Vil du med til Sundby Cup 2016?

Det er nu tid til at tilmelde sig Sundby Cup 2016, årets sjove kapsejlads for alle SSF-sejlere; garvede kapsejlere såvel som nye sejlere.

2914bidev

Sundby Cup sejles i weekenden den 3.-4. september 2016 i farvandet lige ud for Sundby Sejlforening. På land vil aktiviteterne foregå ved Det Maritime Ungdomshus. Her vil kapsejladsbureauet ligge, og det vil være muligt at købe sodavand, øl, kaffe og pølser, som du kan grille på den opstillede grill.

Det er gratis at deltage i Sundby Cup, men du skal tilmelde dig senest den 29. august 2016, hvis du vil med på vandet!

Ses vi til Sundby Cup den 3.-4. september 2016?