Athos, Porthos & Aramis

-154381557661B91F54“Tilfældigvis så jeg billedet af ARAMIS på den hjemmeside der hedder traebaade.blogspot.dk og blev SÅ glad, da det gik op for mig, hvor fin stand den stadig er i.
Jeg er datter af den første ejer Rigger Svend Olsen, og min far var i et team bestående af bådebygger Godtfred Jørgensen og tømrer Folmer Nielsen. De tre venner byggede 3 både og kaldte dem Athos, Porthos og Aramis, og da de var færdige med bådene, trak de lod om dem. (mere…)

Er der nogen, der genkender ‘Snarken’?

Snarken_1989_07_08

‘Snarken’ på land i Rødvig

Steen Guttknecht fra Saunte er godt i gang med at skrive historien om, og skabe tidslinien for, et gaffelrigget fartøj, ‘Snarken’ fra 1912: (mere…)

Skure i morgenlys

Historiens vingesus ramte mig en solskinsmorgen i skurgaden på sdr. mole.

DSC_4355

(mere…)

‘Shoppens’ historie – grejbutikken i SSF

Kære Svend Erik.
Tak for din opfordring om at skrive lidt om Shoppens historie og dermed også Lynettens Bådservice´s forhistorie, som måske kunne være interessant for de medlemmer, som kan huske så langt tilbage. (mere…)

En afvandingskanal på det militære område ved lossepladsen

Den 15. september 1923 mødtes en gruppe amagerborgere i J. Andersens kolonihavehus. Det var fremsynede folk, der kendte hinanden. De havde deres småbåde liggende for enden af den åbne afvandingskanal fra Legravsvej ud i Øresund. Området var militærets og kanalen var ejet af kommunen og så havde man bare sin båd liggende. 

aaloebet_ca_1923_web

Men nu var det tid at få formalia i orden og danne en forening som man gjorde så mange andre steder, hvor man havde en fælles interesse.
Blichfeldt Olsen påtog sig at få de fornødne tilladelser fra militære & kommunale myndigheder på plads inden man mødtes igen den 28. oktober 1923 og stiftede sejlforeningen ‘Saltholm’ med Olsen som formand og J A Andersen som kasserer

Vores havn omkring 1938, før søndre bassin blev lavet. Du kan se den smalle bro til Helgoland, Vølunds fabrikshaller og den hvide Villa Sano.

Vores havn omkring 1938, før søndre bassin blev lavet. Du kan se den smalle bro til Helgoland, Vølunds fabrikshaller og den hvide Villa Sano.

Resten af dén spændende historie kan læses i Hans Guldager og Poul Christensens 75 års jubilæumsskrift ‘Sundby Sejlforening 1923 – 1998 og Claus Rønnov William Thomassen & Svend Erik Sokkelunds ‘Sundby Sejlforening 90 år oktober 2013.

dsc_0909

I dag er Sundby Sejlforening en stor, moderne sejlklub med 325 havnepladser og lidt over tusind medlemmer.

Lundstrøm malede ‘vores’ åløb i 1908

Vilhelm Lundstrøm (1893 – 1950) skulle senere blive en af vore store modernister, men i 1908 da han malede Krudthuset ved Amager Strandvej, vandrede han stadig rundt i landskabet og ledte efter sin egen stil.

Krudthuset-ved-Amager-Strandvej-1

Billedet viser den sumpede strandeng, hvor fiskere og strandjægere sikkert allerede havde deres småbåde liggende i åens udløb. Krudthuset ved vores indkørsel kan du se i venstre side. Den hvide villa omtrent midt i billedet er Villa Sanu, der lå hvor du i dag ser et moderne kontorbyggeri med orangefarvet knast ud mod Amager Strandvej.

Det må være åløbet man kan se bag den gående mand i højre side af billedet.

I 1923 syntes bådejerne i militærets åløb, det var tid at få lidt orden på sagerne så de indkaldte til møde i et kolonihavehus i nærheden og vedtog at skabe den sejlforening, der under navnet Sundby Sejlforening, SSF, har 90 års jubilæum på lørdag med fest & farver og stor reception, musik, taler og en jubilæumsbog på 96 sider med spændende læsning og masser af farvebilleder (jeg har selv taget de fleste…).

Maleriet er i privat eje, men gengivet i Preben Wilmann og Marianne Brøns’ bog ‘Lundstrøm’ fra 1977 (forlaget Gyldendal).

En studentermedhjælp fra Statens Museum for Kunst har lavet et gedigent detektivarbejde for at finde det til mig; tak for det.

Kragejollen ‘Saltholm’ – SSF’s første skolebåd

Beretningen om foreningens første skolebåd

I 1936 begyndte man i foreningen at snakke om at anskaffe en øvelsesbåd. Flere bådtyper blev overvejet. Det nedsatte udvalg anbefalede en kragejolle med gaffelrig. Den kunne ha’ plads til otte mand og arbejde nok til alle. Den ville koste 1.800 kr. Nogle ønskede en spidsgatter, men en ny kostede 3.600 kr. Der var stort flertal for kragejollen, der blev tegnet af Nordbjærg i Skovshoved. Lærk på eg, 22′, 7,06 m lang og 2,80 m bred, med et sejlareal på ca. 32m².

Formanden fandt det billigste bud hos bådebygger Thomsen i Kalundborg, kun 1.600 kr.og så ville den være færdig til standerhejsningen i 1937. Båden kom til Sundby på dækket af en paketbåd, så sejlene kunne være fine og rene til båddåb og standerhejsning.

DSC_4619 Øveballen_7397 Øveballen_7399 DSC_4069_Fritz_woeveballen_males

oeveballen_3078I 2007 skarede William og Svend Erik en ny mastetop på.
Den blev malet hvid, som traditionen byder.

I sæsonen sejlede ‘Øveballen’, som den snart kom til at hedde, med en frivillig instruktør og 3-5 elever 4-5 dage om ugen. Den var højt elsket af de elever, der sejlede med den og holdt den vedlige efter instruktørernes anvisninger. Sådan cirka 2.500 nye sejlere har lært at sejle ombord på den gamle dame.

Efter at have stået på land et par år blev Øveballen i december 2010 skænket til den maritime linie på Roskilde Produktionsskole og blev omgående døbt om til sit oprindelige navn, ‘Saltholm’.

Vis mig dit skur…

skuret_webVores gamle skure er en vigtig del af det særlige miljø, der er i Sundby Sejlforening.
Tænk hvis vi havde billeder af bedstefars lille værksted, da han lige var flyttet ind i det nybyggede paradis med bøtter & værktøj!

(mere…)