Forårsklargøring og affaldssortering

Påsken står for døren, og påsken er højsæson for forårsklargøring af bådene til sejlsæsonen. Både forårsklargøringen og udskiftning/montering af udstyr m.v. resulterer i en hel del affald, som skal bortskaffes.

Der er rundt omkring på havnen opstillet containere til forskellige typer affald, og vi henstiller til at affaldet sorteres og smides i de rigtige containere, til gavn for både miljøet og SSF’s økonomi 😊. Hvis forskellige typer affald blandes i samme container, skal indholdet i containeren efterfølgende sorteres manuelt, hvilket koster ekstra for SSF. 

Containere til malingaffald findes på søndre plads og i miljøskuret ved servicekajen.

Beholdere til spildolie, kølervæske, batterier og elektronikaffald findes i miljøskuret ved servicekajen.

Containere til pap findes ved masteskuret, ved havnekontoret og ved toiletterne på nordre mole. Husk at folde papkasser sammen inden de lægges i containerne. 

Metalskrot kan dumpes i skrotbunken ved den store container til brandbart restaffald.

Med ønsker om en god påske – og rigtig god arbejdslyst 😊

Havnekontoret

Brug af elektricitet på SSF’s område

Efter forslag fra medlem bringes her en revideret beskrivelse af brug af el på havnen.

(mere…)

Så skal der klargøres – husk at sorter dit affald!

Der er begyndende forår i luften, og det varer ikke længe før vi kan begynde at klargøre bådene til den kommende sæson.

Der skal både slibes, males og poleres på bådene, hvilket helt naturligt giver en del affald. Vi skal i den forbindelse være opmærksomme på at reglerne for bortskaffelse af affald bliver stadigt strammere, ikke mindst for ”farligt affald” som maling, olie og kemikalier m.v. Det er derfor særdeles vigtigt, at vi alle sorterer vort affald korrekt og anbringer det i de rigtige affaldscontainere – eksempelvis til ”maling”, ”spraydåser”, ”elektronik” eller ”batterier”. 

(mere…)

Olieudslip i havnen

Som nogle af vore medlemmer måske har bemærket, har vi i løbet af efteråret og vinteren haft fire mindre olieudslip i havnen. I jule-/nytårsperioden havde vi en oliepøl som, grundet ringe udskiftning af vandet i havnen, flød rundt i havnen i næste tre uger. Disse olieudslip stammer formentlig fra spild i forbindelse med påfyldning af brændstof, eller fra lænsning af sumpen i en af bådene i havnen.

Vi opfordrer derfor alle bådejere med både i vandet til at kontrollere sumpen i deres både, og rense sumpen for eventuel olie, således at olien ikke pumpes overbord i forbindelse med automatisk lænsning af båden.

Hvis der spildes brændstof i forbindelse med påfyldning, opfordrer vi til at melde dette til havnekontoret, så vi ved hvorfra udslippet stammer. Det gør opfølgning og eventuel indsats meget lettere.

På forhånd tak.

Havnekontoret

Vinterstatus fra Havnechefen

Nu er vintersæsonen over os, og stort set alle både er kommet på land og står sikkert i deres stativer, bortset fra de, som ønsker at forblive i vandet vinteren over.

(mere…)

Klargøring til vinteren i SSF

Sommersejlsæsonen er uigenkaldeligt slut, og i SSF er vi nu ved at gøre klar til vintersæsonen, så bådene kan opbevares sikkert, både i havnen og på land, og så havn og landplads fremstår overskuelig og ordentlig for såvel vores egne medlemmer, som for vores gæster og naboer.

Forberedelsen til vinteren indebærer blandt andet at:

  • Midterbroen skal være fri for både, og vil blive spærret af fra samme dato.
  • Der lukkes for ”sommervand” på moler, broer og landpladser, og vandledningerne blæses fri for vand for at hindre frostsprængninger.
  • Tilbageblevne fortøjninger, indhalere, vandslanger, måtter m.v. på moler og broer bjærges og bortskaffes.
  • Tilslutning af el til både på land frakobles for at undgå kortslutningsulykker.
  • Alle låger og porte, undtagen lågen ved hovedporten, aflåses med kæder fra og med den 15. nov.
  • Toiletter og baderum på søndre mole aflåses for vinteren og kloakken gennemspules.
  • Baderum og herretoilet på nordre plads aflåses for vinteren, mens handicaptoilettet holdes åbent.
  • Containere til dagsrenovation kun tømmes hver 2. uge.

