Lige ved og næsten for Sundby Sejlforening

    Gerhard Neumanns begejstrede billede er fra modtagelsen af guldpokalen i 2014

    Gerhard Neumanns begejstrede billede fra afleveringen af guldpokalen til de nye mestre GER 739, Ulf Kibkce, Dieder Kipcke & Peer Jansen.

    Brian Frisendahls beretning om ‘Guldpokal 2015’ i Warnemünde.

    Kan man vinde Guldpokalen to år i træk? Kan man vinde, når man er vant til det rolige Øresund fremfor Østersøen med høje bølger? Kan man egentlig vinde, når man er så meget på udebane, at meget fokus hurtigt rettes på praktiske udfordringer som bilkøer, færge, finde vej, finde bureau i en kæmpe havn, flytte båd & bil mellem to havne, finde overnatning, finde parkering, få mad og drikke? Ja, når man ved, at champagne drukket af en guldpokal bare smager bedre end bare godt, så må det kunne løses. Det er snuden i sporet – få løst de praktiske udfordringer og møde frisk op på kapsejladsbanen hver dag – og gøre de rigtige ting rigtigt i den rigtige rækkefølge – hver dag!

    Af Brian Frisendahl, Team Tibbe Tit

    Det er egentlig let at sejle kapsejlads. Man pakker båden med mad og drikke. Tager sit sejlertøj på. Sætter sejl og sejler ud til kapsejladsbanen. Noterer sig vindspring, og hvor trykkene kommer på banen. Dommeren skyder til start. Man hiver ind til de sorte mærker, og så er det bare om at komme hurtigt rundt om nogle bøjer. Det har vi sikkert gjort en million gange siden juniortiden i SSF. Nogen gange kører det som smurt, og andre gange er det bare op ad bakke fra start til slut.

    I uge 29, midt i sommerferien, blev der sejlet ‘Guldpokal 2015’ i Warnemünde, og i Team Tibbe Tit var vi for alvor på udebane. Vi ved fra mange andre stævner, at det er en afgørende succesparameter hurtigt at få styr på al praktisk. Med hjælp fra vores sponsorer fik vi derfor hurtigt styr på færgen, kom af sted i god tid, boede i et supergodt pensionat tæt på den havn, vi var i de fleste af sejldagene. Og vi ved, at der skal spises godt. Der skal være masser af mad og drikke i båden – for der er tale om meget lange og krævende sejldage – og man må ikke gå kold, når det gælder. Vi boede perfekt i et pensionat sammen med den anden båd fra SSF – Ditte Andreasen og mandskab – og al praktisk spillede efter hårdt arbejde søndag, da vi ankom til et meget crowded Warnemünde, hvor der samtidig var afslutning på ‘Warnemünde Woche’. En åbenbart ret stor begivenhed!

    Meget lange sejladser – lang ventetid – store bølger

    Vi var superklar til start mandag morgen. Guldpokalen skulle gennemføres mandag-fredag, og der skal ‘kun’ gennemføres seks sejladser – til gengæld er det efter statutterne de suverænt længste baner, man kan forestille sig i en folkebåd – og uanset om der er lidt eller meget vind, så skal banerne have en vis minimumslængde svarende til et opkryds på 1,8 sømil. Vi kunne sjældent se det næste mærke med det blotte øje, men med kikkert lykkedes det dog alle dage at finde topmærket… I gennemsnit varede hver af de 6 sejladser ca. 2,5 time.

    Warnemünde og Østersøen bød på vanskelige og til tider uvante kapsejladsforhold for en båd fra Øresund.
    Der var næsten store bølger hver dag og de kom rullende langvejs fra. Der var det meste af tiden også relativ meget strøm – mest ude og mindst inde ved kysten, hvor bølgerne også var lidt lettere at forcere i en tung folkebåd. Så grundlæggende skulle man holde sig mest inde og mindst ude – og så alligevel ikke: I næsten alle sejladser i løbet af ugen var der guld at hente ude på et eller andet tidspunkt, men kun i en vis periode og ellers ikke! Det skabte masser af muligheder og trusler!
    Vi var første båd på vandet hver dag. Alt i alt et hårdt stævne, med lange dage på vandet fra kl. 9 til ca. kl. 18.

    Hvordan gik sejladserne?

    De første dage på vandet gik lige efter bogen. På førstedagen lagde vi ud med en tredjeplads i let til frisk vind og bølger, hvor vi sejlede relativt forsigtigt og holdt på feltet hele vejen uden at gå til angreb på de to første både. De forreste to både holdt næsten også hjem – bortset fra de sidste 200 meter, hvor der kom en dansk båd (Køster fra Kerteminde) helt ude fra søen og sejlede sig fra en 25. plads ved bundmærket til en første plads i mål. Og en tysk båd kom indefra med ny luft og sejlede sig op på en andenplads – vi var derfor supertilfredse med at holde tredjepladsen i mål og sejle i havn. I den lette vind på vej mod havn og med strømmen med os, fik vi det billede, man ikke så tit får: Et kæmpefelt af både så langt bagude, at man ikke engang kan ane deres sejlnumre! God start!!

