Marc fjerde bedste danske til Melges 24 VM

    Efter 12 sejladser med 95 deltagende både blev det samlede resultat af verdensmesterskabet en suveræn førsteplads og fortjent guld til schweiziske Christopher Rast med 57 point, sølv til italienske Andrea Racchelli med 110 point og bronze til Bora Gulari, USA, med 138 point.
    Mikael Hestbæk i DEN 701 ‘Itsi Bitsi’ blev nummer otte og bedste danske båd med 190 point, Kim Christensen i DEN 782 ‘Soffe’ blev nummer 13 med 223 point, Kris Houmann i DEN 612 ‘Melges.dk’ blev nummer 19 med 283 point, og Marc Wain Petersen & Claes Bohn Willeberg i DEN 634 ‘Woosah’ blev nummer 27 med 374 point,
    Den gamle dreng Peter Warrer i DEN 779 ‘Salty Dog’ blev nummer 28 med 376 point og Jesper Baungaard i DEN 808 ‘Elsa’ nummer 29 med 381 point. DEN 92 ‘Top Gun’ med Peter Havn ved roret og Kristian Schaldemose og Lenas ægteviede Søren Andersen ombord blev nummer 37 med 411point. Morten Grønning fra SSF er med i DEN 90, ‘Bad Girl’ fra Kastrup, med Kim Koch Fogde ved roret, der endte på en 77. plads med 719 point. 
    De samlede resultater åbner her i pdf

    Redaktøren ønsker de danske deltagere, og især SSF’erne, til lykke med de gode placeringer blandt eliten af de allerskrappeste i et af de største felter, vi har set herhjemme! Han glæder sig meget til det kommende Melges 24 DM.
    Han har måske glemt nogle SSF’ere blandt de deltagende og håber, nogen vil sende en rettelse, skulle det være tilfældet.

    Da SSF nu ellers er en bande gamle drenge, er her et kort klip fra TV2 med veteranen Peter Warrer.