Birdie Nam Nam Cup ??? – Old Boys 2014
Nu er der måske nogle, der undrer sig over overskriften, men læs bare videre – der kommer en forklaring senere.
Lad os indtil videre kalde sejladsen for ‘Old-Boys’ – Årets vigtigste kapsejlads.
Eller kapsejlads er måske ikke et helt dækkende ord. For Old-Boys er meget mere end det!
Det er: hygge – gensyn med gamle sejlervenner – skæg og ballade – gamle røverhistorier du har hørt mange gange, men som vi stadig kan grine af, sammen – kolde dåseøl – festmiddag med dejlig mad og sjov underholdning – en fantastisk weekend … og så sejler vi også kapsejlads!
Når man kommer hjem efter en Old-Boys weekend i SSF er man helt høj – opstemt af de mange gode oplevelser. Old-Boys er noget, man bliver afhængig af. Det kan man bl.a. se på, at vi altid får besøg af de sejlere der af en eller anden grund ikke har kunnet været med.
Også flere ældre tidligere deltagere lægger vejen forbi. Alle skal lige ned og hilse på og mærke stemningen.
Jeg håber at nogle af dem der læser dette får lyst til at være med næste år. Det kan jeg varmt anbefale. Det er rigtig, rigtig sjovt ….
I skal bare stille 3 personer. Kravene er simple: Mænd skal være mindst 40 år, kvinder mindst 30, og der skal være mindst 1 kvinde i besætningen.
Har du ikke en besætning, men godt kunne tænke dig at deltage alligevel, så henvend dig til Lillian Green. Måske er der en, der mangler en gast.
Her en lille reportage fra dette års Old-Boys, så du kan se, hvad der venter:
Vi mødtes som altid klokken 9 lørdag morgen i ungdomshuset.
Alle var i højt humør i forventning om endnu en festlig weekend i selskab med gamle sejlervenner.
Der var dog en vis skuffelse over, at vi i år kun var 5 tilmeldte både – det laveste antal nogensinde.
(Det er her du kommer ind i billedet – MELD DIG TIL NÆSTE ÅRS OLD-BOYS ALLEREDE NU!)
Der skal dog mere til at ødelægge humøret for nogle gamle sejlere, og alle gik helhjertet ind i projektet – at få en hyggelig og sjov weekend.
Vejrudsigten var ikke lovende. Det var lidt halvkøligt og småregnede, da undertegnede tog hjemmefra. Det var kun i sidste øjeblik, at jeg alligevel smed et par shorts i tasken og sikke et held.
Det gik fuldstændig som det plejer.
Uanset vejrudsigt og vejret andre steder, så er SSF en lille oase, hvor ‘solen altid skinner’ – ihvertfald til Old-Boys!
Som traditionen byder, startede vi skippermødet med en Gl.Dansk og så gik vi igang.
Dommerne sejlede ud for at lægge banen, og vi andre begyndte at rigge bådene til.
Ligesom de seneste år sejlede vi i klubbens to Ynglinge samt i Dracula, som brødrene Brask velvilligt havde stillet til rådighed – tak for det endnu engang.
I Old-Boys sejler man en slags match-race med kun 3 både i hvert løb. Det giver tit nogle sjove sejladser, hvor der kan være gode chancer for en ’fløjrytter’, hvis to af bådene ligger og vender på hinanden. Det var fint sejlvejr, frisk vind og næsten ingen sø.
Alle både sejlede tre sejladser både lørdag og søndag. Det kan kun lade sig gøre, fordi man skifter besætning på vandet. Nogle friske juniorer (hedder det stadig det?) sejlede os frem og tilbage til kapsejladsbanen i klubbens gummibåde. Det er unge mennesker, der kan li’ fart, skal jeg hilse at sige …
En stor tak til de unge, der ville bruge en weekend på Old-Boys.
Der blev som altid kæmpet hårdt om placeringerne, men der var dog nogle både, der skilte sig ud.
Da dagen var gået, havde Niels tre førstepladser, Kim to første- og en andenplads og Axel tre andenpladser.
Den placering skulle vise sig at blive slutresultatet.
Men der blev også sejlet fint af Jørgens og Jens’ hold.