    På andendagen blev vi holdt i havn hele dagen: Kun lidt vind ved havnen – og ellers blikstille og modstrøm. Det koster kræfter bare at vente og vente – men vi er i fin form – og det er lige for alle.

    På tredjedagen skulle der så sejles to lange sejladser. I den første sejlads starter vi nogenlunde i den friske vind og søger med feltet ind mod land. I læ har vi Søren Kæstel med tungt mandskab og til luv har vi feltets tungeste mandskab. Tror deres meget sympatiske forgast vejer over 150 kg. De får begge en fordel i forhold til os, men vi holder fast i, at vi vil med hele vejen ind mod land – kostet hvad det koste vil. Vi hænger på og kommer med rundt i en tæt gruppe af de stærkeste både i feltet. Vi lænser som sædvanlig godt, får valgt de rigtige gatemærker, og langsomt men sikkert får vi sejlet os ind på de to forreste både – samtidig med at vinden gradvis er aftagende, men bølgerne er der fortsat. På sidste del op til mål kommer vi så tæt på Søren Kæstel, der som nummer to vælger at gå ud for at dække os og vende lige på snuden af os. I bølger og med vores lidt bedre boatspeed er det dog en risky strategi. Vi søger mod læ af ham og indleder en hård speedduel. Når man så hører den bedste lyd af alle: En luv folkebåd, der hugger i søen… Ja, så er man som læ båd igennem den luv båds vindskygge, og resten af vejen til mål, var det ‘blot’ at holde nr. tre og fire bag os. Fed andenplads – og ja, så førte vi Guldpokal 2015.

    I dagens anden sejlads får vi en dum start og er langt tilbage på den første lænser – men på grund af god boatspeed og aggressiv udnyttelse af alle vindspring får vi os sejlet op på en godkendt syvende plads – den kan man sagtens bruge i den samlede serie. Vi slutter dagen af som samlet nr. to med 12 point efter tyske Ulf Kipcke fra Kiel med 11 point, der i 2015 har vundet alt, de har stillet op i, og de har også vundet Guldpokal før. Det er tæt i top-syv, og der er lang vej hjem! Hver fejl tæller desværre hårdt.

    Torsdag var der igen ingen vind – men vi blev sendt ud fra kl. 9 om morgenen, så vi var klar til start, når/hvis der kom vind. Det kom der klokken 14.30 om eftermiddagen. Vi havde brugt den megen ventetid på at holde os klar, men også på at tale om, hvordan vi kunne styre forstaget endnu bedre i bølgerne. Vi flyttede derfor bunden af masten med 0,8 cm – og syntes så, at forstaget stod lidt bedre i den urolige sø. Det var ugens første af to fejl! Vi laver en perfekt start – altså som i superperfekt! Sådan en start, hvor man som luv båd skridter fronten af og har styr på hele feltet. Vi har styr på vindspringene og vindtrykkene. Den sad lige i skabet. Og så kom vi naturligvis op som sikker nr. ét? Næh, de andre kom gradvist tættere på os, og vi runder første mærke i en top-seks gruppe, kører ikke så godt på lænseren, og feltet er tættere på os ved bunden. Nåh, vi må bare holde feltet hjem og sejle sikkert! Ja, det kræver jo, at man kan følge med!! Og det kunne vi for første gang i mange år ikke! Der var faktisk ikke nogen i vores nærhed, vi rigtig kunne følge med. Vi gik lidt lavere og speed var so-so. Det var et mirakel, at vi kom i mål som nr. 15 – det lignede mere en 25.-30. plads undervejs. Men møgærgerligt. Det skulle så være vores fratrækker, og de sidste to sejladser skulle være ret gode. Vi var nu nr. tre samlet – men med mere afstand til de forreste to både (tyske Kipcke og danske Køster) og mere tæt til de øvrige i top-syv.

    Det eneste gode, der var at sige om den 15. plads, var, at det alene skyldtes en enkelt trimfejl, og den blev rettet på vej ind, så vi var klar til finalen om fredagen. Der skulle den bare have max-gas, og der skulle sættes alt på et brædt. Vi ville vinde eller dø kæmpende. “Intet er slut, før den tykke kvinde har sunget…” som man siger i Operaen. Guldpokalen handler kun om én ting: At vinde pokalen. Der er ikke sølv- og bronzemedaljer som til DM.

