Fastelavnsreportage 2016

    af Joan Høst & Lillian Green

    joan-3

    joan-4 joan-5 joan-8 joan-7

    w- w-2 w-3 w-4 w-5 w-6

    En masse børn og voksne var mødt op i godt humør.
    Efter en kort indledning i restauranten gik vi ud og slog til tønderne. De små havde fået en tønde af pap, så det var lidt lettere for dem at få tønden slået ned. Det gik også fint, med et lille fint snit fra en kniv i ny og næ.
    De store børn klarede også deres i fin stil.
    Da bunden blev slået ud af tønderne faldt en masse slik ud, og børnene kastede sig frygtløse under resterne af tønderne for at få fingre i godterne.
    Damerne havde til stor morskab for alle problemer med det sidste bræt. Der måtte snittes lidt i brættet og justeres lidt på tovet, så gik det til sidst.
    Mændene fik klaret deres tønde uden de store problemer.
    Efter tøndeslagning var der fastelavnsboller og kakaomælk til børnene.
    Så gik vi i gang med at uddele fastelavnsris til vinderne af tøndeslagningen og til bedste og sjoveste udklædning. Her havde vi piraterne til at vælge blandt alle de flot udklædte børn.
    Herefter kom ballondamen og fik lavet en masse piratsværd, blomster, slanger og sågar også en hjelm til en af de voksne. Der blev også i anledning af Valentines dag lavet et par flotte lyserøde hjerter.
    Tak til de søde frivillige hjælpere, piraterne, ballonmanden.dk og ikke mindst til alle de dejlige børn og voksne der mødte op og havde en dejlig dag.

    Joan