Pinsetur til Raa

Raa, pinsen 2017

Raa, pinsen 2017

SSF vil igen i år tage til Raa i pinsen, hvor vi sammen med Sejlklubben Lynetten har lånt Raa Segelsällskap’s store klubhus, ‘Råånocken’, 19. – 21. maj.

Vi prøver at finde pladser til bådene i lystbådehavnens søndre bassiner. Sejlerne fra Sundby  mødes, som vi plejer, lørdag kl. 15, ved trappen til klubhuset for at byde hinanden velkomne og planlægge aftenens program.

Vi bruger den store grill ved foden af trappen, og hvis vejret er godt, kan der dækkes op udenfor. Alle tager det med, de selv skal bruge.

Niels Peter og Charlotte vil som sædvanlig stå for det kulturelle indslag om søndagen. Vi starter med en morgenbitter klokken 10 foran det store klubhus.

Ved 14-tiden mødes vi ved Råånocken, hvor frokosten nydes enten ude eller inde, efter hvordan vejret arter sig.

Søndagen sluttes traditionelt med bagning af pandekager på stranden. Der aftales, hvem der medbringer ingredienser til bagningen. Niels medbringer brænde og stegepander. Er der en troubadour iblandt medlemmerne, vil man blive populær i solnedgangens skær.

Anden pinsedag sejler vi hjemad, i forhåbentligt godt vejr.

Kirsten Fraenkel vil i år tage sig af det praktiske og sammen med Niels og Charlotte i ”Fandango” være ansvarlige for nøgler m.m. Ring til Kirsten, hvis du har spørgsmål.

Kirsten Fraenkel mobil nr. +45 2288 9208
Niels Peter Petersen mobil nr. +45 2366 0274

P.S. Husk PAS!