Kom til bankospil 17. november kl. 13

Bankospil
SSF’s Seniorer afholder deres årlige bankospil i Sundby Sejlforenings klubhus, søndag den 17. november, kl. 13.
(mere…)

Standernedhaling & afriggergilde

Bollen_salut

Dagene bliver kortere & temperaturen mærkbart lavere, master rigges af & bæres i skuret, græsset studses på vinterpladserne og enkelte både står allerede i stativ.

Lørdag den 26. oktober haler vi standeren! (mere…)

Kontoret holder åbent 10. okt.

Kontoret holder ekstraordinært åbent torsdag, den 10. oktober, kl. 19:00-20:30, i stedet for den 3. oktober, hvor der som bekendt var medlemsmøde.

Havnen rundt – uden master

B0001283Havnerundfart
Igen i år prøver vi at sejle til Københavns havn uden master, og i år bliver det til Bådklubben Valby (BKV) ved Sluseholmen, hvor vi lægger til og går en tur og ser på de store forandringer, der er sket inden for de sidste år.

Vi mødes til skippermøde ved mastekranen søndag den 13. oktober, kl. 10, hvor vi hører om turen og får en lille én inden afgang.

Frokosten spiser vi i BKV’s klubhus. Bindende bestilling af lækkert smørrebrød til 25 kr. stykket skal ske til Lillian Green på tlf. 2483 6563 senest den 7. oktober. Øl & vand koster en 10 kr.

Hvis man ønsker at transportere sig til Valby på anden vis, forventer vi at være fremme ved 12-tiden.

Lillian

Medlemsmøde på torsdag den 3. oktober

Torsdag den 3. oktober, kl. 19, mødes SSF’s medlemmer og vores folkevalgte i klubhuset. 

Overskriften for aftenens forhåbentligvis inspirerende debat er vedligeholdelse og den fortsatte udbygning af vores smukke havn:

Vandstanden i kanalen er ringe og kanalens moler er i dårlig stand. 

Det samme gælder den lille, (men uundværlige!) stikmole ved mastekranen. Træværket er ved at forsvinde. Bestyrelsen er bekymret for, om den undermineres og derved skal støbes op på ny. Dette vil være meget bekosteligt. At få rammet nyt træværk ned omkring stikmolen er derfor en prioritet.

En del af træværket på søndre mole er sprødt som knækbrød.

Det gamle slæbested på søndre
Nu, hvor vi har besluttet, at det gamle slæbested på søndre er nedlagt, skal vi ha’ nogle ideer på bordet om, hvordan vi så kan bruge de muligheder, der er i stedet.

Der skal nedsættes et udvalg, der kan arbejde med disse forslag og lave en indstilling til generalforsamlingen om stedets muligheder.

‘Youngsters’ med fart på

DSC_0891
Der var fart på de unge i weekenden, med 50 unge sejlere i ti J 70’ere på vandet samtidigt, på små, hurtige baner og masser af manøvrer. Det er supergod træning og forrygende at opleve fra en gummibåd midt i det hele. (mere…)

WOW 2019 i billeder

_DSC0457Der blev gået til stålet i weekenden, både i den lette luft, i tågen, i det fantastiske køkken i DMI, til middagen i klubhuset, Jesper & Kristians pølsebod og præmieuddelingen. (mere…)

Sejl J/70 onsdag eftermiddag!

Standerstrygning 2014SSF’s medlemmer vil få mulighed for at prøve at sejle J/70 på onsdag, den 25. september, idet Sejlsportsligaen stiller deres både til rådighed for os om eftermiddagen/aftenen. Både hjælpere til WOW-stævnet og andre SSF-medlemmer er velkomne!

Vi kan disponere over 3-4 både mellem kl. 16 og 18 og de resterende efter ca. kl. 18.

Planen er, at vi mødes kl. 16 ved DMU, hvor vi laver nogle besætninger og rigger et antal både til svarende til, hvor mange der møder op.

Der vil så vidt muligt være en erfaren J/70-sejler på alle hold. Hvis du først kan møde op senere, finder vi ud af det.

Vi vil lægge en op/ned-bane med gate som i Sundby Cup, så vi kan lave nogle ’for sjov’-sejladser. Da alle er nye i bådtypen, og vi sejler i lånte fartøjer, skal vi tage ekstra hensyn og ikke ’sejle på reglerne’.

Vi sejler selvfølgelig kun, hvis vejret er til det, da vi ikke skal have nogen skader på bådene. (fcoo.dk siger Ø, 4-6 m/s; webred.). Deltagerne er selv ansvarlige for en evt. selvrisiko i tilfælde af, at der påføres skader på bådene.

Evt. spørgsmål kan rettes til mig.

Med venlig hilsen
Claus Brask Thomsen

Alt om WOW 2019 – samlet på ét sted

Vil du følge med i, hvad der sker på WOW-fronten i løbet af weekenden, har du to muligheder:

  • Du kan bevæge dig over til Det Maritime Ungdomshus eller
  • Du kan tjekke resultater, læse om de 21 hold eller følge med i, hvad der sker via vores særlige WOW-special her på kanalen :-)

Youngsters Sail Camp i SSF

Youngsters_CFrederikSivertsen_M1A8907

I weekenden 28. til 29. september er det de unges tur til at sejle J70 i SSF.

Youngsters runder sæsonen af på Amager. Årets sidste camp afholdes ved Det Maritime Ungdomshus i Sundby Sejlforening fra kl. 10 lørdag morgen den 28. september til søndag den 29. september kl. 17. Ungdomsafdelingen i SSF har fire medlemmer med.

(mere…)

Frivillig til WOW-stævnet

WOW-stævnet nærmer sig. Det finder sted i weekenden den 21.-22. september.

Mandag den 9. september, kl. 19, mødes vi i Klubhuset med alle de dejlige mennesker, der allerede har meldt sig som frivillige. Her vil vi fortælle om stævnet, om opgaver og jeres roller.

Hvis du hammer-gerne vil hjælpe med, men er forhindret i at komme den mandag, så sig til og det hele løser sig alligevel. Kan du ikke finde os på havnen, så prøv evt. via SSF’s Facebook-gruppe.

Vi glæder os til at se, hvordan Sundby Sejlforening endnu engang vil arrangere et stævne i verdensklasse – takket være alle jer skønne frivillige!

Med sejlerhilsner
Jan (Lauridsen) og Josefine (Boel Rasmussen)

Wain Racing Team vinder svensk mesterskab

Tonny skriver på Facebook, at Wain Racing Team har vundet det svenske mesterskab i Melges 24 i Borstahuse.

Stort til lykke herfra; jeg vender tilbage, når tirsdagens sejlads er overstået.

Resultaterne af Sundby Cup 2019

  • Vinderne (Hold 2) vandt derudover Restaurant Sundby Sejl’s vandrepokal ‘Sundby Cuppen’.
  • Andenpladsen (Hold 5) vandt Scharff Design’s vandrepræmie ‘2. Pladsen’.
  • Carl-Ola Boström vandt som bedste nybegynder ‘Jens-Bjørka-Dan’s Vandrepokal’.
  • Vandrepræmien ”Birdie Nam Nam”, uddelt for en ”bemærkelsesværdig hændelse”, blev ’vundet’ af Jens C. Andersen.

(mere…)

Sundby Cup 2019 i billeder

_DSC0311
Da webredaktøren sæl’ deltog i sejladserne (Team Sokkelund nappede 3. pladsen!) & ikke havde kamera med på vandet, må du nøje med billeder af alt det andet. (mere…)

Kursus i navigation til duelighedsbevis

Fyret på Kullen

Så er der åbnet for tilmelding til det obligatoriske kursus i navigation til duelighedsprøven i fritidssejlads.
(mere…)

Johanna på førsteplads i Optimistjolle

image2

I søndags var Johanna fra SSF Ungdom til sit første C-stævne for optimister ved Sydfjordsstævnet i Herslev Strand Sejlklub, med hele familien inde i bilen og optimistjollen ‘Blå Special’ på taget.
I C-stævnets fire sejladser sejlede Johanna tre 1. pladser og en 3. plads ind; det gav en flot førsteplads, som de er ikke så lidt stolte af i SSF Ungdom.
Johanna siger, at det bedste af det hele var at være på vandet sammen men en masse børn, der syntes, det er sjovt at sejle.

Vil du med til årets sjoveste kapsejlads?

SundbyCup_DSC_0516

Vil du møde andre medlemmer og deltage i årets sjoveste kapsejlads?
Så er Sundby Cup lige noget for dig – og nu er det tid til at tilmelde sig.

Nybegyndere og verdensmestre – alle medlemmer er velkomne, når årets Sundby Cup løber af stablen 7. til 8. september. Her vil der blive konkurreret i klubbens Ynglinge til søs, ligesom der vil være grill og aktiviteter på land – ikke mindst den populære middag lørdag aften.