Sidstnævnte præsterede nok det mest stabile, der er set i en Old-Boys – samme placering i alle sejladser. Desværre, og det må jeg sige, fordi jeg selv havde en del af æren/skylden, var der tale om tredjepladser.
Men dagen var jo slet ikke slut endnu. Et af de mange højdepunkter ved Old-Boys er aftenfesten.
Vi mødtes klokken 19 i ungdomshuset, hvor Niels, Charlotte og Grethe, som i år stod for festen, havde dækket op og bød velkommen med et glas bobler. Meget festligt.
Her var både sejlere, dommere og hjælpere. Klubbens egen restauratør havde sørget for en flot buffet.
Så vi spiste, drak rødvin og genopfriskede gamle sejlerminder. Det var hygge på højt plan.
Der blev selvfølgelig også diskuteret dagens sejladser. Blandt andet den gode sportsånd, der prægede sejladserne. Hvis der en sjælden gang var en båd, der lavede en fejl: en tyvstart, manglende plads ved mærkerunding, ikke veg ved styrbord/bagbord eller lignende, sørgede besætningen altid for at lave en 360-graders-vending. Nogle gange blev straffen dog først taget næsten på mållinjen.
Der blev diskuteret et spørgsmål, om man kunne lave 360-graders-vendingen på forskud lige efter starten – så kunne man bare sejle råddent. Men det blev, så vidt jeg ved, aldrig praktiseret.
En fast tradition ved aftenfesten er, at arrangørerne skal sørge for lidt underholdning. Det kan være en leg, et spil, en sang – der er mange muligheder.
I år var der arrangeret en konkurrence. Den første del af konkurrencen satte vores sejlerkundskaber på prøve.
Vi fik alle udleveret et stykke tov på ca. 60 cm og blev bedt om at splejse enderne sammen.
Umiddelbart tænkte alle, at vi havde glemt hvordan man gør. Men da vi fik tovet i hænderne, kunne vi sjovt nok alle huske det. Og der blev splejser på livet løs.
Tovværksringen skulle bruges i en konkurrence, hvor vi skulle kaste den omkring halsen eller halen på den smukke stål-fugl, der er ’kvaje-præmien’ i Old-Boys. Der blev diskuteret lidt, hvilken tovværksring der ville være bedst til formålet: en stor og slap eller lille og stiv … (Hmmm). Der blev kæmpet på livet løs, med lige så stor entusiasme som på kapsejladsbanen.
Sidste del af konkurrencen drejede sig om den smukke jernskulptur af en fugl, som er kvajepræmien i Old-Boys. Arrangørene havde bestemt, at vi skulle finde et navn til skulpturen.
Et navn, som måske også kunne være et nyt navn til kapsejladsen, da man mente at navnet ’Old-Boys’ måske kunne skræmme potentielle deltagere væk.
Alle hold fik et stykke papir, hvor de skulle skrive deres forslag, hvorefter dommerne besluttede, hvilket navn fuglen/kapsejladsen skulle have.
– Det er her ’Birdie nam nam’ kommer ind i billedet.
Trods mange gode forslag blev vindernavnet ’Birdie nam nam’.
Det er selvfølgelig et meget sjovt navn til jern-fuglen, men prøv lige at sige navnet ’Birdie nam nam Cup’ …. Det er som om det ikke rigtig swinger!
Der var ellers mange andre gode forslag ’Jernlady’ eller det måske bedste (vores eget) ’Fønix’ –
’Fugl Fønix’ (der var fuglen) som er et symbol på genopstandelse og udødelighed.
(Der var de gamle sejlere/Old-Boys). Et helt igennem gennemtænkt navn. ’Fønix Cup’ – prøv lige at smag på det, ikke dårligt.
Men det blev jo fravalgt, så skulle vi så ikke bare fortsætte med at kalde sejladsen for Old-Boys?
Fuglen må for min skyld gerne fortsætte med at hedde ’Birdie Nam Nam’.
Den kommer i øvrigt hjem og pynte hos Axel indtil næste Old-Boys.
Vi vil slutte med at takke alle dommere og hjælpere for indsatsen.
Vi glæder os allerede til næste år, skal du være med?