Vagtordningen omfatter alle medlemmer over 18 år og under 70 år, der har plads på foreningens område i nattevagtsperioden. Hvert medlem skal melde sig til to nattevagter, dog er medlemmer over 65 år fritaget for den ene.

Nattevagtsperioden starter 1. okt. og slutter 30. apr. Fra den 1. sept. kan du skrive dig op til de datoer, hvor du ønsker at gå nattevagt.

Fyret på Kullen

Så er det tid at tilmelde sig vinteraftnernes obligatoriske navigationskursus, hvis du stadig mener det alvorligt med det der duelighedsbevis. Læs mere

Nyere medlemmer af SSF inviteres på en tur rundt på havnens område med Claus Rønnow som guide. Claus vil fortælle om foreningen, dens skjulte hjørner og historie på sin egen humoristiske facon.

Mødested ved Flagmasten, tirsdag den 4. september, kl. 18.00.

Nye medlemmer er informeret pr. mail, men alle medlemmer er velkomne til at deltage i turen.
Efter rundvisningen er foreningen vært ved en kop kaffe i Skipperstuen.

Bestyrelsen har den glædelige nyhed at fortælle, at vi har ansat en havnefoged, der har første arbejdsdag den 1. oktober 2018.
Vores nye havnefoged hedder Dan Trunjer, og han har 10 års erfaring fra et lignende job i Mosede havn. Vi er glade for, at vi igen får en, der kan passe vores skønne havn, og tilmed en med god erfaring og et dejligt gå-på-mod. Læs mere

‘Women on Water’ er et canadisk initiativ fra 2008, der nu, på initiativ af OL-sejler Henriette Koch og mangeårig top-sejler Josefine Boel Rasmussen, er nået til SSF, som det første sted i Danmark.
Læs om efterårets store stævne i vores havn. Jacob Schneider skriver i Amagerbladet.

Fiske konkurrence 025

Sundby Sejlforening afholder igen superfiskekonkurrence, lørdag den 15. september.

Program
Kl. 08:00 Skippermøde i fritidshuset (Nordre mole), friskt morgenbrød, pålæg & en lille en eller to til halsen. Husk selv kaffen.
Kl. 09:00 Fiskekonkurrencen startes.
Kl. 14:00 Fiskekonkurrencen slutter. Bemærk tidspunkt!
Kl. 14:30 Indvejning af de rensede fisk på prampladsen (inkl. øl/vand).
Bemærk! Der bliver ikke indvejet før kl. 14.30.
Kl. 15:30 Præmieuddeling i fritidshuset. Præmier til alle deltagende børn. Læs mere

container

Der er for meget luft i vores metalcontainere. Det koster penge. Det kan du være med til at ændre, hvis du skrumper dit skrald!  Læs mere

Beredskabsstyrelsen har ophævet afbrændingsforbuddet, mandag 13. august, kl. 17, på grund af det våde vejr. Så på med grillvanten – og frem med paraplyen: Grillen på Søndre mole kalder!

Standerstrygning 2014 Læs mere

Sejlsportsligaen er danmarksmesterskabet for sejlklubber. SSF deltager i ligaens 2. division med holdet SSF Marlins.
Det tredje stævne er lige om hjørnet: Den 18.-19. august sejles der i Skovshoved. Kom og hep på SSF Marlins!

Skal du ned i din sejlklub for at nyde livet på eller ved vandet i dagene 16.-19. august 2018, gør du klogt i at tjekke trafiksituationen først. KMD Ironman og KMD 4:18:4 motionstriatlon rammer vanen tro Amager Strandvej, og adgangen til SSF er derfor noget udfordret i perioden – i hvert fald hvis du kommer i bil.

Havneudvalget har modtaget mange gode og kvalificerede ansøgninger til stillingen som havnefoged, og vi har indkaldt de første til en ansættelsessamtale. Det er vores plan at få lavet en aftale med den rigtige ansøger inden månedens udgang.

Indtil vi får ansat en ny havnefoged, kører vi videre med Albert, vores deltidsansatte vikar, der klarer de vigtigste opgaver på havn og plads.

Vi forsøger at holde havnekontoret åbent mandag til fredag, kl. 12-13. Vi beder om forståelse for, at ikke alle opgaver kan løses af Albert. Kontakt havneudvalget på havneudvalg@sundby-sejlforening.dk ved mere komplicerede spørgsmål.

Med venlig hilsen
SSF Havneudvalg

Langelinie Lystbådehavn (LLB) melder klar til kapsejladsen “SRC Saltholm Rundt 2018”, lørdag den 1. september, og til festen bagefter.
Pris pr. deltager er 125 kr. og sidste frist for tilmelding er torsdag den 30. august. Læs mere

Vil du lære en masse mennesker at kende, lære noget om kapsejlads og have det sjovt?
Så meld dig som frivillig, når SSF holder WOW-stævne til september.
Læs mere

Tilmeld dig årets sjoveste kapsejlads nu

DSC_7682
Nybegyndere og verdensmestre – alle medlemmer er velkomne, når årets Sundby Cup løber af stablen første weekend i september. Her vil der blive konkurreret i klubbens Ynglinge til søs, ligesom der vil være grill og aktiviteter på land – ikke mindst den populære middag lørdag aften.

Sidste års stævne var en stor succes, og derfor håber vi, at endnu flere i år vil være med til Danmarks måske sjoveste kapsejlads. Sæt derfor kryds i kalenderen den 1. og 2. september.
Du kan melde dig til ved at sende en mail til sundby-cup@sundby-sejlforening.dk. Husk at angive, om du deltager som begynder, erfaren gast eller rorsmand. Vi skal have din tilmelding senest mandag, den 27. august.
Deltagelse i stævnet er gratis, men du skal være medlem af SSF for at kunne deltage.

Tilmeld dig årets sjoveste kapsejlads nu

DSC_7682
Nybegyndere og verdensmestre – alle medlemmer er velkomne, når årets Sundby Cup løber af stablen første weekend i september. Her vil der blive konkurreret i klubbens Ynglinge til søs, ligesom der vil være grill og aktiviteter på land – ikke mindst den populære middag lørdag aften.

Ligesom sidste år foregår tilmelding individuelt. På stævnets første dag vil holdene ved lodtrækning blive inddelt, således at nybegyndere, erfarne gaster og rorsmænd fordeles ligeligt på tværs af hold. På denne måde sikres der spænding i konkurrencen, ligesom du får mulighed for at møde nye medlemmer.

Ynglingen er en lille kølbåd, der ikke kan vælte, og selv helt nye sejlere kan derfor med ro i sindet melde sig til.

Sejlklubben S/K Lynetten arrangerer igen i år kapsejladsen ‘Rundt om Forterne’.
En hyggelig dag på Sundet den 18. august med ædel kappestrid, hvor alle kan deltage. Læs mere

Der er lagt op til en kæmpe maritim fest, når VM i sejlsport går i gang på Aarhus Bugten. Op mod 1000 joller vil dyste på kapsejladsområderne, fulgt af deres trænerbåde – og slagets gang kan følges via live tv-produktion i store dele af verden.
Hvis du ønsker at se verdensklassesejladser helt live fra din egen båd, er du meget velkommen, men vær opmærksom på nedenstående retningslinjer: Læs mere