Læs mere om Sundby Cup 2019 >>

Med venlig hilsen
SSF Sundby Cup-udvalg

Lær din havn at kende

Claus Rønnow vil – på sin egen oplysende og finurlige måde – guide nye og gamle medlemmer en tur tur rundt i vor gamle havns kendte & ukendte hjørner tirsdag, den 3. september kl. 18. Mødested ved Flagmasten foran klubhuset.
Foreningen er efterfølgende vært ved kaffe og kage.

Mød bare op – ingen tilmelding.

Venlig hilsen
Lillian

Superfiskekonkurrencen

Årets Fiskekonkurrence 2019 blev sponsoreret af følgende (nævnt i tilfældig rækkefølge): 
Kok-Amok, Honda shoppen, Murer-Toni, Poul Erik, Geoff Anderson, Savage Gear v/ Mads Grosell, Hellers, Erik Andersen & SSF.
Stor tak til Murer-Toni for hjælp med sponsorgaver.
Tak til vore sponsorer.

Kim ”pisk”
Hjælpenisse ved Fiskekonkurrencen

DM & NM i Melges 24

IMG_0133

SSF’s Melges 24-team, Claes Bohn Willeberg, Kristian Schaldemose og Marc Wain Pedersen og taktiker Morten Henriksen, havde en hård tid i bragende sol, med svære vind- & strømforhold de første to dage ved DM og NM i Vallensbæk. Første start på sidstedagen kiksede Wain Racing Team starten, måtte tage en straf og fik en niendeplads i sejladsen.
Men så tog fanden ved dem, og de næste fire sejladser blev det til en 4., 1., 1., & 3., plads, fra syvende- til tredjepladsen i det samlede resultat: Sølv i Danmarksmesterskabet & bronze i Nordisk Mesterskab.
Den anden Sundby-båd med Peter Havn og Søren Andersen nappede også en førsteplads på sidstedagen og sluttede på en samlet 10. plads.

Tonny Pedersen

Infomøde mandag den 2. september om tilkøb af hjælp

Bestyrelsen indkalder hermed til infomøde mandag den 2. september, kl. 19:30, i Pejsesalen, om nødvendigheden af tidsbestemt tilkøb af hjælp til regnskab og digitalisering.
 

Arbejdet med at forenkle vores opgave i forbindelse med digitalisering og tilpasning af administration og regnskab har vist sig at være større end først antaget.

Vores kasserer har fået fuldtidsarbejde og er blevet optaget på universitetet og kan dermed ikke afse den ekstra tid, færdiggørelsen af dette arbejde kræver.

SSF har behov for at få løst denne kritiske ekstraopgave på anden vis. Bestyrelsen vil derfor informere om de udfordringer, som dette giver, samt den løsning, bestyrelsen har fundet som den mest ansvarlige.

Ironman og motionstriatlon på Amager Strandvej 15.-18. august

Skal du ned i din sejlklub for at nyde livet på eller ved vandet i dagene 15.-18. august 2019, gør du klogt i at tjekke trafiksituationen først. KMD Ironman og KMD 4:18:4 motionstriatlon rammer vanen tro Amager Strandvej, og adgangen til SSF er derfor noget udfordret i perioden – i hvert fald hvis du kommer i bil.

Årets fiskekonkurence

sejle

Superfiskekonkurrencen er i år lørdag, den 24. august, med følgende program: (mere…)

Skt. Hans aften

sejle
Søndag, den 23. juni, fejrer vi, som vi plejer i Sundby Sejlforening, Sankt Hans ved Det Maritime Ungdomshus på Nordre mole med grill, musik og bål.
Grillen bliver tændt ved atten-tiden. Tag din madkurv med og kom og nyd stemningen og udsigten.
Når bålet tændes ved halv ti-tiden, afrunder vi dagen med en båltale.

På gensyn
Arrangementsudvalget

Pinsemorgen

B0001101pinse

SSF har en god tradition i pinsen:
De morgenduelige mødes søndag den 9. juni kl. 09 på klubhusets terrasse til rundstykker med ost & pølse & en lille én, sammen med en masse svenske gæstesejlere. Solen skinner altid, lotterierne bliver hurtigt solgt og vi har det sjovt.
Alle medlemmer er selvfølgelig velkomne, men husk lige at tage egen kaffe med.

Arrangementsudvalget

En del af parkeringspladsen i SSF udlejes fra uge 31 til og med uge 37

I en periode på 7 uger, fra den 29. juli til og med den 13. september, vil en del af Sundby Sejlforenings parkeringsplads være lejet ud til virksomheden Gefion. Dette er i forbindelse med byggeriet på Amager Strandvej 50-64, hvor de nuværende lejere af p-pladser har behov for et alternativ. De nævnte udlejede og reserverede pladser er markeret med rød firkant på nedenstående billede.
F109ECFA-D6A2-4582-9FFA-09F3A01B531D

Dette begrænser selvfølgelig mængden af ledige pladser til medlemmer. Derfor vil der i perioden være mulighed for at parkere i området markeret med gult. I den forbindelse vil bestyrelsen minde om, at kun langsom og hensynsfuld kørsel er tilladt.
Bestyrelsen er opmærksomme på, at dette kan være til gene for nogen, men mener, at vi kan få god gavn af indtægten.

Mvh
Bestyrelsen i Sundby Sejlforening

Onsdagssejladserne

Onsdagssejladserne er klassisk kapsejlads for klassebåde som Folkebåde, Melges 24 og J70 med udlagte baner, dommerbåd, startsignal osv.
Den første sejlads bliver efter aftale med SSF’s fantastiske baneleder team Mogens og Basse på onsdag, den 29. maj. Startskuddet går kl. 19. 
Webredaktøren er desværre skadet og ude af banen de næste 10-14 dage. Vi håber, han kan klare at tage et par billeder.

Kommer din båd i vandet?

Husk at give Havneudvalget besked inden 1. juni, hvis din båd ikke kommer i vandet.
Hvis vi ikke hører noget, kan din plads blive delt ud som låneplads for resten af sæsonen.

Hilsen
Havneudvalget

Fællessejlads til sommer?

DSC_5855_Tunø

Foreningsaften torsdag den 23. maj, klokken 19, i Pejsesalen med emnet:
Vil du med på fællessejlads i sommerferien? (mere…)

Vild med vand – Havnens Dag – 25. maj

vild-med-vand-logo-1

Kom og besøg Sundby Sejlforening den 25. maj, når vi fejrer Havnens Dag! Vi lægger fra kaj klokken 11 med åbningstale og kanonsalut…

Dyk ned i programmet og tag ungerne, din nabo, din mor, mureren & bagerdamen med til festen. Vindtæt jakke & gummisko er et ‘must’ til den tur på vandet, du altid har drømt om. Metroen kører næsten lige til kajkanten (stå af på Øresundsvej eller Lergravsparken).

Se, hvad der sker i Sundby Sejlforening >>
Læs mere om Vild med Vand >>

Skal du med til Amager Cup 2019?

Amager Cup sejles i år lørdag, den 15. juni. Stævnet er åbent for alle klassebåde & DH-både. Sidste tilmeldingsdag er søndag, den 9. juni.
(mere…)

Pinsetur til Lomma

_DSC5647Pinse
Sejlere fra SSF vil i år tage til Lomma i pinsen, hvor vi har lånt Kryssarklubbens hus den 8.-10. juni. Klubhuset ligger i det gamle å-løb. (mere…)

Tirsdag igen

_DSC9030 _DSC9032
Så er sæsonen begyndt! Og med gæster fra første dag, i kølige 6-8 m/s fra V. Hun har aldrig siddet i en sejlbåd før, men skal nok blive god. I alt fald var hun med til at vinde kampen for Sally II. Vi ses igen på næste tirsdag. Så finder vi vel ud af, hvad hun hedder …
Har du lyst til at prøve dine sejlegenskaber i fredelig kapsejlads? Søg på sitet på ‘tirsdag’ og se, om ikke det er noget for dig, enten i egen båd eller som gast i en af de deltagende.

Vi har brug for dig!

_DSC5481
Foreningsdagen, den 12. maj, nærmer sig, og vi kan nu nævne de vigtigste opgaver, som du kan hjælpe med på dagen sammen med andre medlemmer i socialt samarbejde.

(mere…)

Hvem kender Saltsø Pavillonens historie?

_DSC8922Saltsø
På Foreningsdagen, søndag den 12. maj, skal vi friske Saltsø Pavillonen lidt op. Det trænger den til!
Men er der nogen, der kender historien? Hvornår fik vi den? (mere…)

Loppemarked, søndag 5. maj

Søndag formiddag, dagen efter standerhejsningen, er der traditionen tro loppemarked foran klubhuset fra kl. 11. (mere…)

Hent dit årsmærke for 2019

Du kan hente dit årsmærke til båden, kajakken, surfbrættet, slæbejollen m.m. hos Joan på kontoret umiddelbart efter standerhejsningen lørdag den 4. maj

OBS! Der skal fremvises forsikringspolice/kvittering for betalt ansvarsforsikring, jf. § 5 i ordensreglement for havnen.
Der vil senere blive bekendtgjort yderligere åbningstider for afhentning af årsmærker. Årsmærket skal være påsat senest 1. juni og altid ved søsætning, jf. § 7 i ordensreglementet.

