Pinse i SSF

    SSF har to traditionelle, og meget sociale arrangementer i pinsen; nye medlemmer er meget velkomne:

    Pinsemorgen på terrassen

    Rigtig mange morgenduelige mødes søndag morgen kl. 08 på klubhusets terrasse til rundstykker med ost & pølse & en lille én sammen med en masse svenske gæstesejlere. Solen skinner altid lunt, lotterierne bliver hurtigt solgt, vi har det sjovt og musikken spiller.

    Pinsetur til Raa

    En stadig større gruppe, der har fået skivet gjort klar, sejler til Raa lige syd for Göteborg, hvor vi plejer at låne sejlklubbens hus. I år er det optaget af nogle andre, men vi er blevet tilbudt deres mindre klubhus ‘Åkroken’ ved broen i inderhavnen. Her er der ganske vist kun plads til 20, så vores gode venner i Raa har tilbudt at sætte et telt med borde & stole op på plænen ved ‘Åkroken’.

    Vi ved jo normalt ikke hvor mange fra SSF, der dukker op, det afhænger af vejr og vind og hvor tidligt Pinsen falder. (sidste år var vi 50 personer i det gode vejr) Vi håber også i år at mange har lyst til at deltage.
    For at få et passende telt stillet op, vil det derfor være en god ide at tilmelde sig, hvilket nemmest kan gøres ved at skrive sig på listen i mellemgangen, eller ringe til Lillian Green Jensen – mobil 2473 6563 eller Flemming von Wowern på mobil 5363 3200

    Vi prøver at finde pladser på de moler, der ligger sydligst i Lystbådhavnen.
    Lørdag kl. 15 mødes vi foran klubhuset. Her bydes der på en lille én (den bliver der sørget for) og planlægger aftenens program.

    Vi skal selvfølgelig grille, og vi spiser (inde eller ude) efter hvordan vejret arter sig. Alle tager det med, de selv skal bruge, og vi hjælpes med borddækning.

    Niels Peter og Charlotte vil køre forrest til det kulturelle indslag, som i år p.t. er planlagt som en cykeltur (for nogle måske med bus) til Sofiero Slot.

    De morgenfriske mødes søndag kl. 10.00 foran klubhuset, hvor der startes med en morgenbitter. Ved to tiden samles vi til frokost, forhåbentlig på den store terrasse.

    Dagen slutter som sædvanlig med bagning af pandekager på stranden i solnedgangens skær. Vi aftaler hvem, der medbringer ingredienser til dejen samt brænde, pander, syltetøj og sprut til pandekagerne. Er der en troubadour iblandt os, så er det her, de musikalske evner skal udfoldes.

    Vi sejler hjem anden pinsedag – i hvert fald de, der skal på arbejde, og så håber vi på godt vejr. Tilmelding er ikke obligatorisk; I kommer hvis I har lyst og vejret er til det. Men giv gerne et praj i tide, hvis I véd, I nok kommer, af hensyn til teltets størrelse mv.

    Lillian Green Jensen – mobil +45 2483 6563

    OBS: Husk frihavnsmærke!