Vikar for pladsmanden

    Foreningen har ansat Bjarno Sørensen som vikar på pladsen. Bjarno vil under ledelse af Erik, vores Havnechef, være at finde på pladsen i perioden fra den 27. september til den 30. november 2021.

    Bjarno vil arbejde fuld tid (37 timer/uge). Den daglige normale arbejdstid er placeret fra mandag til fredag i tidsrummet kl. 08:00 – 18:00 og lørdage i lige uger (til og med uge 44) kl. 09:00-13:00. Bjarno vil umiddelbart holde fri om onsdagen.

    Bjarnos primære opgaver er praktiske gøremål på havn og plads, herunder oprydning, opsamling af skrald, mindre reparationer, pasning af de grønne arealer i samarbejde med frivillige og tjek af toiletbygninger og udvendige toiletter i klubhuset (herrer og damer alle steder) for håndklædepapir, toiletpapir, sæbe og evt. andre mangler.

    Desuden vil Bjarno passe havnekontoret i åbningstiden under Eriks ferie i uge 41 og 45.

    Bestyrelsen ønsker Bjarno velkommen til Sundby Sejlforening og til vores havn.

    Hvis du oplever, at noget er i uorden på havn og plads, skal du henvende dig til Erik på Havnekontoret (mobil 30621405) eller sende en e-mail til havnen@sundby-sejlforening.dk.

    Med sejlerhilsen
    SSF Bestyrelse

    27-09-2021