Vil du sejle for SSF i Sejlsportsligaen?

    WOW2018_SundbyMarlins_DSC7962_sok_web
    Så er der gang i den igen; Sejlsportsligaen står for døren. Har du lyst til at sejle ligasejlads for Sundby Sejlforening, så er det nu, du skal melde ud.

    I år er der 4 stævner: Der lægges ud i Lynæs den 1.-2. juni, derefter er det i Skovshoved den 29.-30. juni; vi fortsætter til Skive den 17.-18. august, og som sidste år slutter vi af i Århus den 31. august – 1. september.

    Vi skal bruge friske sejlere i alle aldre og køn til at repræsentere SSF. Hvis du er interesseret i at prøve kræfter med den hurtige J70-båd med genakker og med de stærke klubhold i ligaens 2. division, så smid mig en mail på kapsejladsleder@sundby-sejlforening.dk.

    Vi kan ikke garantere, at alle kommer afsted, men vi prøver at gøre, hvad vi kan.

    Venlig hilsen
    Kapsejladslederen