Olieudslip i havnen

    Som nogle af vore medlemmer måske har bemærket, har vi i løbet af efteråret og vinteren haft fire mindre olieudslip i havnen. I jule-/nytårsperioden havde vi en oliepøl som, grundet ringe udskiftning af vandet i havnen, flød rundt i havnen i næste tre uger. Disse olieudslip stammer formentlig fra spild i forbindelse med påfyldning af brændstof, eller fra lænsning af sumpen i en af bådene i havnen.

    Vi opfordrer derfor alle bådejere med både i vandet til at kontrollere sumpen i deres både, og rense sumpen for eventuel olie, således at olien ikke pumpes overbord i forbindelse med automatisk lænsning af båden.

    Hvis der spildes brændstof i forbindelse med påfyldning, opfordrer vi til at melde dette til havnekontoret, så vi ved hvorfra udslippet stammer. Det gør opfølgning og eventuel indsats meget lettere.

    På forhånd tak.

    Havnekontoret