‘Shoppens’ historie – grejbutikken i SSF

    Kære Svend Erik.
    Tak for din opfordring om at skrive lidt om Shoppens historie og dermed også Lynettens Bådservice´s forhistorie, som måske kunne være interessant for de medlemmer, som kan huske så langt tilbage.

    I efteråret 1968 overhørte jeg en samtale mellem min Far og Svend Larsen, som i nogle år havde drevet Shoppen i Sundby Sejlforening.

    jorgen munkSvend fortalte at han grundet sygdom ville bortforpagte forretningen, og efter samtalen spurgte jeg min far, om det var muligt helt at overtage forretningen, for så ville jeg være interesseret.

    Shoppen genåbnet
    Udsalget på pladsen er genåbnet og indehaveren,
    hr. Klaus Schlichter (udtales Sligter)
    lover at gøre sit bedste for at betjene medlemmerne
    så godt det overhovedet kan lade sig gøre.
    Forretningen er i øjeblikket ved at blive fyldt med varer
    – kig indenfor – hvad jeg ikke har for tiden
    skaffer jeg omgående til dagens billigste priser.
    Udlejning af forskellige hjælpemaskiner.
    K. Schlichter

    Vores allerførste pressemeddelelse i Sundby Sejlforenings medlemsblad

    Personligt var jeg i færd med at tage en overbyggende uddannelse på DTU og arbejdede også i fritiden hos ingeniørfirmaet Carl Bro, men da Svend fortalte, hvor mange penge han kunne tjene på de kun tre måneder, han havde åben, tænkte jeg, at det kunne blive en helt lille guldgrube og spare mig for meget arbejde hos Carl Bro.

    Da Svend og ikke mindst formanden Svend Larsen, også kaldet Bollen, sagde OK, stiftede jeg min første gæld på kr. 3000,- og stævnede ud i foråret 1969. Jeg var virkelig overbevist om at jeg nok skulle blive millionær i en ung alder.

    shoppen_2
    Vores første lokaliteter i SSF på Søndre plads, hvor Dorthe får sig en pause sammen med lillesøster Grethe.

    En sikker begyndelse.
    Som søspejder hos vores naboklub Neptun/Fribytterne fra mit tolvte år og før den tid som gast m.v. på mine forældres båd måtte jeg vel være specialuddannet til dette job.
    Desværre var dette langt fra tilfældet og da sæsonen sluttede havde jeg en frygtelig stor gæld og en livlig korrespondance med diverse inkassofirmaer og advokater.
    Årets indtægt stod på ingen måde i forhold til det varelager som var købt hjem og sæsonen stoppede langt hurtigere end jeg havde forventet.

    Jeg var nu virkeligt kommet på krogen og så ingen anden udvej end at forsætte forretningen for at nedbringe min meget store gæld til ikke mindst OK Olie.
    I mellemtiden var vi flyttet over til ”benzin-Georg” som i mange år havde betjent tankanlægget og vi flyttede ind i ”nye” lokaler, som var sejlklubbens gamle klubhus.
    Personligt måtte jeg ud på arbejdsmarkedet og endog på fuld tid og min storesøster Dorthe fik ansættelse i Shoppen, hvorfor jeg i min nye fritid derfor måtte hjælpe hende om aftenen, ferie og i weekends.

    Klaus

    Kristian får her vist de nye, store lokaler på Nordre mole, hvor vi overtog klubbens aller første klubhus, til olier, gas, m.m. og havde maling og bådudstyr i Sejlklubbens klubhus nr. 2 ( i dag pladsmandens domicil).

    Denne arbejdsfordeling blev således permanent i de efterfølgende 10 år, hvor Dorthe og jeg havde ansvaret for Shoppen i Sundby Sejlforening og med en godt lønnet job i byggebranchen og Dorthes talent for at gøre en god forretning med specielt de ”gamle” skippere i SSF, kørte Shoppen rundt og gammel gæld blev afbetalt.
    Dorthe fik skam også en gang imellem tid til en pause og satte så et skilt på døren som lød:

    Er nede og bade – kommer snart.

    I periodens sidste to år fik Dorthe også hjælp af min kone Lise, som havde taget orlov fra det Danske retsvæsen og nu søgte nye udfordringer i SSF – og det fik hun så sandelig.

    Og nu gik det lige så godt
    I vinteren 1977 fik jeg et tilbud fra Reinhardt Hansen om at starte en filial i det oprindelige havneprojekt i Lynettehavnen på Refshaleøen, som jeg i første omgang sagde nejtak til, da jeg forsat kæmpede med at få mit nystartede entreprenørfirma Anlægsbyg op at køre.
    Da vores statsminister Anker Jørgensen havde indført byggestop for stat og kommune, var det dog ingen dans på roser, at drive denne virksomhed, så efter nogen tid valgte jeg alligevel at tage kontakt med Grethe og Preben Jacobsen om at starte op en ny forretning i Lynetten, i dag også kaldt Margretheholm Havn.

    Postbilag
    To år efter denne opstart fik vi desværre nogle uoverensstemmelser med den daværende bestyrelse, om hvornår porten skulle stå åben, så også vores kunder fra andre sejlklubber kunne handle i Shoppen, hvilket i praksis betød, at vi valgte at stoppe samarbejdet med SSF og Dorthe fik et nyt job hos sin mand og efterfølgende blev en meget dygtig vinsælger, naturligvis.
    Lise havde stået i god lære hos Dorthe og flyttede derfor ud til vores nye forretning i Sejlklubben Lynetten.

    En tid med mange gode minder
    Det blev således ca. 10 år som erhvervsdrivende i Sundby Sejlforening og efterfølgende som sejler med vores Maxi Fenix på midterbroen, ligesom Dorthe forsat er medlem og min lillesøster Grethe endog flere gange er blevet oldboys mester i den årlige sejlerdyst .

    I dag sejler jeg en gammel Nauticat fra 1979 som jeg hygger mig med at gøre i stand og jeg er naturligvis stadig medlem i Sundby Sejlforening. Det vil jeg forsætte så længe jeg kan, da jeg forsat har dybe rødder i SSF og ikke mindst mange gode bekendtskaber, som for hvert år får større og større betydning, når man nu som jeg, kan kigge flere år tilbage end frem.
    Jeg håber og tror at vores søn Kristian også vil tage over denne arv.

    Med venlig hilsen

    Klaus Schlichter
    medlem nr. 110