Havneudvalget

Ændret kontortid i maj

På grund af Kristi Himmelfartsdag er der ikke kontortid den sidste torsdag i maj (30. maj). Kontoret holder i stedet åbent, torsdag den 23. maj, fra kl. 19.00 til kl. 20.30.

Standerhejsning 4. maj

standerweb
Standeren hejses lørdag den 4. maj og signalerer starten på en ny sæson i Sundby Sejlforening.

Vi starter med morgenbord i klubhuset fra klokken 9.30.
Klokken 11 hejses årets nye stander med formandens tale, hyldest af ungdommen og en kanonsalut.
Derefter er foreningen vært for en øl eller vand.

Morgenbordet er gratis, men kræver, af hensyn til planlægning og indkøb, at du melder dig til i restauranten senest den 2. maj.

På gensyn
Aktivitetsleder Helle

Vil du sejle for SSF i Sejlsportsligaen?

WOW2018_SundbyMarlins_DSC7962_sok_web
Så er der gang i den igen; Sejlsportsligaen står for døren. Har du lyst til at sejle ligasejlads for Sundby Sejlforening, så er det nu, du skal melde ud.

I år er der 4 stævner: Der lægges ud i Lynæs den 1.-2. juni, (mere…)

Foreningsdag søndag, den 12. maj

foreningsdag2018_DSC5486

Søndag, den 12. maj, har du en enestående mulighed for både at bidrage til forskønnelse af vores forening og møde andre medlemmer på den allerbedste måde: Det er nemlig den dag, årets foreningsdag afholdes. (mere…)

Slæbestedet er lidt forsinket

Slæbestedet vil være klar til brug senest den 17. april, men vi håber at kunne tage det i brug allerede  fra lørdag den 13. april.
Der mangler noget træarbejde, men det vil være muligt at traile sin båd i vandet under dette arbejde.

Hilsen
Havneudvalget

SSF’s vedtægter og reglementer er opdateret

De seneste ændringer af SSF’s reglementer, som blev vedtaget på generalforsamlingen, den 24. marts 2019, er nu indarbejdet i SSF’s vedtægter og reglementer.

Læs de nye vedtægter og reglementer for SSF >>

Havnefoged Dan Trunjérs sommerarbejdstider er trådt i kraft

Som en forbedret service for medlemmer og gæstesejlere vil Dan være på arbejde i SSF hver anden lørdag kl. 09:00 – 13:00, startende lørdag, den 6. april. Han vil primært opholde sig ved værkstedet på Nordre Mole eller på moler/pladsen. Ring til ham på 3062 1405 inden for denne tidsperiode, hvis du ikke kan finde ham :-) (mere…)

Vil du give en hånd med Havnens dag 2019?

Sæsonen nærmer sig, og vi er allerede godt igang med at planlægge Havnens dag 2019, lørdag den 25. maj. 

Onsdag, den 3. april, kl. 19-21, holder vi hjælpermøde i Skipperstuen, hvor alle er velkomne. (mere…)

Nu kan du hente årsmærke for 2019

Så er det tid at hente årsmærke for 2019, som skal sidde på dit fartøj (og din bådtrailer, hvis du har sådan en) senest 1. juni – og altid ved søsætning (jf. § 7 i SSF’s ordensreglement for havnen).

Du har flere valgmuligheder for afhentning:
(mere…)

Foreningsaften om stående og løbende rig

DSC_9596_mast

Torsdag, den 28. marts kl. 19:00-21:00, mødes vi i Pejsestuen, hvor Steen Kristensen fra John Mast kommer og gør os klogere på, hvad vi skal være opmærksomme på, inden vi rigger til. (mere…)

Forslag til behandling på generalforsamlingen den 24. marts 2019

Bestyrelsen har ingen forslag til vedtægtsændringer, men stiller 3 forslag til behandling under dagsordenens pkt. 6 ’Behandling af eventuelt indkomne andre forslag’. Læs forslagene her >>

Under dagsordenens pkt. 7 foreslår bestyrelsen (mere…)

Er du SSF’s ny kasserer?

SSF’s kasserer igennem de sidste 5 år har valgt ikke at genopstille ved generalforsamlingen, den 24. marts 2019. Vi søger derfor en eller flere kandidater, der vil stille op til valg som kasserer på generalforsamlingen. (mere…)

Vi fejrer fastelavn og gi’r tønderne hele armen!

IMG_2333w
Søndag den 10. marts holder vi stor fastelavnsfest i din sejlforening. (mere…)

Forårsklar, sådan!

I samarbejde med Hellers tilbydes kursus i forårsklargøring, kun for medlemmer af SSF, torsdag, den 14. marts, kl. 18-21.

(mere…)

1. tildeling af havnepladser, februar 2019

Følgende medlemmer har enten fået bytteplads eller fast plads i 1. uddeling.
Der vil løbende blive uddelt faste pladser, efterhånden som der opstår ledige pladser. Lånepladser vil ligeledes blive uddelt løbende. (mere…)

På langtur fra Irland til Danmark

Irland med udsigt til bjergtopSidste år hørte vi om June og Søren Grummesgaards bådkøb i Spanien og første del af sejladsen mod Danmark.
Torsdag, den 28. februar, kl. 19, kommer de igen til foreningsaften i Pejsestuen for at fortælle om sejladsen fra Irland til Danmark.
Vi kan også blive klogere på, hvad de har lært undervejs om at være skipper, om sikkerhed, livet om bord, tidevand, meteorologi mv.

På gensyn til en rigtig SSF-aften!
Arrangementsudvalget

Sejlerskolen melder alt udsolgt

5. februar 2019
Selvom vi har besluttet at tage flere elever på den enkelte båd, har vi allerede nu flere tilmeldinger, end vi har mulighed for at optage i sæsonen 2019. Vi har derfor lukket for tilmelding til praktisk sejlads i denne sæson. Vi takker for de mange tilmeldinger.

Venlig hilsen
Sejlerskolen i Sundby Sejlforening

Snart er der generalforsamling i SSF

gf2016_DSC8201

Den årlig generalforsamling afholdes søndag, den 24. marts 2019, kl. 9.00, i klubhuset.
Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at møde op og gøre deres indflydelse gældende.

I år er der valg til følgende bestyrelsesposter: (mere…)

Årets første foreningsaften 31. januar

Torsdag, den 31. januar kl. 19, mødes vi i Pejsesalen til en munter aften om …

Hvordan jeg får succes, når jeg sejler med børn, børnebørn, mand, kone, kæreste eller kat?

Claus Rønnow er tovholder, og alle får mulighed for at byde ind, så vi får lært gode rutiner og delt ideer, der øger chancen for, at alle nyder sejladsen og vil med igen næste gang.

Ingen tilmelding – du møder bare op.
Arrangementsudvalget

Banko søndag den 27. januar

Søndag, den 27. januar kl. 13, er det tid for foreningens årlige bankospil.
Du lægger en 10’er i entré og køber plader for 10 kroner stykket ved indgangen.
Der er otte gennemgående spil & tre ekstra spil, der kan tilkøbes. 
Helt som sædvanlig er gevinstbordet flot & imponerende. Vær med til en festlig dag, hvor alle er velkomne.

Slæbestedet skal renoveres

Slæbestedet på Nordre vil være lukket i perioden 15/1 til 1/4-2019.
Medlemmer med trailerplads kan lade deres både blive i vandet på en grøn plads, hvis det ønskes.
Slæbestedet ved DMU kan benyttes – udvis forsigtighed og opmærksomhed på børnene derude!

Slæbestedet på Nordre Mole lukkes

Slæbestedet på Nordre Mole lukkes fra uge 3 og 6-8 uger frem på grund af renovering.

Anden omgang af projektet omkring servicekajen er som følger:

  • Der vil blive etableret en ny trailerrampe.
  • Betonmolen ud til kanalen vil blive revet ned og genetableret.
  • Der opsættes en 3 tons kran på servicekajen.
  • Det første stykke af kanalen beklædes med azobe træ.

Ved spørgsmål kontakt Havnefogeden eller havneudvalget.

Seniorernes nytårskur

På årets sidste dag inviterer seniorerne endnu engang alle SSF’s medlemmer til den traditionelle nytårskur fra kl. 11 til ?? i det røde træhus på Nordre Mole.

Kig forbi; der vil være gløgg & æbleskiver, muligvis en kop kaffe. En pilsner kan forekomme, men fremfor alt godt & muntert selskab med gode historier i ærmerne.

