Nyt fra havneudvalget om skure

Træbeskyttelse til skure
Når du skal male dit skur udvendigt (for og bagside samt evt. endevæg), så kan du afhente sort træbeskyttelsesmaling i metalværkstedet, der ligger i det NV hjørne af de røde bygninger ud for bådkranen. Du skal bruge din medlemsnøgle for at åbne hængelåsen.

God arbejdslyst og sæt bøtten tilbage efter brug!

Nyt om køb af grejskure!
Havneudvalget er startet med at opfordre ejere af grejskurene til at sørge for, at disse regelmæssigt vedligeholdes. Ud over at facade og bagvæg skal være malet, så må der selvfølgelig ikke være utætheder i tag eller bagbeklædning ligesom døren skal se hel og pæn ud og der skal være pænt ryddet for og bag skuret.

For at motivere nuværende ejere til at vedligeholde deres skur har havneudvalget valgt, at sætte salgs- og købsprisen for et enkeltskur op til maksimalt 3.000 kr. (dobbeltskur 6.000 kr.). Dette håber vi vil være en kraftig motivation til at skurene fremover er i pæn stand, når de skal sælges, da man ellers risikere at ”miste” op til 3.000 kr. (6.000 kr.) ved mangler og fejl på salgsdagen. Ordningen er omkostningsneutral for foreningen.

På generalforsamlingen blev det godkendt, at havneudvalget konkret kan bede en skurejer om istandsætte sit skur indenfor en rimelig tidsfrist. Hvis dette ikke sker kan istandsættelsen iværksættes for ejerens regning.

Samlet håber vi på at der fremover kun findes pæne skure i SSF, som samtidig benyttes at interesserede og aktive medlemmer. Til efteråret er der godkendt opførelsen af 6 nye enkeltskure, så der kan komme lidt mindre pres på den lange venteliste til at købe et skur, som vi har i øjeblikket.

Hilsen Havneudvalget