Husk årsmærke og mærkning af dit grej
Husk at alle både, herunder også vinterpladslejere, såvel i havnen som på land, skal være forsynet med årsmærke. Bådejere som endnu ikke har afhentet 2020-årsmærke, kan gøre dette i havnekontorets åbningstider.

Alle bådstativer skal ifølge vedtægterne være mærket med bådnavn og medlemsnummer (og gerne mobilnummer). Stativer som ikke er i brug og ikke afmærket, vil blive inddraget og bortskaffet af havnemyndigheden.

Ingen løse stiger
Stiger må ikke ligge løst på pladsen, da de kan benyttes af uvedkommende til at kravle op i bådene. Stiger skal derfor være låst fast til eksempelvis et bådstativ. Løse stiger vil blive inddraget og bortskaffet af havnemyndigheden.

Lågen ved hovedporten
Af hensyn til deltagerne i navigationsundervisningen samt aktiviteter i Det Maritime Ungdomshus holdes lågen ved hovedporten åben mandage, tirsdage og torsdage, indtil undervisningen slutter. Desuden holdes den åben i SSF Kontorets åbningstid.

Med sejlerhilsen
Havnechefen

Vinterplads i havnen

Vil du blive i vandet?
Sejlsæsonen er ved at være slut, men det udelukker ikke, at bådejere med fast plads i havnen stadig kan have deres båd i vandet.

Husk derfor INDEN d. 1. oktober skriftligt at give besked til havneudvalget eller havnechefen (jf. Reglement for Havnen § 21), hvis din båd skal blive i vandet i vinter, så der kan disponeres over vinterpladsen på land til en anden båd. Der er netop i år særdeles mange ansøgninger om vinterplads på land, så vi har brug for beskeden så hurtigt som muligt.

Husk også at der ikke må fortøjes både til midterbroen i tiden fra d. 15. november til d. 1. marts. Både med fast plads på midterbroen skal derfor ligge på en anden plads i vinterperioden.

Vil du søge om plads på land?
Der kan hele året søges om plads på land. Grundet stor søgning, har det fra dette efterår været nødvendigt at benytte samme metode som ved tildeling af fast plads i havnen og tildeling af skure. Nemlig tildeling efter anciennitet.

Når man har søgt om plads på land, dvs. helårsplads (f.eks. trailerplads), vinterplads eller sommerplads, så forbliver man på ansøgningslisten til man får anvist en plads, men det kan som sagt godt tage nogen tid, hvis man er nyt medlem.

Find ansøgningsskemaet ’Ansøg om plads på land’ på vores hjemmeside under fanen ’KONTORET’, og husk, at der altid på alle fartøjer og trailere skal være påsat gyldigt årsmærke.

Husk mærkning!
Reglement for Optagning/søsætning § 3 siger at afstivningsgrej, bukke og klodser skal være tydeligt mærket med medlemsnummer og fartøjets navn. Grej, der ikke er afmærket som nævnt, bliver af Havnechefen fjernet for ejerens regning og risiko.

På forhånd tak
SSF Havneudvalg

Lågerne til havnen låses

Lågerne til havnen vil være låst fra den 1. oktober

Efter sommerperioden har lågen ved hovedindgangen til Sundby Sejlforening typisk stået åbent når restauranten har holdt åbent. Personalet har lukket og låst lågen, når de gik hjem efter fyraften.

Nu er vi jo i den situation, at vi for øjeblikket ikke har en forpagter til vores restaurant. Derfor vil vores havnechef eller pladsmand lukke og låse lågen, når de går hjem efter endt arbejdsdag. Dette vil ske fra d. 1. oktober, der samtidig er dagen, hvor vores nattevagtsperiode starter.

Alle medlemmer opfordres til lukke lågerne efter sig når de forlader havnens område. Dette gælder alle låger; for lågen ved hovedgangen gælder det dog kun uden for havnechefens/pladsmandens arbejdstid.

Med sejlerhilsen
SSF Bestyrelse

Brug af borde, bænke, griller m.m.

På foranledning af henvendelser fra flere medlemmer har bestyrelsen diskuteret retningslinjerne for brug af private borde, bænke, griller og lignende, der er placeret på foreningens område.

Bestyrelsen har forståelse for, at nogle oplever, at vores område bliver ’oversvømmet’ af ikke-medlemmer. Det er imidlertid den nye virkelighed med de mange ny bebyggelser vest for Amager Strandvej og det er ligeledes fastslået i vores lejekontrakt med Københavns Kommune, at der skal være offentlig adgang i dagtimerne.

