Harekilling i SSF

    harekilling harekilling

    Harekillingen er lille og godt camoufleret, når den sidder helt stille, men Claus V. var opmærksom og fik taget et par billeder med sin telefon.

    Vores harer lever og har det efter omstændighederne godt. Så længe der er grønt, er der også mad til haren, som er vegetar. Haren spiser græs og urter som mælkebøtte, kløver, røllike, tusindfryd, vild gulerod, vejbred og ranunkel. Haren spiser mest de friske grønne plantedele og blomsterne. Sidst på sommeren spiser den korn og græsfrø.

    Hvad spiser harekillinger?
    De nyfødte harekillinger lever af mælk fra deres mor, som kommer forbi med forsyninger én gang i døgnet – lige efter solnedgang. Efter 14 dage begynder de så småt at spise planter – mest græs. Og når de er 3 til 4 uger gamle, lever de udelukkende af planter.

    Og selvom det ser ud, som om harekillingen er forladt, så er det ikke tilfældet. Så du skal hverken fodre den eller tage den op, hvis du ser den sidde alene. Den klarer sig fint på naturens præmisser.

    Læs mere om haren