Tag-arkiv: Sundby Cup

        Vil du med til Sundby Cup 2017?

        Tilmeld dig årets sjoveste kapsejlads nu

        DSC_7682
        Nybegyndere og verdensmestre – alle medlemmer er velkomne, når årets Sundby Cup løber af stablen første weekend i september. Her vil der blive konkurreret i klubbens Ynglinge til søs, ligesom der vil være grill og aktiviteter på land – ikke mindst den populære middag lørdag aften.

        Ligesom sidste år foregår tilmelding individuelt. På stævnets første dag vil holdene ved lodtrækning blive inddelt, således at nybegyndere, erfarne gaster og rorsmænd fordeles ligeligt på tværs af hold. På denne måde sikres der spænding i konkurrencen, ligesom du får mulighed for at møde nye medlemmer.

        Ynglingen er en lille kølbåd, der ikke kan vælte, og selv helt nye sejlere kan derfor med ro i sindet melde sig til.

          Tilmelding

          Sidste års stævne var en stor succes, og derfor håber vi, at endnu flere i år vil være med til Danmarks måske sjoveste kapsejlads. Sæt derfor kryds i kalenderen den 2. og 3. september. Du kan også melde dig til allerede nu ved at sende en mail til sundby-cup@sundby-sejlforening.dk. Husk at angive, om du deltager som begynder, erfaren gast eller rorsmand.
          Deltagelse i stævnet er gratis, men du skal være medlem af SSF for at kunne deltage.

              Programmet i hovedtræk

              Lørdag
              Kl. 09:00 Skippermøde i Det Maritime Ungdomshus med lodtrækning af hold samt information om dagens sejladser
              Kl. 10:00 (ca.) De første 3 hold sendes på banen
              Kl. 16:00 (ca.) Dagens sejladser afsluttes
              Kl. 19:00 Middag med sjove indslag i Det Maritime Ungdomshus
              Søndag
              Kl. 10:00 Skippermøde i Det Maritime Ungdomshus med information om dagens sejladser
              Kl. 10:30 De første 3 hold sendes på banen
              Kl. 16:00 (ca.) Dagens sejlads afsluttes
              Kl. 16:30 (ca.) Præmieoverrækkelse ved Det Maritime Ungdomshus

              DSC_7731

              Har du en sjov idé?

              Traditionen tro vil fællesmiddagen om lørdagen være præget af festlige indslag. Har du en god idé til en sjov leg eller quiz? Eller kan du noget helt særligt, du gerne vil optræde med? Så hører vi meget gerne fra dig. Send en mail til sundby-cup@sundby-sejlforening.dk.

                Vil du med til Sundby Cup 2016?

                Det er nu tid til at tilmelde sig Sundby Cup 2016, årets sjove kapsejlads for alle SSF-sejlere; garvede kapsejlere såvel som nye sejlere.

                2914bidev

                Sundby Cup sejles i weekenden den 3.-4. september 2016 i farvandet lige ud for Sundby Sejlforening. På land vil aktiviteterne foregå ved Det Maritime Ungdomshus. Her vil kapsejladsbureauet ligge, og det vil være muligt at købe sodavand, øl, kaffe og pølser, som du kan grille på den opstillede grill.

                Det er gratis at deltage i Sundby Cup, men du skal tilmelde dig senest den 29. august 2016, hvis du vil med på vandet!

                Ses vi til Sundby Cup den 3.-4. september 2016?