Vi tog Guldpokalen med hjem til Sundby

    Kan man sammenligne æbler og pærer? Eller et vundet DM på hjemmebane i Sundby i 2011 med en sejr i det uofficielle verdensmesterskab i Folkebåd 2014? Næppe. Men vi kan konstatere, at champagne drukket af en guldpokal smager bedre end bare godt. Og at det er svært at sætte nye mål, når man har opnået det største.
    Af Brian Frisendahl, Team Tibbe Tit

    Hvor står vi rent formmæssigt? Det var det store ubesvarede spørgsmål, som Michael, Claus og jeg sad med, da vi tirsdag den 28. juli kørte mod Kerteminde for at deltage i Goldcup 2014 – det uofficielle verdensmesterskab for folkebåde med 52 deltagende både fra seks nationer.
    Sagen er nemlig den, at vi i hele sæsonen 2014 kun har sejlet få torsdagsræs og i juli trænet alene i vandet ud for Sundby, men ikke deltaget i øvrige stævner. Vi har simpelthen ikke kunnet få kalenderkoordineringen til at gå op. Omvendt vidste vi godt, at vi er stærkt hold, man bør regne med i top-ti ved et så stort stævne. Vi har alle tre stor erfaring fra mesterskaber og stævner i ind- og udland, og vi er alle rundet af juniorskolen her i klubben.
    Fire dage senere stod vi og alle andre med svaret: Formen fejlede ikke noget, og vi havde vundet Guldpokalen! Det burde ikke kunne lade sig gøre i et så stærkt felt at vinde med så lidt kamptræning, men vi gjorde det.
    At det skulle lykkes at vinde i netop Kerteminde føltes ekstra stort. Det er her, folkebåden i mange år er blevet bygget, og det er her, at de fleste vindere af Guldpokalen gennem tiden, kommer fra.
    Derudover har Kerteminde også fostret Ditte Andreasen, der var skipper på Sundby Sejlforenings anden deltagende folkebåd i stævnet. Hendes besætning var sammensat til lejligheden og understregede, at Goldcup er et internationalt stævne. Hun sejlede nemlig med amerikanske Eric fra San Fransisco, (der var rejst til DK pga stævnet og i øvrigt ejer en tidligere dansk folkebåd fra Kastrup) og Anders Jonas.
    Lange sejladser i al slags vejr
    Kerteminde Bugten bød på ekstremt vanskelige kapsejladsforhold. Hver dag kom vinden fra forskellige retninger. Strømmen var forskellig. Vinden svingede fra 2 m/s helt op til 13 m/s, og bølger kan åbenbart opstå ud af ingenting i den bugt. Nogen gange sejlede vi på fladt vand som i Øresund, og så et kvarter efter i bølger i mandshøjde fra sydøst. Det er ikke altid lige sjovt at holde gang i en tung folkebåd under sådanne forhold – men det er lige forhold for alle.
    Der er i statutterne krav til længden på banerne – og de skal være lange! Vi kunne aldrig se det næste mærke med det blotte øje, og i gennemsnit varede hver af de 6 sejladser ca. 2-2,5 time. Vi var første båd på vandet hver dag. Alt i alt et hårdt stævne med lange dage på vandet fra kl 9 til ca. kl 18.
    Hvordan gik sejladserne?
    De første dage på vandet gik lige efter bogen. På førstedagen lagde vi ud med 3. plads i meget let vind, hvor vi sejlede forsigtigt og holdt på feltet hele vejen uden at gå til angreb på de to første både. En favorit fra Tyskland, der har vundet pokalen flere gange, vandt sejladsen. Andendagen var vores dag. Masser af omstarter, hvor vi lå dårligt. Men vi lå godt i de to starter, der gik igennem, og øgede bare hele vejen. Vi lavede en 1. og 2. plads den dag, og var klart hurtigste båd på banen. Samtidig klarede forhåndsfavoritterne sig ret skidt, så vi var suverænt i spidsen, da halvdelen af sejladserne var sejlet. Men intet er slut før den kraftige kvinde har sunget…som man siger i Operaen…
    Tredjedagen var ret hård ved os. I førstesejlads kom vi ok med og sejlede os op blandt de førende tre både og skulle bare med hjem. Vi holdt os til venstre side af den store bane og kunne se vind udefra Storebæltsbroen i det fjerne. Den kom dog ikke til os, så vi kom ind som nr 8. En ok placering, hvis det ikke var fordi, at nr. 2 i stævnet var kommet ude fra den anden fløj og sejlet sig op på en 1. plads. Lige efter vi kom i mål, kom vinden til os ude fra broen… Næste sejlads blev i stormvejr og mandshøje bølger – det skiftede på få minutter.
    Vi kom skidt fra start i anden sejlads, men får reddet os nogenlunde op til første mærke, hvor vi så rammer mærket. En snurresnup tur, og så er der kun 10-15 både bag os på lænseren. Vi kæmper og kæmper og kæmper, og tager en gruppe både lige før mål. En 13. plads og vi er glade for at have kæmpet os op. Glæden er dog kortvarig, da vi opdager, at vi har fået sort flag!! Tyvstart sammen med en masse andre. Vi var nu nr. 2 i stævnet og med sort flag som fratrækker, dvs. vi kunne ikke tåle en dårlig sejlads i finalen.
    Guldpokalen handler kun om en ting: At vinde pokalen. Der er ikke sølv- og bronzemedaljer som til DM. Det gode var, at vi ikke fik et sort flag i en sejlads, vi havde vundet. 13. pladsen skulle alligevel være en fratrækker.
    Sidstedagen var finaledag. Og vi var i finalen. Vi har prøvet det mange gange før og ved, at det handler om at gøre det rigtige rigtigt – og blive ved med det. Ingen gummiarm. Fuld speed derudad. Vi startede til luv og vendte ind mod land. Sejlede stærkt, og vandt alle smådueller op af banen. Runder som nr. 3 og har feltet bag os i tæt afstand. Nr. 1 er nok otte både efter os, og vi skal have en afstand på fem både. Det er ok. Vi runder de mærker, vi ønsker, sejler de steder hen vi vil på banen. Vi får det som vi har planlagt, mens nr. 1 flere gange tvinges andre steder hen. Det bliver til en sikker 3. plads i sejladsen og en drømmesejr i det mest prestigefyldte i Folkebådsklassen: Guldpokalen. Den er nu i SSF det næste år. Så må vi jo se, om vi vil af med den igen?
    Tak til sponsorerne
    Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke DANBOLIG Amager, Peugeot Amager og Kurhotel Skodsborg. Tak for støtten – den har været uundværlig!

    Om Guldpokalen:

    • Pokalen blev oprindeligt givet af den tyske senator Hagelstein, som ønskede at fremme samværet mellem tyske og danske folkebådssejlere.
    • Der har været sejlet om Guldpokalen hvert år siden 1963.
    • Guldpokalen bliver betragtet som det fineste trofæ inden for folkebådsklassen.
    • Det er en international pokal.
    • Pokalen er en klubpokal, det vil sige, det vindende mandskabs klub er den egentlige vinder.
    • Det er første gang, at Sundby Sejlforening har vundet Guldpokalen og dermed fået sit navn på listen over alletiders vindere. En liste, der ligger på en rulle pergament inden i bunden af pokalen.
    • Pokalen, der anslås at have en værdi af cirka 150.000 kroner, er forsvarligt anbragt i en bankboks. Men fornemmelsen af at have vundet den bærer vi med os altid.