Ansøgerfeltet til have nr. 5

Disse medlemmer har søgt på have nr. 5: (mere…)

En musikalsk julemand

_DSC8339
Julemanden havde taget lidt med at spille på, cykelpumpe, tuba, kaffekande, harmonika & en sav, som nogen af børnene prøvede at spille på. Også godteposer til alle børnene havde julemanden husket… Gert serverede sodavand og de voksne fik gløgg, så alle var glade.
(mere…)

Vigtigt om vagtordningen

Som det fremgår af opslag vedr. vagtordningen i Skipperstuen, har bestyrelsen besluttet, at man kontaktes via e-mail eller telefon 3-5 dage inden vagtens afholdelse, hvis man står alene på vagten. Man skal så finde en anden dato og bliver ikke godskrevet vagten.
Du bør derfor forsøge at aftale vagtdage med andre medlemmer, sådan at vagter med kun en vagt undgås.
Spørgsmål om vagtordningen sendes til kontoret@sundby-sejlforening.dk

På bestyrelsens vegne
Tom Høst

Formandens tale ved indvielsen af Bastion 1

I dag vil vi indvie vores nye Bastion, som vil få navnet Bastion nr. 1, da dette er den første og vigtigste Bastion vi har i Sundby, – og måske den eneste. (mere…)

Sne Cup – vil du sejle kapsejlads 2. juledag?

Lynetten indbyder igen i år til kapsejlads 2. juledag, hvor man kan se frem til nogle hyggelige timer på vandet. Har du vand under kølen, så er du hermed inviteret til nogle hyggelige timer på vandet i selskab med andre sejlere. (mere…)

Julesejlads 1977

353-21julesejlads_1977

Se lige her, hvor mange der kapsejlede i den traditionelle julesejlads, SSF og KS arrangerede i 1977.
Piratjollen var populær i Danmark for fyrre år siden med op mod tusind både; i dag er den 218 kg tunge tomandsjolle en døende klasse.

SSF Bastion 1 behørigt indviet

Standerstrygning 2014I bidende kulde mødte en lille, trofast skare op til fejring af Salut Kanonlaugets 20 års jubilæum & navngivning af Bastion 1, laugets faste batteriposition fremover. Heldigvis var der varme på Rynkeby til den efterfølgende frokost… (mere…)

Sundby Sejlforenings Salut Kanonlaug 20 år

Der skydes fra Bollen april 2004 ved Kronprins Frederik & Kronprinsesse Marys officielle åbning af Strandparken

Salut fra Bollen april 2004 ved Kronprins Frederik & Kronprinsesse Marys officielle åbning af Strandparken.

Sundby Sejlforenings Salut Kanonlaug blev formelt stiftet i foråret 1998, men der har ifølge flere forlydender været skudt med kanoner i SSF siden 1983, hvor der blandt andet blev skudt med kanon ved Verdensmesterskabet i Yngling i Sundby Sejlforening og også senere ved andre små og store lejligheder i sejlforeningen. (mere…)

Ledig have i SSF

Have nummer 5 er ledig.
Haven er 91 m2 stor og ligger på bagsiden af masteskuret med adgang gennem skurrækken. Der er et hus på grunden, som kan overtages efter aftale med nuværende havelejer. Hvis dette ikke ønskes, vil huset blive fjernet. (mere…)

Børnenes juletræ

_DSC4714

Tag børn og børnebørn med til julehygge sammen med årets underholdende julemand søndag den 9. december, kl. 14.
Børnebillet til entre, æbleskiver, juice og godtepose købes i restauranten senest torsdag den 6. december for 20 kroner.
Voksne betaler 30 kroner ved indgangen. Der bliver serveret gløgg og æbleskiver.

Lad os få en rigtig Sundby juletræsfest!
Arrangementsudvalget

Invitation til nye sejlere i SSF

Hvis du er ny sejler og har fået båd eller har planer om at købe båd, vil der være mange ting, du pludselig skal tage stilling til. Her kan det være rart at møde andre i samme situation – og dele nogle gode råd.

I januar 2019 vil Claus Rønnow over 3 mandage, kl. 19.00 – 21.00, igen holde sit populære kursus “Hjælp, jeg har fået båd”. (mere…)

Ingen både ved midterbroen fra 15. nov.

Husk at både skal være flyttet fra midterbroen senest den 15. november.
Alle fortøjninger og indhalerliner skal ligeledes være fjernet denne dato.

Havneudvalget

Kom til bankospil 11. november kl. 13

Bankospil
SSF’s Seniorer afholder deres årlige bankospil i Sundby Sejlforenings klubhus, søndag den 11. november, kl. 13.
(mere…)

Idun er nu skrot

_DSC8270Ydun

På en tåget & vindstille dag blev den gamle slæbebåd ‘Idun’ hævet og slæbt til skrotning.

Standernedhaling & afriggergilde 27. oktober

DSC_1194standernedhaling

Endnu en sæson er slut. Det bliver koldere og dagene kortere. Lørdag den 27. oktober haler vi standeren. (mere…)

Indbrud i skuret!

Nu har jeg haft 2 indbrud på 3 dage i mit skur: Låsebeslag ødelagt, dør ødelagt, hængelåse brudt op.

Første gang stjal vedkommende omkring 100 kr. i 1-kroner og 50-ører, pålægschokolade samt lidt pålæg.
Anden gang 2 kg frosne ferske ål og lidt frossen torsk samt 25 kr.

Så hvis du møder en tyv, der lige har spist stegte ål: Stop vedkommende!
Nu har jeg tømt skuret, så der intet er at spise (og heller ingen småmønter).

Hilsen Kim
medlem nr. 122, med skur på Ndr. mole.

* * * * * *
Webredaktøren troede, vi var fri for slige hændelser; er der andre, der har haft lignende oplevelser? I så fald må I gerne sende mig en note.
sok

WOW 2018 i billeder

WOW2018_SundbyMarlins_DSC7962_web
Frisk luft, 12-15 m/s, sol & hidsige regnbyger. Men tøserne tog det i stiv arm og der blev kæmpet på banen, så det var en fornøjelse at opleve. Glæder mig allerede til næste år … 
Herunder kan du se mine 39 bedste skud fra WOW 2018.
sok (mere…)

Kontoret holder lukket på torsdag

På grund af medlemsmødet, holder kontoret lukket på torsdag, den 4. oktober.

Vi vandt WOW

SSF Marlins ved WOW 2018 Foto Michael Empacher

Vores egne Sundby Marlins – alias Ditte Andreasen, Josephine Fock, Annette Sonne Clifforth, Dorthe Alvang og Lena Skov Andersen – endte på en flot 16. plads. Foto: Michael Empacher.

Roserne vælter ind til SSF for afviklingen af det første WOW-stævne. Ikke mindst på WOW’s egen Facebook-side, hvor der også er en masse billeder fra stævnet, taget af Sejlsportsligaens Frederik Sivertsen, samt daglige updates både op til og under stævnet.

WOW handlede naturligvis først og fremmest om kvinder på vandet, om udfordrende sejladser i ganske meget frisk luft og om dem, der endte på skamlen … det er der sagt og skrevet meget i medierne, der bestemt heller ikke overser Sundby Sejlforenings bidrag til festen og vores egne seje Sundby Marlins, der gjorde det godt i TV2/Lorry og kom på forsiden af Sporten i AmagerBladet

En særlig ros til de frivillige i SSF
Men som vores kapsejladsleder, Tonny Petersen, skiver i SSF’s gruppe på Facebook, så “går pokalen til vores fantastiske frivillige i vores fantastiske klub. Jeg har i den grad modtaget så megen ros, til jer alle fra sejlerne. Fra min side skal der lyde den største tak til jer alle, det er så fantastisk, at I gider stå op klokken meget tidligt, sørge for at det spiller både til vands og til lands, det er vildt at arbejde med jer, der bliver aldrig sagt nej til en opgave, og vi løser dem til UG, så en kæmpe tak til jer, sammen med jer gør jeg det gerne igen.”

Læs mere: Tilbageblik på WOW 2018, inkl. presseklip og resultater >> 

Tag med på havnerundfart 14. oktober

Den årlige havnerundfart for sejlbåde uden master og motorbåde går i år til Nokken, hvor vi lægger til og får en kvalificeret guidet rundtur på området af en særdeles stedkendt person.
Efter rundvisningen spiser vi vores medbragte mad sammen i det lokale klubhus. Her kan øl og vand kan købes for 8 kr.

Søndag, den 14. oktober, kl. 10, mødes vi ved flagmasten foran klubhuset, hvor vi får en lille én og fordeler os i bådene.

Fartøjer uden plads-/årsmærker

Alle fartøjer med plads i havnen eller på land skal ifølge § 7 i SSF’s ordensreglement for havnen have påsat et årsmærke. Også bådtrailere skal have et årsmærke påsat.
Havneudvalget har i løbet af juli, august og september foretaget en række runderinger (mere…)

Tirsdagssejlerne

… er i gang med at planlægge aftenens afslutning på en phantastisk sæson. Det foregår på https://www.facebook.com/groups/ssf.sejlere/.
Alle dedikerede tirsdagsejlere er velkomne til at blande sig!

Hvordan skal fremtiden være for SSF?

Kom til medlemsmøde den 4. oktober, kl. 19, og vær med til at påvirke, hvordan vores hverdag og fælles fremtid skal være i SSF.

Hvad skal foreningens første klubhus bruges til?

I en havn som vores er vi mange, der påvirkes af de beslutninger, der tages. For at sikre, at vores prioriteter i bestyrelsen tilgodeser og sikrer en fremtid for SSF, og samtidigt, at så mange medlemmer som muligt føler sig hørt og tilgodeset, har vi brug for dine input, så de bedste beslutninger kan tages til alles bedste. (mere…)

Fiskekonkurrencen i SSF 2018

Allerførst tak til vore sponsorer, her nævnt i tilfældig rækkefølge:
Howes køkken, Sundby Sejl Forening, murer” Tony, Bue-net.

