Old Boys på en ny måde

    Sundby Cup er en videreudvikling af det tidligere Old Boys-mesterskab. En arbejdsgruppe bestående af tidligere Old Boys-deltagere og nye aktive sejlere, der er kommet op igennem Sejlerskolen, og med støtte fra SSF’s bestyrelse, er kommet op med det nye koncept.

    Vi håber, at Sundby Cup kan blive en fast årlig tradition for alle SSF-medlemmer!

    2935Lillian

    Vi har taget det bedste fra Old Boys-mesterskabet, f.eks.

    • hold af 3 personer (alle SSF-medlemmer), der sejler sammen igennem weekenden (lørdag + søndag)
    • formatet med 3 Ynglinge, der sejler mod hinanden
    • banen og sejladsbestemmelserne
    • konceptet med hygge i Det Maritime Ungdomshus imellem sejladserne
    • sejladser både lørdag og søndag
    • fællesmiddag lørdag aften
    • skippermøde lørdag kl. 09:00 i Det Maritime Ungdomshus

    For at åbne for nye deltagere og give alle, nye såvel som tidligere deltagere, lige vilkår har vi indført en række ændringer:

    • individuel tilmelding, dvs. man kan ikke længere tilmelde et helt hold
    • holdene findes ved lodtrækning under skippermødet, således at hvert hold består af:
      – en rorsmand/kvinde
      – en erfaren gast
      – en nybegynder (til kapsejlads)
    • alderskrav og kønskrav er fjernet
    • sejladsen er flyttet til den første weekend i september.

    DSC_7673Vi håber, at du vil støtte op om det nye format og deltage i Sundby Cup 2016!