Vi har brug for dig!

_DSC5481
Foreningsdagen, den 12. maj, nærmer sig, og vi kan nu nævne de vigtigste opgaver, som du kan hjælpe med på dagen sammen med andre medlemmer i socialt samarbejde.

Hovedindsatsen vil være på Nordre Mole ved det tidligere Ungdomshus – nu kaldet Kajakhuset – og nabohuset: Saltsø Pavillonen. Der skal ryddes op i Kajakhuset, der fremover også skal kunne være åbent for vore mange gæstesejlere. Saltsø Pavillonen trænger til at blive malet og om muligt få tjæret taget. På området er der fjernet nogle skure, så Ungdomsafdelingen kan få mere plads til deres både. Vi håber, at et nyt hegn kan være sat op til dagen, så det kan blive malet.

Tæt på ligger en række skure med bagsiden ud mod Nordre Mole, der trænger til en gang maling.

Affald skal fjernes flere steder, og bevoksningen har spredt sig. Der skal gang i ørnenæb og sav, så vi ikke gror til!

Der skal trækkes elkabel ud langs Søndre Mole og laves en central føler, der tænder lyset, når mørket kommer. Det er selvfølgelig en elektriker, der skal lave selve forbindelserne.

Da der tit er ‘ulovlig’ parkering på vejen til restauranten, vil vi markere kantstenen med gul maling.

Der er både ved Saltsø Pavillonen og i Kajakhuset snedkerarbejde, som er nødvendigt. Men det kræver, at vi inden dagen har tilsagn om hjælp, så der kan købes ind. Vi taler om inddækning ved vinduer – både inde og ude.

Vi mødes kl. 9 i Pejsestuen til morgenmad. Her kan du byde ind med, hvad du helst vil hjælpe med i et par timer eller hele dagen.
Skipperstuen er base hele dagen. Der spiser vi frokost og holder pauser.
Hvis du er med til sent, så sørger vi for at grillen er tændt til din aftensmad.

Hvis du har andre vigtige opgaver, så sig til snarest muligt på havneudvalg@sundby-sejlforening.dk

På gensyn med madpakke og i arbejdstøj.

Havneudvalget
Jesper, Claus og Per