Forfatterarkiv: Sejlerskolen

    Velkommen som elev på sejlerskolen


    Vi glæder os til at arbejde sammen med dig, så du kan få en god uddannelse og blive i stand til at føre en båd på god og betryggende vis.

    Målet for uddannelsen er, at du kan opfylde Søfartsstyrelsens krav til prøven og opnå “Duelighedsbevis for fritidssejlere” som fører af et lystfartøj op til 15 meters længde.

    Sundby Sejlforenings sejlerskole er certificeret af Dansk Sejlunion. Det betyder, at sejlerskolen lever op til de krav, der stilles af Dansk Sejlunion.

    Læs mere om certificeringen længere nede på siden >>

      Certificeret af Dansk Sejlunion

      Sundby Sejlforenings sejlerskole blev i januar 2019 certificeret af Dansk Sejlunion. Det betyder, at sejlerskolen lever op til de krav, der stilles af Dansk Sejlunion:

      Certificeringscertifikat for Sundby Sejlforenings Sejlerskole januar 2019

        Om certificering af SSF’s sejlerskole

        Udarbejdelsen af diverse dokumenter til certificeringen har været en stor opgave, som en gruppe instruktører har arbejdet med.

        Klubbens bestyrelsen har naturligvis været inddraget omkring sikkerhedsinstruks og generelle spørgsmål som vedrører hele klubben – og har godkendt den samlede ansøgning, før den blev indsendt til Dansk Sejlunion.

                  Sikkerhedspolitik og beredskabsplan

                  Klubben giver skriftlig overfor sejlerskolen instruks om alle sikkerhedsmæssige forhold for sejlads med sejlerskolens både.
                  Klubbens sikkerhedsinstruks om sikkerhedsmæssige forhold omkring brugen af klubbens fartøjer og hvorledes man håndterer en nød- eller ulykkessituation skal altid respekteres.

                  Sikkerhedspolitik

                  Beredskabsplan ved nød- eller ulykkessituationer

                    Åbne sejlerskole-arrangementer

                    Sejlerskolen er for rigtig mange vejen ind i sejlerverden, og det er et krav, at den certificerede sejlerskole mindst en gang om året holder åbent hus for alle interesserede.

                    I år holdes åbent hus i forbindelse med Havnens Dag 25.maj 2019. Alle sejlerskolens instruktører vil så vidt muligt være til stede og hjælpe med at præsentere SSF på den bedste måde.