Februar 2011

    Gør vi og I det rigtige?

    Ja det er jo kun os selv, der kan svare på det, vi mener selv, at vi som bestyrelse, gør det, der er rigtigt for Sundby Sejlforening.

    Jeg kan dog stadig blive overrasket, f.eks over antallet af sene udmeldelser. Når man skal meldes ud af foreningen, eller meldes over som b-aktiv i SSF eller andre klubber, så gør man det inden året starter, ellers er dette ikke muligt.

    (§ 14 Udmeldelse skal, for at være gyldig, skriftligt være bestyrelsen i hænde inden 1. januar.)

    Jeg syntes at, det er umoralsk at komme 1-1½ måned inde i året, og forsøge at melde sig ud. Lad mig sige det helt klart, det er ikke muligt, dette skulle være gjort inden den 1. januar.

    Vælger man derfor ikke at betale sit kontingent, vil man naturligvis blive slettet som medlem i klubben, men først efter at være blevet sendt til inkasso og i Ribers, for pengene vil vi have.
    Jeg har fuld respekt for, at ikke alle kan betale beløbet på en gang, men kom ned og snak med os, og få en ordning om betaling, vi vil ikke af med jer som medlemmer, og vil derfor hellere end gerne lave en betalingsordning.

    I denne sæson kommer der til at ske en masse. Først og fremmest, vores medlemsmøde på torsdag den 10. februar kl. 19.00 i klubhuset. Mød op og bliv informeret om klubhus og DM i folkebåd.

    På mødet vil vi komme med en plan for forandringer af toiletforhold, for blandt andet handikappede, og naturligvis også os selv. Det er en større ombygning, som koster penge, vi skal dog for god orden sige at, vi skal ikke op med flere ekstra kontingenter, vi har ideen til finansieringen, men dette kan i få mere at vide omkring

    på torsdag den 10. februar kl. 19.00 i klubhuset.

    Folkebåds-DM er et rigtigt stort stævne, det bliver sjovt, spændende, anstrengende, lærerigt, men også en stor oplevelse, dels at deltage i stævnet, men også at være en del af setuppet.

    I efteråret skal vi have lavet bolværker i nordre bassin. Der bliver arbejdet på højtryk med planerne i øjeblikket, og når der foreligger noget mere konkret, vender vi tilbage med oplysninger om dette.

    Jeg ved godt at jeg sidste sæson nævnte at, vi strammer op omkring vore vedtægter, og om hvordan man skal holde sin båd og den slags. Desværre kender alt for mange af vore medlemmer stadig ikke vore love og vedtægter ordentligt. Lad mig nævne to felter hvor vi er nødsaget til også at stramme tommelskruerne.

    Det er ikke tilladt at have sin båd liggende på midtermolen om vinteren. Der er desværre en del af vore medlemmer, der ikke mener det gælder dem. Dette vil få konsekvenser i fremtiden, og her kan de blive katastrofale for medlemmet, men vi vender tilbage med mere konkrete oplysninger omkring dette.

    Så syntes vi i bestyrelsen, heller ikke at medlemmerne er helt så gode, til at holde deres skure i god stand, dette vil vi også stramme op på, og for mange vil det muligvis komme til at koste penge. Husk på, der er mange der gerne vil have et skur. Skure kan kun uddeles til bådejere, dette blot til oplysning for at undgå misforståelser.

    Når disse ting er sagt, vil jeg også sige, jeg glæder mig til den kommende sæson i SSF. Den bliver rigtig god, med masser af aktivitet, ombygninger, renoveringer, god mad, dejlig stemning, super musik på havnen, spænding om DM for folkebåde, og sidst men ikke mindst, forhåbentlig masser af godt sejlervejr.

    Velkommen til nyt år i SSF.
    Lad os få kastet nej-hatten i vandet, og tage ja-hatten på, så kan det kun blive sjovt.

    Sejlerhilsen fra Tonny