Ansøg om fast bådplads i havnen – 2019

    Så er det igen muligt for medlemmer af Sundby Sejlforening at søge om havneplads. Send din ansøgning inden udgangen af januar 2019.

    Når du udfylder ansøgningsskemaet herunder, skal du huske at skrive alle oplysninger korrekt. Det gælder især navn, medlemsnummer, størrelsen på den båd, du søger plads til (længde og bredde), samt bådtype. Og vi skal også bruge dit fartøjs bådnavn.

    Medlemmer, der har søgt, men i mangel af ledige pladser ikke får tildelt en fast havneplads, vil komme i betragtning til en eventuel låneplads i 2019 uddelt efter samme ekspektanceliste.

    Søger du til en større båd?
    Hvis du søger om plads til en større båd, skal du søge en ny plads. En bytteplads er kun aktuel, hvis du vil have en plads med samme eller mindre bredde på en anden mole.

    Hvem kan få tildelt havneplads?
    Kun A-medlemmer, der ikke er i restance, kan få tildelt plads i havnen.
    Medlemmer, der har fartøj på havnens område, har pligt til at have minimum ansvarsforsikring for deres fartøjer. Kopi af kvittering for betalt ansvarsforsikring bør vedhæftes ansøgningen.

    Derudover er det en forudsætning for at få tildelt havneplads, at medlemmet har bestået minimum Søfartsstyrelsens Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. Det vil lette havneudvalgets arbejde, hvis du vedhæfter et billede eller en scanning af dit duelighedsbevis, inden du sender ansøgningen.

    Husk, at når du får tildelt en havneplads, skal du ligesom alle andre med plads på foreningens område om vinteren gå nattevagter i nattevagtsperioden.

    Se Vedtægter og reglementer for Sundby Sejlforening, side 11, Ordensreglement for Havnen, § 2.

    *
    *
    *
    *
    *

    Skriv datoen som dd/mm/åååå - eller brug kalenderikonet.

    *
    *

    Angiv producent/værft og model.

    *
    *
    *

    Filerne må maks. fylde 2 mb pr. fil.

    Hvis du får en fejlmeddelelse, når du forsøger at vedhæfte en fil, så
    send ansøgningen uden fil, og send i stedet filen pr. e-mail direkte
    til 
    havneudvalg@sundby-sejlforening.dk

    Udfyldes kun, hvis du ønsker at bytte plads til en plads med samme bredde.