Dagen startede med morgenbrød, lystfiskerhistorier, indskrivning. (mere…)

Wain Racing toer på Nordisk Rangliste

Wain Racing slutter sæsonen i Melges 24 med andenpladsen på den nordiske rangliste skriver Tonny på facebook. Til lykke til Claes Bohn Willeberg, Felix Andersen, Kristian Schaldemose og Skipper Marc Wain Pedersen.

Uregistrerede fartøjer og stativer/trailere på pladsen bortskaffes

Under havneudvalgets runderinger på pladsen i juli, august og september har vi observeret en række joller, RIBs, gummibåde, skydepramme, kajakker, trailere, bådstativer m.m. uden årsmærke og eller medlemsnummer. (mere…)

Jens Green Jensen er død

DSC_0334_1

Jens Green th. i kanonlaugets blå uniform.

(mere…)

Tovværkskursus til oktober

tovvaerk
Kurset omhandler de mest anvendte knob og stik samt anvendelse af disse, håndlagte og syede taklinger, splejsning i 3-slået tovværk og i enkelt flettet og dobbelt flettet tovværk samt i wire.

Vi begynder mandag, den 8. oktober, kl. 19, i Skipperstuen.

Du skal melde dig til med navn & medlemsnummer senest den 3. oktober, enten på telefon 2320 9789 eller på mail til povlsen@brinkland.dk.
Kursusgebyr: 100 kr. til materialer.

Sundby Cup den 1. & 2. september 2018

Lørdag morgen mødte deltagerne veloplagte op til denne årligt tilbagevendende kapsejlads for alle, som har lyst. (mere…)

Tager du kage med, så giver vi kaffen!

SSF Marlins i Aarhus klar til WOW

Sundby Marlins, alias SSF’s WOW-hold, ved det sidste stævne i Sejlsportsligaens 2. division

Kære SSF’er
Om lidt over to uger får vi besøg af en masse kapsejlende kvinder, og der kommer til at være gang i havnen. Der er 18 kvindehold tilmeldt WOW, heriblandt vores eget hold. (mere…)

Vil du med til årets Sundby Cup?

Tilmeld dig årets sjoveste kapsejlads nu

DSC_7682
Nybegyndere og verdensmestre – alle medlemmer er velkomne, når årets Sundby Cup løber af stablen første weekend i september. Her vil der blive konkurreret i klubbens Ynglinge til søs, ligesom der vil være grill og aktiviteter på land – ikke mindst den populære middag lørdag aften.

De vandt Sundby Cup 2018

_DSC7204
Sundby Cup blev sejlet i weekendens lette luft, ikke uden dramatik. Flere gange lå to både så tæt sammen på målstregen, at dommerne på ‘Bollen’ kun kunne sukke efter målfoto og opgive at erklære en vinder i den sejlads. (mere…)

Havnefoged begynder 1. okt. 2018

Bestyrelsen har den glædelige nyhed at fortælle, at vi har ansat en havnefoged, der har første arbejdsdag den 1. oktober 2018.
Vores nye havnefoged hedder Dan Trunjer, og han har 10 års erfaring fra et lignende job i Mosede havn. Vi er glade for, at vi igen får en, der kan passe vores skønne havn, og tilmed en med god erfaring og et dejligt gå-på-mod. (mere…)

Nattevagtsæsonen begynder nu

Den 1. oktober begynder nattevagtsæsonen 2018-2019. Du kan i Skipperstuen skrive dig op til de datoer, hvor du ønsker at gå nattevagt. (mere…)

Kursus i navigation til duelighedsbevis

Fyret på Kullen

Så er det tid at tilmelde sig vinteraftnernes obligatoriske navigationskursus, hvis du stadig mener det alvorligt med det der duelighedsbevis. (mere…)

Rundvisning på havnen 4. sept.

Nyere medlemmer af SSF inviteres på en tur rundt på havnens område med Claus Rønnow som guide. Claus vil fortælle om foreningen, dens skjulte hjørner og historie på sin egen humoristiske facon.

Mødested ved Flagmasten, tirsdag den 4. september, kl. 18.00.

Nye medlemmer er informeret pr. mail, men alle medlemmer er velkomne til at deltage i turen.
Efter rundvisningen er foreningen vært ved en kop kaffe i Skipperstuen.

Årets fiskekonkurence

Fiske konkurrence 025

Sundby Sejlforening afholder igen superfiskekonkurrence, lørdag den 15. september.

Program
Kl. 08:00 Skippermøde i fritidshuset (Nordre mole), friskt morgenbrød, pålæg & en lille en eller to til halsen. Husk selv kaffen.
Kl. 09:00 Fiskekonkurrencen startes.
Kl. 14:00 Fiskekonkurrencen slutter. Bemærk tidspunkt!
Kl. 14:30 Indvejning af de rensede fisk på prampladsen (inkl. øl/vand).
Bemærk! Der bliver ikke indvejet før kl. 14.30.
Kl. 15:30 Præmieuddeling i fritidshuset. Præmier til alle deltagende børn. (mere…)

Din brik skal opdateres igen

Grundet ændringer i vores Salto låsesystem skal din brik opdateres igen. Det gøres på få sekunder til højre for døren til Havnekontoret.

Hilsen
Havneudvalget

Kom og hep på SSF Marlins i Skovshoved

Sejlsportsligaen er danmarksmesterskabet for sejlklubber. SSF deltager i ligaens 2. division med holdet SSF Marlins.
Det tredje stævne er lige om hjørnet: Den 18.-19. august sejles der i Skovshoved. Kom og hep på SSF Marlins!

Ironman og motionstriatlon på Amager Strandvej 16.-19. aug.

Skal du ned i din sejlklub for at nyde livet på eller ved vandet i dagene 16.-19. august 2018, gør du klogt i at tjekke trafiksituationen først. KMD Ironman og KMD 4:18:4 motionstriatlon rammer vanen tro Amager Strandvej, og adgangen til SSF er derfor noget udfordret i perioden – i hvert fald hvis du kommer i bil.

Albert passer havn og plads, indtil vi får ansat en havnefoged

Havneudvalget har modtaget mange gode og kvalificerede ansøgninger til stillingen som havnefoged, og vi har indkaldt de første til en ansættelsessamtale. Det er vores plan at få lavet en aftale med den rigtige ansøger inden månedens udgang.

Indtil vi får ansat en ny havnefoged, kører vi videre med Albert, vores deltidsansatte vikar, der klarer de vigtigste opgaver på havn og plads.

Vi forsøger at holde havnekontoret åbent mandag til fredag, kl. 12-13. Vi beder om forståelse for, at ikke alle opgaver kan løses af Albert. Kontakt havneudvalget på havneudvalg@sundby-sejlforening.dk ved mere komplicerede spørgsmål.

Med venlig hilsen
SSF Havneudvalg

SRC Saltholm Rundt 2018, 1. sept.

Langelinie Lystbådehavn (LLB) melder klar til kapsejladsen “SRC Saltholm Rundt 2018”, lørdag den 1. september, og til festen bagefter.
Pris pr. deltager er 125 kr. og sidste frist for tilmelding er torsdag den 30. august. (mere…)

Vil du være frivillig til WOW-stævnet?

Vil du lære en masse mennesker at kende, lære noget om kapsejlads og have det sjovt?
Så meld dig som frivillig, når SSF holder WOW-stævne til september.
(mere…)

WOW-stævnet søger natlogi

37754831_10155467679752890_4308805251130982400_n

Kære alle SSF’ere!
Vi nærmer os den 22.-23. september, hvor vi får besøg af intet mindre end 90 kvinder, der skal sejle J70-stævne i Sundby! Der er i alt 18 hold tilmeldt – og vi har endda hold på venteliste.
SSF repræsenteres selv ved to hold, som allerede er i skarp træning.  Det bliver så godt.
Vi får besøg af hold fra både Tyskland og Sverige – og her har vi måske brug for jeres hjælp!
Er der mon nogle af jer, der kunne være interesserede i at leje en båd / værelse / lejlighed / hus / seng ud til vores udenlandske gæster?skriv endelig til mig eller fang mig (eller måske Kristian Schaldemose) på havnen, og så ser vi, hvad vi kan finde på af gode løsninger!

