Skt. Hans aften i SSF

    I Sundby Sejlforening er der flere muligheder for at fejre Skt. Hans aften.

    sejle

    Juniorerne tænder grillen kl. 18 på terrassen foran Det Maritime Ungdomshus på nordre mole. Husk madkurven og det gode humør. Kl. 21.30 bliver bålet tændt på en flåde ud for Ungdomshuset. Er vejrguderne uvenlige, kan du søge ly i Ungdomshuset.

    På søndre mole må du selv tænde grillen og kun træerne giver ly, men begge steder har tradition for levende musik.

    Gæster, der rydder op efter sig, er velkomne begge steder. Af hensyn til vores havnekat, harerne, fasanerne m.m. skal alle hunde være i snor.

    I klubhusets restaurant er du helt sikret mod vejrgudernes udskejelser.