Velkommen til sejlerskolen – nu med link til pdf

    Målet for Sundby Sejlforenings sejlerskole er, at eleverne skal blive så dygtige til at sejle som muligt for derigennem at udvikle glæde ved sejlads og opnå praktiske færdigheder til at kunne sejle sikkert. Man lærer bedst, når man trives, og derfor prioriterer sejlerskolen et trygt og positivt læringsmiljø med fokus på fællesskab, samvær og trivsel.

    Som fritidsaktivitet kalder sejlads på skærpet opmærksom omkring sikkerhed. Derfor indgår undervisning om ophold på vandet og sikkerhedsprocedurer ved sejlads, som en naturlig del af sejlerskolen.

    SSF’s sejlerskole tilbyder:

    • praktisk sejlads i sejlbåd – to sæsoner
    • praktisk sejlads i motorbåd – en sæson
    • teoretisk undervisning bl.a. navigation – en sæson (vinter).

    dsc_6268

    Du kan læse meget mere om sejlerskolens retningslinjer og politikker for elever, instruktører, vedligeholdelse og sikkerhed m.m. her på siden.

    Se også sejlerskolens nye folder målrettet kommende elever (pdf)