Josefine Boel Rasmussen

Rundt om Forterne den 18. august

Sejlklubben S/K Lynetten arrangerer igen i år kapsejladsen ‘Rundt om Forterne’.
En hyggelig dag på Sundet den 18. august med ædel kappestrid, hvor alle kan deltage. (mere…)

Sejler du til ‘Sailing Aarhus’

Der er lagt op til en kæmpe maritim fest, når VM i sejlsport går i gang på Aarhus Bugten. Op mod 1000 joller vil dyste på kapsejladsområderne, fulgt af deres trænerbåde – og slagets gang kan følges via live tv-produktion i store dele af verden.
Hvis du ønsker at se verdensklassesejladser helt live fra din egen båd, er du meget velkommen, men vær opmærksom på nedenstående retningslinjer: (mere…)

Ændring af start- & mållinje

final

Start- & mållinje

Start- & mållinje for tirsdagssejladserne er ændret som følger: Stort rødt mærke er udlagt (Claus, Kristian & Lars, med motorbåd) ca. 30 m N for vraget. (mere…)

Tirsdag i let luft


Med printede & laminerede banekort kan alle finde vej. Men ka’ de også finde lidt luft til at komme rundt? (mere…)

Harekilling i SSF

harekilling harekilling

Harekillingen er lille og godt camoufleret, når den sidder helt stille, men Claus V. var opmærksom og fik taget et par billeder med sin telefon. (mere…)

Tirsdagsbanekort printet & lamineret

Claus har printet & lamineret & har færdige banekort med til alle på tirsdag.
Det er sjovere, når alle sejler samme bane! Med dit banekort ved hånden skal du kun huske fem til syv tal. Det’ da nemt!
img proto 4

 

SSF søger ny havnefoged

Så er stillingen som havnefoged i vores havn slået op. Bestyrelsen skal finde den rigtige mand eller kvinde til en post, der vil få stor betydning for vores havn fremover.

Kender du én, der kunne være kvalificeret, så send straks opslaget videre.
For god ordens skyld gøres opmærksom på, at medlemmer af SSF ikke kan søge stillingen.

Å’ skurene

Glade skurindehavere, der nu kan gå i gang med hylder til alt skramlet:

Vores pladsmand

Efter mange års ansættelse har vores pladsmand Kim Jensen og Sundby Sejlforening valgt at opsige samarbejdet. Kim Jensen har haft sin sidste arbejdsdag, og har i perioden frem til nu valgt at sygemelde sig. (mere…)

Der må ikke grilles i SSF!

Brug af alle former for grill er forbudt overalt i Sundby Sejlforening – også på grillpladsen på Søndre mole.

Hovedstadens Beredskab har 4. juli forlænget det afbrændingsforbud, der blev indført i juni måned. Det er derfor ikke tilladt at bruge grill eller tænde bål på offentlige arealer i Københavnsområdet.

Varme hilsner fra
Bestyrelsen

Spækhugger DM 2018

Kvindelig Sejlklub & Sejlklubben København inviterer til DM for spækhuggere i Svanemøllebugten den 24. – 26. august 2018.

Der vil være særlige tiltag til skolehold, ligesom rene pigebesætninger må være fire sejlere ombord mod normalt kun tre.

Snart tid at gå nattevagt igen

Vagtordningen omfatter alle medlemmer over 18 år og under 70 år, der har plads på foreningens område i nattevagtsperioden. Hvert medlem skal melde sig til to nattevagter, dog er medlemmer over 65 år fritaget for den ene.

Nattevagtsperioden starter 1. okt. og slutter 30. apr. Fra den 1. sept. kan du skrive dig op til de datoer, hvor du ønsker at gå nattevagt.

Kvinder på podiet

Netværksmøde for kvinder 20. september, kl. 8-11, hos HORTEN Advokater i Hellerup

Som optakt til WOW-stævnet i SSF afholdes også et netværksarrangement – kun med kvinder og kun for kvinder. Overskriften er ‘Kvinder på podiet’, og her kommer bl.a. Line Markert, formand i DS, og fortæller om sine til- & fravalg som karrierekvinde, mor og sejler. Der bliver givet fif og værktøjer til at komme på podiet i egen karriere, med eller uden sejlads.
Netværksmødet er et morgenmøde og man behøver ikke være sejler for at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Følg SSF’s WOW-hold i J70

35643166_10215214469409082_7236820246500212736_n
SSF’s hold til efterårets ‘Women on Water’ er begyndt på træningen i en lånt J70. Følg med på Facebook, hvor holdet skriver og lægger billeder & video fra træningen.
Læs mere om bådtypen på minbaad.dk.

Manglende årsmærke

Ifølge vores havnereglement skal der være årsmærke på din båd inden den 1. juni eller ved søsætningen, hvis dette kommer først. Det gælder fartøjer både på land og i vandet.

Ved manglende årsmærke vil der blive opkrævet et gebyr på 600 kr.

Venlig hilsen
Havneudvalget

Pladsmanden er sygemeldt

Kære medlemmer og gæstesejlere
Vi har ingen pladsmand for tiden, da han har sygemeldt sig. Derfor vil I af og til opleve, at havnekontoret ikke er bemandet i den annoncerede åbningstid.
Havneudvalget og den øvrige bestyrelse vil få tingene til at køre bedst muligt, men det kan desværre ikke undgås, at servicen er mindre end normalt.
Vi håber, I vil hjælpe os, bl.a. ved at holde orden på pladsen og i havnen.
Har I spørgsmål vedr. havnen, er I velkomne til at sende en e-mail til havneudvalget.
På forhånd tak.

Havneudvalget
Jesper, Claus og Tom

WOW-stævne i SSF til september

1200px_COLOURBOX27101789

©Frederik Sivertsen

Efter en række forskellige aktiviteter med en masse kvinder om bord, senest i Frederikshavn og Porto Cervo, så sker det: Det første Women On Water, WOW-stævne, afholdes i Danmark med plads til 18 teams med 4-5 kvinder.

Stævnet bliver i Sundby Sejlforening den 22.-23. september. 
Se invitationen og læse mere om stævnet.

Er det noget, du tænder på, så ring eller skriv til kapsejladsleder, Tonny Pedersen, 6022 8168, kapsejladsleder@sundby-sejlforening.dk

Læs de seneste nyheder om WOW på minbaad.dk & baadmagasinet

Se Skt. Hans bål i SSF

Sidste nyt om vores Skt. Hans bål

Beredskabsstyrelsen har på grund af tørken dekreteret afbrændingsforbud, men festarrangør Per har fået accept på, at vi må tænde vores Skt. Hans bål på foreningens specielt fremstillede flåde, når den er forankret ca. 30 meter ude på havet ud for Det Maritime Ungdomshus.
Så SSF er et af de få steder, hvor du kan se et lovligt Skt. Hans bål på lørdag. Vi starter kl. 18 med spisning – af medbragt mad – grill er nemlig heller ikke tilladt! Og kl. 21.30 efter båltalen tænder vi bålet ud for Det Maritime Ungdomshus yderst på nordre mole.
Beredskabestyrelsen ønsker os god fornøjelse.

Familiesejladsen er aflyst!

Birgitte Akkermann skriver 15. juni 2018 i SSF’s åbne gruppe på Facebook:

Der er lige nu kun tilmeldt 4 både, så interessen er der ikke, jeg har arrangeret denne sejlads i ca. 30 år og de seneste mange år har det været en kamp at komme op på 8 både, derfor har jeg besluttet at fra min side er denne gamle tradition slut.
Håber der er andre der vil tage kampen op.

Skt. Hans aften i SSF

SanktHans 2004

Lørdag den 23. juni fejrer vi i Sundby Sejlforening Sankt Hans aften ved Det Maritime Ungdomshus på Nordre mole. Det bliver med din medbragte mad, musik og bål. (mere…)

At være ny i klubben

Tekst & foto: Dan Hirslund, far til Dina

Dina på 11 startede i ungdomsafdelingen lige efter vinterferien. Det var noget af en spøjs oplevelse at besøge sin nye sejlklub (mere…)

Vild med vand – Havnens Dag – 9. juni

VMV_2018_Havnens_Dag_Nordea_u_payoff-kopi

Her kan du se, hvad der sker i Sundby Sejlforening på ‘Havnens Dag’, den 9. juni. Lær programmet udenad og tag ungerne, din nabo, din mor, mureren & bagerdamen med til festen. Vindtæt jakke & gummisko er et ‘must’ til den tur på havet, du altid har drømt om. Metroen kører næste lige til kajkanten (stå af på Øresundsvej eller Lergravsparken).

Familien sejler kapsejlads

SSF Familiesejlads 2010
Deltag i en familievenlig introduktion til kapsejladsens spænding. Søndag den 17. juni, kl. 10, mødes vi foran klubhuset til en ‘lille én’. Dommeren fortæller om banen og reglerne, inden vi sejler ud til start. (mere…)

Foreningsaften om årets sommertogter

L1090595

Hvad enten du er ny som sejler eller bare mangler inspiration til dette års sommertogt eller en weekendtur, skal du komme torsdag, den 31. maj, hvor vi mødes i Pejsestuen, kl. 19.00, til en uformel foreningsaften. (mere…)

Kommer din båd ikke i vandet i år?

Husk at give havneudvalget besked senest 1. juni 2018, hvis din båd ikke kommer i vandet i år.

Pladser, der ikke giver besked, vil blive uddelt som lånepladser.

Ny databeskyttelseslov er trådt i kraft

SSF har fået en ny privatlivspolitik, der er i overensstemmelse med den nye databeskyttelseslovgivning. SSF’s privatlivspolitik beskriver, hvordan vi bruger og behandler data.