Bestyrelsen har besluttet at bibeholde hidtil gældende regler, der er som følger: (mere…)

Parkering på Sundby Sejlforenings område

Havneudvalget får et stigende antal henvendelser vedrørende problemer med parkering på foreningens område indenfor porten. Parkerede biler optager trailerpladser for andre medlemmer, blokerer for ud- & indkørsel af trailere, eller holder til gene for kranbiler, som skal søsætte både. (mere…)

Lån værktøj af havnefogeden

  • 3 Nilfisk støvsugere til afskrabning af bundmaling. Når du skraber bundmaling af, skal den afskrabede maling enten opsamles af støvsuger eller på en presenning lagt ud under båden og smides i beholderen for malingsaffald.
  • Buskrydder til vinterpladsen, der sikkert er groet godt til i den danske sommer: Honda med benzinmotor eller kraftig elektrisk Bosch.
  • Godkendt bådsmandsstol til det, du glemte oppe i masten.
  • Andet værktøj kan også lånes af havnefogeden: Vinkelsliber, rystepudser, batteriskruemaskine m.m.

Snak med Dan Trunjér på havnekontoret, tlf. 3258 1424, eller hans havnemobil 3060 1405.

Nattevagt – hvad er nu det og hvordan

Vagtordningen omfatter alle medlemmer over 18 år og under 70 år, der har plads på foreningens område i nattevagtsperioden. Dette gælder ejere af alle fartøjer (inkl. trailerbåde, joller, kajakker, osv.) med plads i havnen eller på land i vinterperioden, uanset om fartøjet rent faktisk er på havnens område.
Hvert medlem skal melde sig til to nattevagter, dog er medlemmer over 65 år fritaget for den ene.

Nattevagtsperioden starter 1. oktober og slutter 30. april. 
Du kan tilmelde dig dine nattevagter på 2 forskellige måder: (mere…)

Ny lås på mastekranen

Der er sat en ny lås på skabet med fjernbetjeningen til mastekranen. Fremover er der altså ikke en kodelås, men i stedet skal skabet åbnes med medlems­nøglebrikken (tilsvarende åbning af hovedporten).

Har du allerede en medlemsnøglebrik, kan du bruge denne. Hvis du ikke har en medlemsnøglebrik, kan du købe en i kontortiden den første og sidste torsdag i måneden, kl. 19:00-20:30. En nøglebrik koster 100 kr.

Hilsen
Havneudvalget

Ansøg om plads på land

Medlemmer af Sundby Sejlforening, der ikke allerede har en plads på land på havneområdet, og som ønsker en sådan plads, skal ansøge om en plads ved at sende en e-mail til havneudvalget med de oplysninger, der fremgår herunder.

Husk at skrive alle oplysninger korrekt. Det gælder især (mere…)

Ingen både ved midtermolen fra 15. nov.

Der må ikke fortøjes ved midtermolen fra 15. november til 1. marts.
Skulle der komme en vinterstorm forbi, kan fortøjede både ved midtermolen være en kostbar belastning for broen.

Jesper, Claus og Tom
SSF Havneudvalget

Sortering af affald

untitled

Du har måske bemærket, at vi har fået nye affaldscontainere. Som alle andre steder skal vi i SSF også sortere vores skrald, så så meget som muligt af den stadig voksende affaldsmængde kan genbruges.

Her kan du se, hva’ der skal hvor: (mere…)

Husk ved alle søsætninger i SSF

Din vognmand skal benytte ekstra plader under kranens støtteben ved alle bådløft!

Det er dit ansvar som medlem, at vognmanden overholder dette.
Det tager måske et minut mere, men det sparer mange skader på kajanlægget og huller på pladsen og dermed også mange penge!

Havneudvalget

Hvor finder jeg …

Kort_m_tal

Klik et par gange for større kort!

  1. Klubhus / Restaurant Sundby Sejl
  2. Skipperstuen, for medlemmer, gæstesejlere & deres medbragte mad. Tv & kaffemaskine.
  3. Toilet/bad
  4. Havnekontor med betalingsautomat for havnepenge; hjertestarter
  5. Dieseltank (automat), motorkran
  6. Miljøstation
  7. Havnefogedens værksted
  8. Porten, Amager Strandvej 15
  9. Slæbested, trailere
  10. Nedlagt bedding
  11. Det Maritime Ungdomshus
  12. Joller
  13. Kajakhuset
  14. Røgelauget, prampladsen
  15. Seniorerne, det røde fritidshus. Hjertestarter
  16. Sejlerskolen
  17. Masteplads m. kran & masteskur
  18. Græsplæne m. grill
  19. Skure
  20. Nyttehaver
  21. Haveaffald
  22. Parkeringsplads
  23. Legeplads for børn

Lån en redningsvest

… til svigermor, børnebørn eller din kammerat, der gerne vil med på vandet

SSF har etableret en indsamling af brugbare redningsveste, så du altid kan låne en ekstra vest, hvis du skal have gæster med på båden eller børn med på havnen.

