Øresundsugen bliver genoplivet!

    Oeresundsugen_1420461764

    Sakset fra Søren Øverup på Bådmagasinets website, hvor du kan læse mere om Øresundsugen, der er planlagt at finde sted fra 8. – 15. august 2015, med fleetsejlads, flotillesejlads, natsejlads, matchrace, rotræf, two star, optimistjoller…

    Arrangørerne, de tre meget aktive Drage-sejlere, Lars Stenfeldt, Lars Hendriksen og Philipp Skafte-Holm, fik ideen sidste år, og dén har de fået meget opbakning til, fra klubber, klasser, seniorer, tursejlere, fotografer…
    De mener, “at Øresund er det sted i verden med flest sejlklubber og sejlere pr. kvadratsømil, så vi har et godt udgangspunkt for, at Øresundsugen kan blive verdens største sejlsportsevent – vi må bare i gang.”

    Alle der vil bakke op om Øresundsugen 2015 inviteres nu til et møde på Hotel Schæffergården, Jægersborg Alle 166 i Gentofte, tirsdag den 27. januar kl 17.00
    Dragesejleren Mark Flindt, som er direktør på Shæffergaarden, sørger for et godt måltid mad og en pilsner til kr. 150 pr snude, når mødet slutter ved 19.30 tiden. Man skal tilmelde sig på Øresundsugens Facebookside senest 25. januar.