Ansøg om køb af skur – 2018

    Så er det igen muligt for medlemmer af Sundby Sejlforening at søge om at købe et skur på havneområdet. Send din ansøgning inden udgangen af februar 2018.

    Når du udfylder ansøgningsskemaet herunder, skal du huske at skrive alle oplysninger korrekt. Det gælder især navn og medlemsnummer.

    Hvem kan købe et skur?
    Kun A-medlemmer, der har fartøj på havnens område, har ret til at købe et skur. Køb og salg af skure kan kun ske til og fra foreningen; prisen for det enkelte skur fastsættes ved vurdering af havneudvalget inden for en minimum- og en maksimumsats fastsat af bestyrelsen.

    Bestyrelsen fører ekspektanceliste over medlemmer, der ønsker at købe skur. Placering på listen følger medlemmets anciennitet. For at blive optaget på ekspektancelisten skal ansøgning skriftligt meddeles bestyrelsen mellem den 1. januar og 1. marts hvert år. Hvert medlem kan højst disponere over ét enkelt- eller dobbeltskur, svarende til foreningens standardtegning. Skuret skal være forsynet med nummer, som påsættes af havneudvalget.

    Når du har købt et skur, påhviler det dig løbende at vedligeholde skuret, dog leveres træbeskyttelsesmiddel af foreningen (kontakt pladsmanden).

    Du må ikke etablere el i dit skur uden en forhåndsgodkendelse af havneudvalget, og el-forbruget skal afregnes med foreningen.

    Har du som skurejer været uden fartøj i 3 år, eller er du overflyttet som B-medlem, har du pligt til at afhænde dit skur. Et A-medlem, der er folkepensionist, kan dog ansøge bestyrelsen om tilladelse til at fortsætte som ejer.

    Se Vedtægter og reglementer for Sundby Sejlforening, side 7, Ordensreglement for Pladsen, § 7.

    Medlemsnummer*
    Fulde navn*
    Adresse*
    Postnummer og by*
    E-mail*
    Telefon
    Mobil
    Indmeldelsesdato

    Skriv datoen som dd/mm/åååå - eller brug kalenderikonet.

    Ønsker skur på
    Ønsker
    Kommentarer
    Skriv resultatet af regnstykket!