Loppemarked

Det traditionelle loppemarked er igen i år dagen efter standerhejsningen. Skibet er klar til sæsonen, standeren er sat og du har ryddet alt det ud af skuret, du ikke skal bruge mere. (definition på skrammel: Det, du har liggende i skuret i årevis og smider ud, dagen før du skal bruge det).

Søndag den 3. maj kl. 11 mødes vi med alle vores gode sager foran klubhuset. De, der kommer først til mølle, får de bedste pladser og vi får alle en hygg’lig dag.
Har din smukke, nypolerede båd ikke fortjent en ny stander istedet for den falmede, slidte las fra forrige år? Stander og frihavnsmærke har Lillian sørget for, du kan købe på loppemarkedet, så du slipper for at stå i kø på kontoret.

Alle er velkomne, men kun SSFs medlemmer kan få en stand.

Birgitte.