Ved at forblive medlem af SSF accepterer du foreningens privatlivspolitik og foreningens brug af dine data, som beskrevet i privatlivspolitikken.

Året ud kan SSF’s privatlivspolitik også læses på opslagstavlen ved kontoret.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Amager Cup 2018

Amager Cup sejles i år lørdag, den 9. juni. Stævnet er åbent for alle klassebåde & DH-både. Sidste tilmeldingsdag er søndag, den 3. juni.
(mere…)

Pinsemorgen i SSF

SSF har en god tradition i pinsen. (mere…)

Pinsetur til Raa

Raa, pinsen 2017

Raa, pinsen 2017

SSF vil igen i år tage til Raa i pinsen, hvor vi sammen med Sejlklubben Lynetten har lånt Raa Segelsällskap’s store klubhus, ‘Råånocken’, 19. – 21. maj. (mere…)

Mal dit skur – før din nabo gør det

Til foreningsdagen, den 13. maj, hjælper vi dem, som ikke lige har fået malet deres skur endnu – selvfølgelig med respekt for skurejeren.
Hvis du ikke ønsker, at nogen maler dit skur, kan du stadig nå at gøre det selv inden den 13. maj. 

Loppemarked på søndag

Søndag formiddag, dagen efter standerhejsningen, er der traditionen tro loppemarked foran klubhuset.  (mere…)

Oprydning på vinterpladserne og i skoleteltet

Til foreningsdagen, den 13. maj, bliver der ryddet op i skoleteltet og fjernet affald på vinterpladserne. Læs videre, hvis du vil sikre dig, at dit kæreste eje ikke ryger ud. (mere…)

3,925 knob i snit gav førsteplads

_DSC6186Emmelina

De tre flittige ‘Tirsdagssejlere’ Lille Bo, Jens & Jimmie i Jimmies gule IF’er ‘Emmelina’ tog førstepladsen i deres løb i Sjælland Rundt 2018 med en gennemsnitsfart på 3,925 knob.
Taktikken var enkel, men virksom: Der blev sejlet kapsejlads uafbrudt hele vejen rundt. Når koncentrationen svigtede, var der vagtskifte. Når vejret var til det, var der to mand på køjen eller gang i bedre madlavning. Man var meget opmærksom på tilstrækkelig hvile & mad. Men ingen alkohol.

Kom og hør om sejlsportsligaen

Camilla Hylleberg Photography

© Camilla Hylleberg

Har du interesse i eller måske lyst til at se, om du kan deltage i Sejlsportsligaen, så er det mandag den 7. maj, kl. 19, du skal møde op i pejsestuen i klubhuset. (mere…)

Standerhejsningsfestmiddagen …

sejle

… står Jørgen Valsgaard & Restaurant Sundby Sejl for, som de plejer. (mere…)

De har ansøgt om køb af skur i 2018

Følgende medlemmer har ansøgt om køb af skur: (mere…)

Foreningsdag 13. maj: Mal din nabos skur!

Når man hører ordet ”Foreningsdag”, tænker nogen måske: Hvad er det? Er det magen til den dag i grundejerforeningen, lejerforeningen eller i kolonihaveforeningen, hvor man laver noget ”træls” arbejde, som man finder undskyldninger for ikke at deltage i?

Det er det selvfølgelig ikke i SSF.

MalDinNabosSkurDSC_1317_web

I SSF er det en enestående mulighed for at bidrage til forskønnelsen af vores forening og samtidig møde andre medlemmer med det sociale i højsædet.
Derfor har vi på opfordring arbejdet med at lave en sådan dag, med varierede aktiviteter, som de fleste kan deltage i. Tag gerne dine børn med og få en dag ud af det.

Til hver aktivitet er der allerede nu udnævnt en ”sjakbajs”, som vil være kontaktperson og tovholder på aktiviteten. Vi har lavet et samlet program for vores Foreningsdag, som du finder via linket herunder sammen med beskrivelser af hver enkelt aktivitet.

Læs mere om foreningsdagen, søndag den 13, maj, og meld dig til!

Sejlsportsligaen 2018

j70

Sundby Sejlforening er nu med i Sejlsportsligaen 2018 med start i 2. division den 2. – 3. juni i Frederikshavn. Vi håber, det vil skærpe interessen for kapsejlads i vores lille forening.
(mere…)

Ingen frokost på fortet

Flakfort1
Fredningsstyrelsen og Flakfortets svenske ejere er uenige om, hvad man må på det gamle fortidsminde, skriver Minbaad.dk (mere…)

Vi hejser standeren lørdag, den 5. maj

Standeren hejses den 5. maj 2018 og signalerer starten på en ny sæson.

Vi starter med morgenbord fra kl. 9:30.
Kl. 11:00 hejses årets nye stander med formandens tale, dåb af nye fartøjer og en kanonsalut.
Herefter er foreningen vært for en øl eller vand.

Morgenbordet er gratis, men af hensyn til planlægning og indkøb skal du tilmelde dig i restauranten senest den 3. maj.

På gensyn!

Snart er det atter tirsdag – og tid til at dyste for sjov

Standerstrygning 2014

Tirsdagssejladserne starter igen den 22. maj, under mastekranen, kl. 18.
Konceptet er simpelt og er for alle medlemmer af SSF: Kom og sejl med! (mere…)

Der er sket et & andet siden

Jeg fandt nogle gamle polaroid billeder, jeg engang havde glemt i en bog. Sådan så der ud lige på den anden side af Amager Strandvej i begyndelsen af 1970’erne …
Vølund-1 (mere…)

NY DATO: Udskiftning af træspunsen ved servicekajen udsat til 1. maj

Vores entreprenør er blevet forsinket andetsteds på grund af frosten.
Derfor er arbejdet på servicekajen udsat til 1. maj.
Arbejdet vil tage 3-4 uger.
Det vil ikke være muligt at sætte både i vandet mellem kl. 06:30 og 15:30 på hverdage.
Søsætning kan ske efter kl. 15:30 på hverdage og på alle tidspunkter i weekenden.
Se også tidligere opslag om udskiftning af træspunsen ved servicekajen.

Hilsen
Bestyrelsen

Skovler førstepladser ind

M840

Ved Påskestævnet i Hellerup stillede SSF’s drenge op igen i år i Melges 24, lidt spændte, da det var en ny båd, som var blevet købt hjem hen over vinteren. Da båden blev sat i vandet torsdag morgen, var der endnu ikke blevet sejlet een meter, så der var lidt nervøs stemning. (mere…)

Kend dine kapsejladsregler

Karlas f¿dselsdag 10. maj 2014

Der afholdes medlemsaften i Pejsestuen, den 19. april 2018, kl. 19.00.
Folkebådssejleren Ditte Andreasen, som er en skrap præmiesluger, vil skærpe vor viden om kapsejladsreglerne. (mere…)

Vis samfundssind: Skrump dit skrald!

container

Der er for meget luft i vores metalcontainere. Det koster penge. Det kan du være med til at ændre, hvis du skrumper dit skrald!  (mere…)

SSF’s bestyrelse 2018

_DSC5160best_genfs2018

Per, Claus, Martin, Tonny, Elin, Jørgen, Heidi, Tom & Jesper. Jimmie kommer lige om lidt.

Bestyrelsen takker for en god generalforsamling og for den opbakning, der er til vores arbejde.
Tak til de bestyrelsesmedlemmer, der i mange år har bidraget til vores dejlige forening, og velkommen i bestyrelsen til de nye.

Med sejlerhilsen
Jørgen Erik Jensen
formand

Er du den nye sejlerskoleleder, kapsejladsleder eller ungdomsleder?

På generalforsamlingen, 25. marts 2018, skal der blandt andet vælges nye folk til posterne som sejlerskolechef, kapsejladsleder og ungdomsleder.  Var det ikke noget for dig? (mere…)

Træspunsen ved servicekajen skal udskiftes

Bestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt – akut – at udskifte træspunsen ved servicekajen for at undgå risiko for sammenstyrtning af betonlaget.

Træspunsen ved servicekajen skal udskiftes

Baggrunden er tilstandsrapport, udarbejdet af civilingeniør og erhvervs­dykker Stefan Johannesen fra firmaet Sea Service, der konkluderer, at spunsvæggen er rådden, hullet og at ankerboltene er gennemtæret, knækket og har sluppet betonen. Der er derfor en stor udsivning af bag­fyldet med underminering af betondækket til følge.

Arbejdet med udskiftning af træspunsen ved servicekajen vil finde sted fra 3. april og ca. 1 måned frem. (mere…)

Juniorsejlere fortæller

Arkivfoto ©sokkelund

Arkivfoto ©sokkelund

Små fortællinger om sæsonens oplevelser fra juniorsejlere i ungdomsafdelingen.  (mere…)

Juleafslutning & diplomer

IMG_3942
Den 4. december var der larm og ballade ved ungdomsafdelingens juleafslutning. (mere…)

Formøde til generalforsamlingen

Torsdag, den 22. marts, kl. 19.30, i Pejsestuen, afholdes formøde til generalforsamlingen i SSF.

