Tag-arkiv: tirsdagssejlads

    Tirsdagsbanekort

    Banekort til tirsdagssejlads

    … lige til at printe ud i A4 >>

    Positionen for det røde start- & målmærke er håndgjort og ikke helt målfast.
    Som noget nyt er der fremover to starter, med de hurtige bådes 5-7 minutter senere end første start, så der er lidt samling ude på vandet.

    Vis omtanke, hold afstand & vask hænder, især efter sejladsen.

        Tirsdagssejladserne genoptages

        Med henvisning til Dansk Sejlunion nye udmeldinger (se herunder), vurderer vi, at det er muligt at genoptage Tirsdagssejladserne, hvis vi tager vores forholdsregler.

        Forsamlingsforbuddet på 10 personer skal overholdes både på land og på vandet. Hvis der er mere end 5 både med 2 personer i hver til start, skal der startes i flere felter med 10-15 minutters mellemrum. Således at hver start kun indeholder max. 10 personer.

        Startlinjen vil være nord for vores indsejling og både i start 2 skal være i området omkring Helgoland, således at der er tydelig adskillelse mellem de 2 starter.

        Ved ind- og udsejling må der maksimum være 5 både ad gangen.

        Claus Villadsen vil hænge banen op ved mastekranen senest kl. 17.00, tirsdag, og Claus vil også inddele bådene ved flere starter.

        Med Tirsdagssejlerhilsen
        Kapsejladsudvalget

        * * * * * * * * * * * *
        Herunder et par opbyggelige ord fra DS:

        Udendørs – på vandet
        Dansk Sejlunion vurderer, at følgende aktiviteter kan gennemføres inden for myndighedernes retningslinjer – på betingelse af, at forbuddet mod at forsamles i større grupper end 10 personer overholdes, og at der bør holdes afstand på 1-2 meter til andre:
        Al daglig sejlads, træning eller undervisning for grupper på højst 10 personer.
        Kapsejlads i grupper på højst 10 personer. Hvis flere ønsker at deltage, kræver det planlægning, gruppeopdeling, forskudt afgang/ankomst fra/til havn etc.
        Kilde: Uddrag af Information til sejlklubber om corona, Dansk Sejlunion, opdateret 13. maj 2020

            Tirsdag igen

            _DSC9030 _DSC9032
            Så er sæsonen begyndt! Og med gæster fra første dag, i kølige 6-8 m/s fra V. Hun har aldrig siddet i en sejlbåd før, men skal nok blive god. I alt fald var hun med til at vinde kampen for Sally II. Vi ses igen på næste tirsdag. Så finder vi vel ud af, hvad hun hedder …
            Har du lyst til at prøve dine sejlegenskaber i fredelig kapsejlads? Søg på sitet på ‘tirsdag’ og se, om ikke det er noget for dig, enten i egen båd eller som gast i en af de deltagende.

                                        Tirsdag

                                        Å’ vejret er super! NV vind 6-8m/s, aftagende til 2-4 m/s, sydgående strøm omkring en hal’ knob. Solen skinner fra en blå himmel med meget små skyer, ingen regn.
                                        Hold øllet koldt til vi kommer ind efter en herlig sejlads!
                                        Gode billeder, værd at dele, må gerne sendes til webredaktøren.

                                              Det’ tirsdag …

                                              Vi skal ud på vandet & lege. Vinden er i syd, 6-8 m/s, strømmen nordgående, 0,5 – 0,7 knob. Men nok lige så tricky som sidste tirsdag. Luften 10-15 grader og det holder tørt ovenfra.

                                              Hva’ venter du på? Er det ikke derfor, du har båd?

                                                  Det’ tirsdag …

                                                  1_tirsdag

                                                  Klokken 18 mødes vi under mastekranen og indleder en ny sæson med venskabelige & muntre dyster på vandet, nu med fine, laminerede banekort.
                                                  Alle kan være med. Skippermøde kl. 18, start 18:30 mellem vraget og den nye havns indsejling. SØ vind, 6-8 m/s, nordgående strøm lidt over 1 knob. Måske en dråbe eller to fra oven. Måske…

                                                  Læs mere …

                                                    Banekort til tirsdagssejladserne

                                                    Efter bedste inspiration fra det nordjyske har vi nu lavet banekort med syv faste baner & brugsanvisning, så nu er der ingen undskyldninger mere! Nu skal vi bare ha’ dem dem printet & lamineret med et sæt til hver båd. Faktisk er pdf’erne herunder store nok til, at man selv kan printe ud.

                                                    Gode ideer til forbedring modtages meget gerne. Du kan skrive til webredaktøren eller tage dine gode ideer med til ‘After Sailing’ tirsdag aften i sæsonen. Vi sejler første gang tirsdag, den 16. maj.