Sundby Sejlforening har mange stolte traditioner!

Velkommen til foreningens efterårs-arbejdsdag.

Her mødes både nye og gamle medlemmer. I fællesskab løser vi praktiske opgaver og vedligeholder vores havneområde – til glæde for os selv og de gæster, der besøger havnen.

Kom iført arbejdstøj og godt humør – og hjælp med små og store praktiske opgaver.

Opgaverne bliver fordelt på dagen (malerarbejde, tagrenderensning, lugearbejde osv) Alle kan være med 🙂

Vigtigt:

Kl 8.30 mødes vi til fælles morgenmad og kaffe, Fritidshuset, Nordre Plads. Her fordeles opgaverne.

Kl 12.30 er der frokost – pølser og øl – vi tænder op i grillen.

Det er vigtigt du tilmelder dig, så vi kan købe rigeligt af grillpølser 🙂

Tilmelding senest onsdag d. 25. September til: havneudvalg@sundby-sejlforening.dk

Det er også hertil du skriver, hvis du har forslag til arbejdsopgaver.

(Skriv: ”Foreningsdag” i emnefeltet)

Vel mødt – vi ses 🙂

Hilsen

Havneudvalget

Så er det snart tid til at vi er værter for årets WOW DM, vi får besøg af 100 kvinder fra Danmark, Sverige, Tyskland og Schweiz.

Vi mangler nogle hjælpere til dommerbåden, morgenholdet, grillaften lørdag og div opgaver i DMU lørdag og søndag.

Hvis ikke du skal noget d.14-15/9 og har lyst så skriv en mail til kapsejlads@sundby-sejlforening.dk

Erfaringen viser at der bliver spist meget kage i løbet af weekenden, så hvis du har lyst til at bage en kage, og komme forbi med den, vil det blive taget imod med kyshånd.

Der er opstået den usædvanlige situation, at der lige nu er lånepladser i havnen, som der ikke er ansøgere til! Største bådsbredde 2,75 m.

Du kan derfor ekstraordinært til og med 20/8-24 ansøge havneudvalg@sundby-sejlforening.dk om en låneplads til din båd ved at sende en mail med dette ønske samt: Dit navn og medlemsnummer, mailadresse, telefonnummer, indmeldelsesdato, bådens kaldenavn samt længde samt bredde. Det er selvfølgelig en forudsætning, at du har fået registreret dit duelighedsbevis, som altid er en forudsætning for at få en plads i havnen.

Pladserne fordeles efter anciennitet inden 1/9-24

Med sejlerhilsen

Havneudvalget.

4. september kl. 18:30 vil Jørgen Jensen give en rundvisning og introduktion til SSF for interesserede medlemmer. Kom og bliv klogere på foreningen og de muligheder og faciliteter den byder på.

Mødested er ved flagmasten foran klubhuset kl 18:30. Det kræver ikke tilmelding.

Vi byder velkommen til de nye medlemmer i Sundby Sejlforening

Marius Bidstrup2770  Kastrup
Jonas Christiansen2770  Kastrup
Thea Martine Rasmussen2860  Søborg
Josh Bonus Carstensen2300  København S
Joseph Blytner2300  København S
Bernarda Radoncic2300  København S
Louise Dalgaard2300  København S
Torben Dalgaard2300  København S

Ifølge foreningens vedtægter kan der gøres indsigelser 14. dage fra d.d. ( 20. august 2024 )

Som medlem af Sundby Sejlforening kan du deltage på motorbåden ”Flyvefisken’s” ture til medlemspris.

Vi håber, at vejret arter sig bedre end vi har set i forår og sommer, så vi kan få nogle spændene ture i stille vejr.

Skipperne står klar til at sejle med jer. Så meld jer til nu ( først til mølle) og gå ikke glip af en altid underholdende tur med Christoffer.

Læs mere om den enkelte tur ved klik på det respektive link:

Læs mere om foreningen Fugl & Fisk og om ”Flyvefisken” på vores hjemmeside under fanen ’FORENINGSLIV’.

Med sejlerhilsen 

SSF Bestyrelse og Fugl & Fisk

Årets uddeling af pladser i havnen er nu formelt afsluttet. På oversigten kan det ses, at der i år er uddelt 70 pladser i form af 32 fastepladser, 12 byttepladser og 26 lånepladser. Det er altså rigtig mange medlemmer, der nu får en sæson, hvor deres fartøj kan være i havnen på deres ”egen” plads. Der tages forbehold for, at der nogen tid endnu kan uddeles nye lånepladser. Alle ansøgere med mere end 4½ års medlemstid har fået tilbudt en af pladstyperne.

Der er i år kun 13 medlemmer, der må håbe på, at der til næste år bliver en plads til dem. Herudover er der også 5 ansøgere, der endnu ikke har erhvervet duelighedsbevis, hvorfor de ikke kan få tilbud om en plads. Hele 20 medlemmer har frafaldet deres ansøgning af flere årsager.

Husk at alle med låneplads og ansøgere, der ikke fik en plads i år, skal søge igen i december / januar.

Hilsen Havneudvalget

Se listen med uddelte pladser

Kære alle i SSF

Den 15-18/8 er SSF vært for L23 DM – 806 Klassemesterskab.

Der er pt.21 både tilmeldt.

Der vil være nogle deltagere, der kommer til at campere på græsarealet på søndre mole.

Bådene kommer til at ligge på pladserne fra 60-80 dvs. Rundt hjørnet ved mastekranen.

Der sejles fredag og lørdag ude foran strandparken

stævnemiddag og præmie overrækkelse lørdag aften.

Vi håber i vil tage godt imod vores deltagende gæster.

Hilsen

Kapsejladsudvalget

Jesper Lorents

Kapsejlads@sundby-sejlforening.dk

Havneudvalget er i gang med at rydde op i masteskuret med det formål at skabe mere og bedre plads til medlemmernes master.

Masteskuret er til opbevaring af master, bomme og andre dele af rigningen og ikke til andre effekter som sejl, stativer til vinter presenning O. Lign. Master skal være afrigget og salingshorn og lign. aftaget.

Medlemmer der har udstyr liggende i masteskuret bedes derfor inden Søndag den 22.9 2024 fjerne deres udstyr og/eller sikre at deres master, bomme og andre dele af rigningen er tydeligt markeret med navn, kontaktoplysninger og medlems nummer.


Havneudvalget har sat rød/gule mærkater på de effekter der skal tages stilling til. I bedes fjerne denne mærkat efter handling,

Oprydning af masteskuret vil foregå på den fælles arbejdsdag Søndag den 29.9, hvor de rød/gule markerede master og andet udstyr vil blive flyttet til det hvide telt i det sydvestlige hjørne af havnepladsen. Udstyr der placeres her kan efterfølgende afhentes efter aftale med Havneudvalget.

Mvh. Havneudvalget.