På medlemsmødet i januar stillede Eva fra Passat og de to IF-sejlere Morten & Jesper op og kundgjorde, at de savnede havnesjakket, så nu ville de, sammen med et par stykker mere, danne et sjak.P1000706h_sjak

Eva, komponist & musiker, Jesper, blikkenslager og elektrikeren Morten har allerede flere projekter på bedding. De yderste pæle ved indsejlingen kan godt bruge noget beskyttelse, især ved lavvande, hvor krydsende både nemt kan få en skramme. De kunne også godt tænke sig et køkkenbord med vask og rindende vand, som man har det i mange svenske havne. Gerne ved toiletterne (og grillen!) på søndre.

Jeg tror, der kunne komme flere til fra det gode skib Passat. Måske fotografen og redaktøren fra Sally II også kommer forbi engang imellem?
Der skal nok komme flere legekammerater til undervejs.

Kort_m_tal

Klik på billedet for større kort!

  1. Klubhus / Restaurant Sundby Sejl
  2. Skipperstuen, for medlemmer, gæstesejlere og deres medbragte mad. TV & kaffemaskine.
  3. Toilet/bad
  4. Havnekontor med betalingsautomat for havnepenge; hjertestarter
  5. Servicekaj m/motor-/bådkran (3 max tons), brændstofstander (automat) med GTL, og miljøstation (toilet tømningsstation)
  6. Miljøaffaldsskur
  7. Havnefogedens værksted
  8. Hovedporten, Amager Strandvej 15
  9. Slæbested/trailerrampe m/elektrisk spil
  10. Sejlerskolen
  11. Det Maritime Ungdomshus (DMU)
  12. Joller
  13. Medlems- og gæstehus nordre mole
  14. Prampladsen med muret røgeovn
  15. Fritidshuset (medlemshus); hjertestarter
  16. Sejlerskolen
  17. Masteplads m/mastekran (max 500 kg) & masteskur
  18. Græsplæne m/grillplads
  19. Medlemmers grejskure
  20. Nyttehaver
  21. Parkeringsplads for medlemmer og gæster
  22. Parkeringsplads for medlemmer og gæster
  23. Legeplads for børn

Sundby Sejlforening 1923-1998

Sundby Sejlforening 90 år – oktober 2013

90aarsbogForfattere: Claus Rønnow og William Thomassen
Fotograf: Svend Erik Sokkelund
Interview: Karin Sonne
Layout: Svend Hansen
Korrektur: Karen Mohr Sokkelund

96 sider, illustreret.

Bogen koster 90 kroner og kan købes på kontoret. 

Medlemmer af SSF kan hente et gratis eksemplar af bogen i kontorets åbningstid.

Bogen handler om SSF i årene fra 1998 til 2013, fra foreningens 75-års jubilæum til 90-års-jubilæet her i 2013. Men vi kan ikke lade være med at kigge lidt bagud, hvor begivenheder og hændelser har haft betydning for de forhold, der gælder i dag. Vi vil tegne et portræt af foreningen ved at invitere læseren på en rundtur på havnen, kigge nærmere på årets tilbagevendende begivenheder og skildre medlemmer, som har stået for nogle af aktiviteterne i foreningen. Læs mere

Ungdomsafdelingen har akut brug for flere hoveder, som har lyst til at hjælpe med at planlægge og træne vores unge mennesker, samt hjælpe med vedligeholdelsen af vores grej.

Tøv ikke, men kontakt os med det vuns!

De øvrige trænere, de unge og jeg er sikre på, at I efter kort tid slet ikke kan undvære os.

Claus Nygaard (ungdomsleder)

dsc_8034

Forudsætning

  • Lyst til at undervise børn og unge mellem 8-25 år i teoretisk og praktisk sejlads.
  • Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere.
  • Ren børneattest.

 Formål

  • Sikre de unge sejlere får gode og lærerige oplevelser på vandet og på land.
  • Lære de unge sejlere at færdes på og omkring vandet på betryggende vis.
  • Medvirke til et sejlermiljø, hvor kammeratskabet mellem de unge sejlere kan trives og udvikles til gavn for både de unge og trænerne.
  • Styrke og støtte den enkeltes sejlermæssige udvikling både de som vil hyggesejle og de som vil kapsejladsen.

 Udførelse

  • Så vidt muligt møde 10-15 min. før træningen starter.
  • Dagens trænere fastlægger dagens program ud fra vejrforholdende den pågældende dag.
  • Planlægge i og optagning af følgebåd(e), udlægning og indtagning af sejladsbaner, fordeling af trænere i følgebåde, fordeling af sejlerne i grupper mm.
  • Der afholdes skippermøde med gennemgang af dagens program, vejrforhold, udførelse af til- og fralægning mm.
  • Forestå træningen på vandet.
  • Afholde afrigningsmøde efter afrigningen.
  • Videregive besked om evt. skader/mangler på grejet til ….
  • Deltage i planlægning og udførelse af afdelingens arrangementer.

 Sikkerhed

  • Alle der færdes ved slæbested og jollebro skal bære redningsvest. Der skal bæres påklædning efter vejrforholdende. Redningsvest er påkrævet under sejlads.

dsc_8051

Forudsætning

At være til stede på området omkring jollebro og det Maritime Ungdomshus før, under og efter sejladstræningen.

Formål

  • Hjælp med til- og afrigning af joller
  • Sikre at sejlerne sendes af sted fra og modtages ved slæbested/jollebro på en sikker og tryg måde.
  • At de unge sejlere kommer så hurtigt som muligt gennem badning og omklædning.
  • Kontrollere baderum for glemte sager samt at rummene forlades i god stand efter endt sejlads.
  • Sørge for at lånt/anvendt sejlerudstyr er skyllet og hængt til tørre i stativerne.
  • Ringe efter hjælp i tilfælde af en ulykke.
  • Sikre frie adgangsveje for ambulance samt dirigere denne fra Amager Strandvej til ungdomshuset/ulykkestedet.

Udførelse

  • Hjælpe primært de mindste/nyeste sejlere med at bære joller og grej i forbindelse med til -og afrigningen.
  • Hjælpe med at søsætte jollerne inden sejlads og køre jollevogne væk fra slæbestedet.
  • Sejlere, som sendes ind fra sejlads før træningen er slut, følges visuelt af brovagten på land og modtages fra jollebroen så vidt muligt med stævnen mod vindøjet, hvis sejleren vil på vandet igen hjælpes med at fortøje jollen ved broen. Bliver sejleren i land, hjælpes med at få jollen på land og afrigning af jollen påbegyndes. Sejleren skal blive i / omkring ungdomshuset til træningen er afsluttet – dvs. vente på de andre kommer ind og dagens sidste skippermøde er afholdt.
  • Få sejlerne så hurtigt som muligt gennem badning/omklædning efter sejladsen, og sikre at alt
  • lånt sejlerudstyr er skyllet og hængt til tørre i stativerne samt at baderummene efterlades ryddet og i pæn stand.
  • I tilfælde af ulykke ringes 112 og det sikres, at der er fri passage til ulykkestedet. Brovagten dirigerer ambulancen til stedet fra Amager Strandvej.

Sikkerhed

  • Alle der færdes ved slæbested og jollebro skal bære redningsvest.