På generalforsamlingen, den 25. marts 2018, skal vi bl.a. drøfte og stemme om bestyrelsens forslag til ændringer af foreningens vedtægter og regle­menter.

For at give interesserede medlemmer en god mulighed for både at sætte sig grundigt ind i forslagene og spørge ind til begrundelserne for ændringerne heraf, indkaldes til dette åbne aftenmøde.

Bestyrelsen håber, at mange vil møde op, så der på selve general­for­sam­lingen er en større forståelse for både forslag og de dermed også totalt gennemskrevne vedtægter og reglementer. Disse er nu beskrevet som tingene bør foregår i praksis.

Kontoret holder åbent den 22. marts, men er lukket den 29. marts

Da den 29. marts er Skærtorsdag, har SSF-kontoret lukket denne dag.
I stedet holder kontoret åbent torsdag, den 22. marts, kl. 19:00 til kl. 20:30.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Lånepladser

Hvis du allerede nu ved, at du ikke skal bruge din havneplads i år, må du meget gerne give havneudvalget besked.
Der er mange medlemmer, som ikke har fast havneplads, der vil blive glade for en låneplads.
Husk, at du under alle omstændigheder skal give besked inden 1. juni, men jo før jo bedre.

Hilsen
Havneudvalget

‘Mal din nabos skur’

…når nu du står med en spand sort maling & en langskaftet, langhåret malerrulle å’ det tager ti minutter.
Det er sloganet for foreningsdagen søndag den 13. maj, hvor vi hygger os med at gøre vores forening bedre & pænere.
Vil du være med til at finde på, hva’ vi skal lave den 13. maj?
Kom til planlægningsmøde i Skipperstuen torsdag den 1. marts klokken 18.

Stemningsfuld afslutning på nattevagt

Foto: Stephen Troels Nielsen, 1. maj, kl. 05.55

‘Ordet Frit’ i SSF


Webredaktøren genopliver, i ytringsfrihedens navn, rubrikken ‘Ordet Frit’, med et muntert indlæg fra allerførste årgang 1942.
I ‘Ordet Frit!’ kan alle medlemmer af SSF komme til orde om stort & småt, tanker & ideer, selvfølgelig under overholdelse af injurielovgivningen & kammertonen.
Webredaktøren er ansvarlig iflg. presseansvarsloven, så han forbeholder sig ret til at, ja, redigere, skulle det være nødvendigt.

Læs mere om at skrive til vores website
Du kan også skrive i SSF’s åbne gruppe på Facebook.

I båd – langt væk

IMG_0586

Tænker du på at sejle mod nye mål, langt væk – eller blot drømme herom – så skal du komme til foreningsaften torsdag, den 22. februar, kl. 19 i Skipperstuen.
Denne aften har vi fokus på sejlads til steder, man ikke lige kan nå på en uges sejlads. (mere…)

Ny regel for leje af lokaler

I forbindelse med at den ny forpagtningsaftale er trådt i kraft den 31. december 2017, er en ny regel indført, også gældende fra den 31. december 2017:

Ved afholdelse af ’lukkede’ fester og andre arrangementer i Store Sal eller Pejsesal (det vil sige, at lokalet er lukket for andre end inviterede) er nedenstående lokaleleje indført: (mere…)

Sejlerskolen melder alt udsolgt

Vi har allerede nu flere tilmeldinger, end vi har mulighed for at optage. Vi har derfor lukket for tilmelding til praktisk sejlads i denne sæson. Vi takker for de mange tilmeldinger.

Venlig hilsen
Sejlerskolen i Sundby Sejlforening

Fastelavn er mit navn

sejle

Søndag den 18. februar holder vi stor fastelavnsfest i din sejlforening. Kom i god tid! (mere…)

Foreningsdag til maj – planlægningsmøde 1. februar

Vil du være med til at arrangere foreningsdagen søndag den 13. maj?
Så kom & giv dit besyv med i skipperstuen torsdag den 1. februar kl. 18 – 19. (mere…)

Dato for generalforsamlingen ændret

Da formanden er forhindret i at deltage i den planlagte generalforsamling, søndag den 18. marts, har en enig bestyrelse besluttet at flytte generalforsamlingen til søndag den 25. marts.

Bestyrelsen

Lær at arrangere kapsejlads!

DSC_5277

Den spirende kapsejlads i SSF skal gro og udvikles. Gennemsnitsalderen på dommerbåden må godt bringes lidt ned. Det skal ikke forstås som en kritik af Basse & Co, slet ikke! De gør det storartet. Men de holder vel næppe evigt. (mere…)

Hej du der! Ja, dig.. & dig! Aarhus 2018 kalder!

logo_langt_presse_400x74_header-1

Der skal bruges mindst 800 frivillige i Aarhus til sommer, når der kommer 1.500 sejlere fra 100 lande, 1.100 både og mindst 400.000 tilskuere til 12 verdensmesterskaber, fra Finnjolle til 49er og Kitesurfer.

(mere…)

BANKO!

DSC_1831_banko

Søndag den 28. januar, kl. 13, afholder vi foreningens store årlige bankospil i klubhuset. (mere…)

Tovværkskursus/-værksted

tovvaerk

Vil du have mere styr på snorene, eller har du bare lyst til at lege med tovværk? (mere…)

Kend din vest! Medlemsaften om sikkerhed

Den 26. oktober 2017 havde vi besøg af Kim Petersen fra Uni-Safe, som havde medbragt forskelligt redningsudstyr: Nødblus, redningsflåde, flydedragt, livliner og forskellige redningsveste. (mere…)

75 år

Kent Nielsen sommeren 2017

“Sejlerskolen og SSF har været mit halve liv. Eleverne har været dejlige at arbejde med.” (mere…)

Historisk set…

gl_baade_73

Sakset fra arkivet, ca. 1973.

Trim dine sejl!

WP_20170807_14_35_15_Pro

Hvis du har sejlbåd, så er denne foreningsaften et must!
Vi mødes torsdag den 25. januar kl. 19 i Pejsestuen, hvor vort mangeårige klubmedlem Jan B. Hansen fra QUANTUM SAILS vil lære os, hvorledes vi trimmer rig og sejl. (mere…)

Seniorerne inviterer til nytårskur

Seniorernes nytårskurPå årets sidste dag inviterer seniorerne atter SSF’s medlemmer til den traditionelle nytårskur i det røde træhus midt på nordre mole fra klokken 11-13.

Kig forbi; der vil være gløgg & æbleskiver, muligvis en kop kaffe. En pilsner kan forekomme, men fremfor alt godt & muntert selskab med gode historier i ærmerne.

Havneplads – se, hvem der har søgt

Havneudvalget har nu offentliggjort navnene på de medlemmer, der har søgt fast plads/bytteplads inden for fristen 1/12-2017 – 31/1-2018:

Hvis du mener, at du skulle have været på listen, skal du kontakte havneudvalget.

Besøg Burmeister & Wains DieselHouse

Ib Petersen med den gamle dieselmotor

Hvor ska’ vi hen du?
Til en spændende dag på DieselHouse, B&W’s Museum, søndag den 21. januar 2018, kl. 10.30.
Alle medlemmer af SSF er velkomne. (mere…)

Nyt nyhedsbrev med kulør og billeder

Tilmeld dig Nyt fra SSF!
SSF’s nyhedsmail har skiftet udbyder, udseende og navn, som du måske har bemærket i din indbakke. (mere…)

Snecup kapsejlads 2. juledag

Sejlklubben Lynetten har tradition for at afholde ‘Snecup’ kapsejlads 2. juledag – vi plejer at være en del friske sejlere, som hygger os på vandet – i stedet for at bruge endnu en dag på julefrokoster. (mere…)

De store synger…

sejleEva & Stig laver hyggelig sangaften torsdag den 7. december kl. 19 – 21.
Der synges friskt på sømandsviser og sange. (mere…)

Sorter dit skrald!

Å’ sådan er det… (mere…)

Årets SSF’ere 2017

sejle

Annette Clifforth, Karin Sonne, Peter Korsbjerg & Ib Petersen må deles om hæderen, standeren og øl fra det samme store krus, de nu kan sætte deres navne på. Gi’ dem en hånd for ‘Vild med vand’, Havnens Dag, i SSF 2017. Også vejret var utroligt flot gået.
Får vi det stærke hold at se på banen til den svære to’er i 2018?

Øjjj, det’ jo ikk’ svært!

_DSC3763

Sæt dig grundigt ind i betjeningen af kranen, inden du går i gang med masten. (mere…)

Hjælp, jeg har fået båd!

_DSC3071
Vi gentager også denne vinter succesen med et lille kursus for nye sejlere, som har fået båd – eller gerne vil have det.
Vi tager udgangspunkt i det, som deltagerne har behov for at vide noget om.
Bare kom og vær med. Du behøver ikke at tilmelde dig, og det er helt gratis (mere…)

Juletræsfest i den gamle sejlklub, 10. dec.

DSC_6916
Tag børn og børnebørn med til julehygge i den gamle sejlklub sammen med årets underholdende julemand søndag, den 10. december, kl. 14. (mere…)