Om mastekran & toiletter

    Har bemærket en del interesse for vore toiletter, men ikke så megen interesse for vor gamle mastekran. Da nummer 2 “S” i “SSF” ikke står for sanitetsforening , men sejlforening, burde man måske skænke vor mastekran mindst lige så stor opmærksomhed, så ikke koner og kærester, af forskellig kraft of styrke, skal stå og mase med det store håndsving. Ved gennemsyn på nettet, kan ses El-spils-firmaer, der tilbyder forskellige løsninger, til priser på under en miliontedel af de omdiskuterede toiletpriser. Man kunne således få en konsulent ud, for at give et tilbud på et el-spil tilkoblet den nuværende tromle, til forventet godkendelse af relevante myndigheder.

    Med sejlerhilsen, medlem nr. 865 af sejlforeningen med den ældste mastekran og de fleste toiletter,

    Poul Bjørn Jensen.