    Sidstedagen var finaledag. Og vi var med i finalen – dog mere med ryggen mod muren, end vi kunne have drømt om. Vi har prøvet det mange gange før og véd, at det handler om at gøre det rigtige rigtigt – og blive ved med det. Ingen gummiarm. Fuld speed derudad. Vi startede til luv og fortsatte udad mod trykkene. De andre søgte indad mod land. Det så ikke godt ud for os! Men vi holdt fast og ventede og ventede på tryk og vindspring, som vi havde set før start… Da skipper havde opgivet alt, ja, så kom vindspringet, og vi formår at runde lige efter de stærke finner, der ellers hele opkrydset havde skridtet fronten af alene. Vi er sammen med tre andre både alene på lænseren og med nogen afstand til de andre i finalen. Vinden er let, så dommeren vælger, at vi skal gå i mål efter andet opkryds. Fint for os. Vi styrer mod læ målmærke, og finnen kommer op og slår på os for at dække os helt af. Skipper vender pr. automatik for lige at søge ud mod luv og komme ind på en styrbord. Det var så den sidste, men dyre fejl i stævnet… Der er totalt vakuum og pludselig ingen styrefart. Der kommer både med styrefart både fra den ene og den anden side. Så ja, vi gik fra en sikker topplacering i mål til en 12. plads! Guldpokalen var endegyldigt tabt. Der var meget stille i båden – der er ingen grund til at sige noget. Vi ved godt i bakspejlet, at tingene kunne have været anderledes. De kan ikke laves om. Som team vinder man, og som team taber man. Damn!

    Der var på mere end én måde lang vej ned til sidste sejlads i Guldpokal 2015 :-(

    Sidste sejlads er vigtig, når/hvis man er i finalen. Det er dog også vigtigt at slutte et stævne godt af – og det er vigtigt at komme ind til kranen før de andre. Det tager let 2-3 timer at få alle både op på trailer og masterne af og gøre dem køreklar.

    Vi fik igen en god start til luv og overvejede, om vi skulle følge feltet ud i søen mod måske mere tryk eller søge mod det mere sikre tæt på land. Vi valgte det sidste og det viste sig at være ret godt. Det blev en af de underlige sejladser, man som kapsejler af og til støder på, og hvor man er totalt underlagt vindens luner og Fru Fortunas gunst. På første opkryds var der mindre og mindre vind. Der var lidt vind ude og de løftede. Inde var der mindre vind og den skraldede mere og mere. På den sidste del af første ben vender feltet ude og inde nogenlunde samtidig – og begge i rummere! Den smule vind, der var, kom og gik igen. På styrbord halse op mod første mærke sejlede vi nogle gange langt over mærket og andre gange direkte nede bag feltet ude i søen. Det var en kritisk situation. Flag og røg inde over land pegede dog på, at det var vores vindsystem, der ville ”vinde”. Vi er derfor heldige at komme op til første mærke som nr. fire og sammen med både, vi faktisk ikke har mødt før i ugens løb. Der skal konstant trimmes sejl på den lænser, der nu var blevet til et halvvindsben, og samtidig skulle man finde et bundmærke ude i horisonten. Det var vi bedst til, og øgede og øgede, så vi kom sikkert rundt om bundmærket som nr. ét. Banen var flyttet, og den var også afkortet, så vi skulle nu i mål 1,8 sømil længere fremme. Der var ikke længere så meget ‘fikumdik’ med vinden, så det var bare at holde os mellem nr. to-tre og mål. Sikker nr. ét i mål og til kranen.

    God afslutning på en hård og krævende uge. Vi sluttede samlet som nr. to med 25 point efter tyske Ulf Kipcke med 18 point, og med de nye stærktsejlende finner i klassen lige bag os. Hvis vi havde holdt vores placering i mål i næstsidste sejlads – ja, så havde vi ‘i det kloge bakspejl’ genvundet Guldpokalen – men sådan er der så meget, der kunne have været anderledes.

    Guldpokal 2016 sejles så langt væk som i Helsinki, så de finske både er ved at være på sporet.

    Tak til sponsorerne

    Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke DANBOLIG Amager, Murermester Bent Rømer, Peugeot Amager og Kurhotel Skodsborg. Tak for støtten – den har været uundværlig!

    Om Guldpokalen:

    • Pokalen blev oprindeligt givet af den tyske senator Hagelstein, som ønskede at fremme samværet mellem tyske og danske folkebådssejlere.
    • Der har været sejlet om Guldpokalen hvert år siden 1963.
    • Guldpokalen bliver betragtet som det fineste trofæ inden for folkebådsklassen.
    • Det er en international pokal.
    • Pokalen er en klubpokal, det vil sige, det vindende mandskabs klub er den egentlige vinder.
    • Det var i 2014 første gang, at Sundby Sejlforening vandt Guldpokalen og dermed fik sit navn på listen over alletiders vindere. En liste, der ligger på en rulle pergament inden i bunden af pokalen.
    • Pokalen, der anslås at have en værdi af cirka 150.000 kroner, skal altid af den vindende klub være forsvarligt anbragt i en bankboks.