Velkommen til den nye pladsmand

    Bjarno Sørensen blev ansat som vikar for vores Pladsmand i slutningen af september, og han søgte stillingen som ny Pladsmand, da vi slog stillingen op.

    Selvom vi fik mange kvalificerede ansøgere, stod det hurtigt klart for ansættelsesudvalget at Bjarno skulle være vores ny Pladsmand, og bestyrelsen har derfor ansat Bjarno som Pladsmand i SSF.

    Vi har været glade for ham i hans tid som vikar og jeg er sikker på at Bjarnos energi, foretagsomhed og venlige væsen vil blive en stor gevinst for SSF. 

    Bjarno vil arbejde på fuld tid om sommeren. I perioderne, hvor de fleste både skal i vandet og op fra vandet, vil han desuden arbejde om lørdagen.

    I vintermånederne fra d. 1. december til den 31. marts vil Bjarno arbejde på nedsat tid. I denne periode vil han dog normalt kunne træffes på pladsen mandag, onsdag og fredag.

    Vi ønsker Bjarno velkommen som vores Pladsmand!

    Med sejlerhilsen
    SSF Bestyrelse