Maj 2012

    Standerhejsning 5. maj 2012

    Velkommen til jer alle, til endnu en dejlig sæson i vores dejlige forening, dette er så den 89. sæson. I dag er dagen speciel, det er jo også 67 år siden, at danskerne slap af med besættelsesmagten, dette var jo for alle en stor dag, så vi har også dette at fejre, men her og nu i SSF, siger vi velkommen til en ny og dejlig sejlersæson, jeg tvivler ikke på at sæsonen bliver god, vi har ganske vist ingen ekstraordinære projekter i foreningen, det skulle da lige være vores nye tilbygning, men lidt ude i fremtiden venter et 90 års jubilæum, og lidt længere væk, det store 100 års jubilæum, begge disse skal naturligvis fejres, og de skal fejres på behørig vis.Lige til det sidste, har der i nogens sind været tvivl, omkring vores standermast, denne flotte mast som er blevet 48 år, som tidligere har været vedligeholdt, at en masse dejlige frivillige medlemmer, hvilket også er årsag til at den i dag, stadig eksisterer og er i god stand.

    Der var dog denne gang, hvor vi valgte at sende den ud i byen, en del reparationer i træværket, dette er blevet udført rigtig godt, der er blevet brugt en masse fugemasse, 25 tuber for blot at lukke sårene i stammerne, og sidst men ikke mindst 29 liter ekstrem coating, for at den i dag ser ud som den gør, det er flot arbejde, og den skulle nu gerne holde mange år frem i tiden, blot ved inspektion, og enkelte småreparationer, så den er her nok også når vi bliver 100.
    Tak til Hellers for at sørge for at den kom op igen til tiden, men ellers kunne det jo være at Peter var blevet kølhalet, og kranvognen kørt i havnen.

    Vores nye tilbygning til klubhuset, er i øjeblikket igennem nogle tilrettelser, hvorefter at der kommer en startdato, og vores plan er at dette skal ske hurtigst muligt, nu vil vi bare have startet dette byggeri og ikke mindst afsluttet det, så vi kan få ordentlige forhold for både handikappede, børn, gæster og ikke mindst os.

    En rigtig god ven sagde til mig i dag, lad talen handle om godt vejr, god vind og generelt være positiv, den første del kunne være en vejrudsigt, det beskæftiger jeg mig ikke med, der er andre mennesker, der får penge for at stå og fylde os med løgn, det er nok det sted i Danmark hvor man kan slippe bedst af sted med at gætte forkert, uden at blive fyret.

    Det der med at være positiv, det er egentlig ikke et problem, men som nogen ofte påstår, så er der altid skideballer med i mine taler og klummer, og det ville ikke være mig, hvis der ikke var en skideballe med. Men kære venner, jeg uddeler kun baller, hvis der er grund til det, eller hvis jeg mener, I er blevet for sløve.

    Denne gang, har jeg ingen, jeg syntes der er en rigtig god stemning, der er syntes jeg, flere der så småt, begynder at poppe op omkring det frivillige arbejde, der er kommet flere instruktører på skolebådene, økonomien ser ganske god ud, bestyrelsen i den nye sammensætning er begyndt at finde rytmen og arbejdsfordelingen, vi får efter ønske fra et flertal, et nyt blad, vejret er godt, vandet ser indbydende ud, der venter mange dejlige timer, sammen med alle jer i SSF og på vandet rundt omkring i vores dejlige frie land.

    Kære sejlere, lad os gå denne sæson i møde med lyst sind, udnytte vores mulighed for at være sammen med gode venner, familie og ikke mindst andre sejlere, benytte os af at have et så unikt sted som Sundby Sejlforening er, passe godt på vores fælles forening, komme med gode ideer til forbedringer, komme med konstruktiv kritik, så vi alle bliver bedre.
    Så vil jeg gøre alt der står i min magt, for at det bliver endnu bedre og hyggeligere at komme i Sundby Sejlforening.

    Tak for ordet.

    Tonny