Vestene hænger på garderobestativet i Skipperstuen. Her skal de også hænges pænt på plads efter brug.

Har du anvendelige veste, du ikke længere bruger, er du meget velkommen til at aflevere dem i Skipperstuen.

Nøgle til den automatiske port

NoglebrikRulleporten er automatisk og lukker selv uden for åbningstiden.
For at åbne den nye port skal du bruge en elektronisk nøglebrik.

Nøglebrikken koster 100 kr. og kan fås hos kassereren i kontorets åbningstid eller hos havnefogeden i arbejdstiden hvis du oplyser navn & medlemsnummer.

OBS! Du skal stadig bruge den gamle nøgle til de andre døre og indgange.

Hjertestarter

I vores havn er der hjertestarter i Skipperstuen i klubhuset og i det røde Fritidshus midt på nordre mole.

Haveaffald

Haveaffald ikke må blandes sammen med dagrenovation. På P-pladsen ud til Amager Strandvej er der en plads til haveaffald markeret med betonblokke.

Mastekranen

Mastekranen ved masteskuret og den lille bro på søndre mole er et mødested i foreningen, især forår og efterår, hvor vi hjælper hinanden masterne på og af. Her er der også rig lejlighed til at lære kunsten af de mere erfarne, inden du skal i gang med din egen mast.

Mastekranen er tungt grej og skal behandles med forsigtighed og respekt. Er du i tvivl om noget, er det velset at spørge sig frem.

Når operationen er vel overstået, er det kutyme, at bådejeren henter en håndfuld pilsnere i skivet til en sludder på molen, måske om hvad vi gjorde forkert denne gang. Måske sidder der et par gutter på bænken ovre ved hækken med et skævt grin…

Masteskuret

Masteskuret er tegnet af piratjollesejleren John Hessing Simonsen, der nu sejler folkebåd på Limfjorden.

Synes du, der er for lidt plads i gangene til at bære din store mast ind, kan jeg fortælle dig, der er lidt mere plads i det yderste skur.

Masterne ligger med toppen mod portene og mastefoden inde i mørket. Din bom og evt. stage skal ikke ligge på en hylde for sig, men på hylden for foden af din mast. Så er der plads til os alle.

Tag venligst hensyn til andres knæ og skinneben, når du placerer din mast: Det er ikke rart at ramme et topbeslag i mørket!

Lige uden for masteskuret er der faste bukke til klargøring: Vent venligst med at lægge din mast her ud, til du er klar til at gøre klar! Så vi alle kan komme til.

Medlemmernes skure

_PeterSpars_skur

Hvem kan købe et skur?

Kun A-medlemmer, der har fartøj på havnens område, har ret til at købe et skur. Køb og salg af skure kan kun ske til og fra foreningen; prisen for det enkelte skur fastsættes ved vurdering af havneudvalget inden for en minimum- og en maksimumsats fastsat af bestyrelsen. Bestyrelsen fører ekspektanceliste over medlemmer, der ønsker at købe skur. Placering på listen følger medlemmets anciennitet. For at blive optaget på ekspektancelisten skal ansøgning skriftligt meddeles bestyrelsen mellem den 1. januar og 1. marts hvert år. Hvert medlem kan højst disponere over ét enkelt- eller dobbeltskur, svarende til foreningens standardtegning. Skuret skal være forsynet med nummer, som påsættes af havneudvalget.

dsc_6829

Prisen

Prisen på et skur fastsættes ved vurdering af bestyrelsen, inden for en minimum- og en maksimumsats, som kan justeres hvert andet år. For skuret betales en årlig afgift, der fastsættes af generalforsamlingen. Ved omlægning af pladsen kan bestyrelsen forlange skure flyttet til anden anvist plads uden udgift for det enkelte medlem.

Vedligeholdelse

Det påhviler ejeren at vedligeholde skuret, dog leveres træbeskyttelsesmiddel af foreningen.

Hvor længe har man ret til et skur?

Har et medlem været uden fartøj i 3 år eller er overflyttet til B-medlem, har medlemmet pligt til at afhænde sit skur. Et A-medlem, der er folkepensionist, kan dog ansøge bestyrelsen om tilladelse til at fortsætte som ejer. Såfremt skuret ikke er afhændet senest 3 måneder efter medlemskabets ophør, tilfalder skuret og eventuelt indhold foreningen.