Skal du med til årets sjoveste kapsejlads?

Sundby Cup 2021 4. – 5. september

Vil du møde andre medlemmer og deltage i årets sjoveste kapsejlads? Så er Sundby Cup lige noget for dig – og nu er det tid til at tilmelde sig.

Årets stævne løber af stablen den 4.-5. september, og det spiller ingen rolle, om du er nybegynder eller verdensmester – bare du er medlem af SSF. Der vil som sædvanligt blive konkurreret i klubbens Ynglinge til søs, ligesom der vil være grill og aktiviteter på land – ikke mindst den populære middag lørdag aften. Så tag medbring endelig familien og kom med til et par gode dage til søs.

(mere…)

Nyt om DM for Nordisk Folkebåd 1-3 juli

Der er nu 14 dage til stævnet i Sundby, og planlægningen skrider fremad.
Der er Pt. 33 tilmeldte både, hvilket giver omtrent 100 deltagere.

Her lidt info om det praktiske:
Stævnedeltagerne skal ligge på Søndre mole mellem plads 38 og 67. Der er sendt mail ud til de berørte pladslejere om at søge andre pladser i havnen i perioden 30/06-04/07. Vi skal prøve at være behjælpelige med alternative pladser.
Der er også taget kontakt til de medlemmer, der skifter rundt mellem de grønne pladser om at de skal flytte til andre havne i perioden 27/6-04/07.

(mere…)

Mere om DM for Folkebåde

Forberedelserne til DM for Folkebåde fortsætter. Det er et stort arbejde at arrangere et DM, og der bliver arbejdet meget bag kulisserne for at vi kan være klar til den 01 JUL.

Nogle bådejere med plads på søndre mole har allerede meddelt, at de gerne flytter deres båd for at give plads til de gæstende folkebåde. Der skal lyde en stor tak denne opbakning til arrangementet.

(mere…)

Klargøring til DM for Folkebåde

VIGTIGT FOR BÅDEJERE PÅ PLADS B038 – B067!

Som det formentlig vil være de fleste bekendt, skal SSF være vært for DM i Nordisk Folkebåd i perioden fra torsdag den 01 JUL til lørdag den 03 JUL 2021. Dette er en oplagt mulighed for at bakke op om folkebådsmiljøet i Danmark, og samtidig promovere SSF og vores hyggelige havn.

Vi forventer op til 40 deltagende både, som med deres besætninger, samt officials og tilskuere m.fl. vil give en hel del liv og trafik i havnen, både før, under og umiddelbart efter DM, som på forskellig vi vil påvirke os alle.

Vi skal bl.a. gøre plads til de deltagende folkebåde. Nogle ankommer på trailer og skal sættes i vandet fra servicekajen, som vil være reserveret til dette formål i dagene omkring DM. Alle de deltagende både skal ligge i havnen før og efter sejladserne, og vi har derfor valgt at reservere pladserne fra B038 til B067 (begge incl.) på sydmolen til de deltagende folkebåde i tiden fra den 30 JUN til den 04 JUL. Dette indebærer, at de bådejere som normalt benytter disse pladser, må flytte deres både til andre (ledige) pladser i havnen i denne periode. Vi beklager den ulejlighed dette evt. må medføre for de berørte bådejere, men håber på jeres forståelse og opbakning til dette arrangement.

(mere…)

Opfordring fra Kapsejladslederen…

Hej alle kapsejlere i Sundby

Hvis i har planer om, eller allerede har tilmeldt jer stævner i 2021, så skriv til mig.
Jeg kunne tænke mig, at få et overblik over hvor mange Sundby sejlere der tager rundt til stævner, med henblik på at skrive om det på hjemmesiden, for at at motivere andre til at prøve selv.

Når vi igen må samles, indkalder jeg til møde for alle der er interesserede i kapsejlads. Agendaen kunne være:

  1. Hvad vil vi med kapsejladsen i Sundby
  2. Hvad vil jeg som kapsejladsleder i Sundby
  3. Hvordan styrker vi kapsejladsen i Sundby
  4. Skal vi have en kapsejlads skole sundby

Mvh. 
Jesper Lorents

Kapsejladsnyt: J/70- og ligasejlads i 2021

Foto: Frederik Sivertsen, Sejlsportsligaen

Husk, at det på generalforsamlingen blev besluttet, at det fra 2021 skal koste 1500 kr. pr. sæson at være en del af fællesskabet omkring vores J/70. Så hvis du planlægger at sejle J/70 til næste år, må du gerne give besked til j70@sundby-sejlforening.dk – så vil det blive opkrævet sammen med kontingentet i januar.
Dette gælder ikke de unge, der sejler gennem ungdomsafdelingen.

Hold dig opdateret via SSF’s J/70-gruppe på Facebook >>

J/70-stævner på bedding
I 2021 er der 4 liga-stævner, som vi skal finde mandskaber til: (mere…)

Kapsejladslederen siger goddag

Kære alle med interesse for kapsejlads i SSF

Tak for valget af mig som kapsejladsleder på generalforsamlingen d. 31/8-2020.

(mere…)

Båd fra SSF vinder Melges 24 stævne

image002

I weekenden d. 10/11-10 afholdt SSF et stævne for Melges 24-Klubben.
Stævnet blev vundet af båd 840 fra SSF med Marc Wain som skipper. Tillykke til hele besætningen.

(mere…)