Årsmærker 2021

Nu er det atter ved at være tid til at afhente og påsætte årsmærker på både, trailere og kajakker m.v.

Årsmærkerne kan afhentes i Skipperstuen (dørsalg) :
Søndag 2/5,           kl. 11.00 – 12.00
Lørdag 8/5             kl. 10.00 – 12.00
Søndag 9/5            kl. 10.00 – 12.00

Der vil være mulighed for køb fra butikken (kasketter, bluser, frihavnsmærker, stander m.m)

eller på havnekontoret:
Mandag, tirsdag, onsdag, fredag       kl. 12.00 – 13.00
Torsdag                                                   kl. 15.00 – 17.00

Husk du skal have betalt dit kontingent og pladsleje m.v. for at få udleveret årsmærke(r) 😊

Med venlig hilsen

Havnechefen og Kontoret

Beddingprojektet næsten færdigt

Arbejdet med nedlæggelse af den tidligere bedding og retablering af arealet nord for skoleskurene til rekreative formål og landpladser for både, nærmer sig sin afslutning.

(mere…)

Forårsklargøring og affaldssortering

Påsken står for døren, og påsken er højsæson for forårsklargøring af bådene til sejlsæsonen. Både forårsklargøringen og udskiftning/montering af udstyr m.v. resulterer i en hel del affald, som skal bortskaffes.

Der er rundt omkring på havnen opstillet containere til forskellige typer affald, og vi henstiller til at affaldet sorteres og smides i de rigtige containere, til gavn for både miljøet og SSF’s økonomi 😊. Hvis forskellige typer affald blandes i samme container, skal indholdet i containeren efterfølgende sorteres manuelt, hvilket koster ekstra for SSF. 

Containere til malingaffald findes på søndre plads og i miljøskuret ved servicekajen.

Beholdere til spildolie, kølervæske, batterier og elektronikaffald findes i miljøskuret ved servicekajen.

Containere til pap findes ved masteskuret, ved havnekontoret og ved toiletterne på nordre mole. Husk at folde papkasser sammen inden de lægges i containerne. 

Metalskrot kan dumpes i skrotbunken ved den store container til brandbart restaffald.

Med ønsker om en god påske – og rigtig god arbejdslyst 😊

Havnekontoret

Brug af elektricitet på SSF’s område

Efter forslag fra medlem bringes her en revideret beskrivelse af brug af el på havnen.

(mere…)

Så skal der klargøres – husk at sorter dit affald!

Der er begyndende forår i luften, og det varer ikke længe før vi kan begynde at klargøre bådene til den kommende sæson.

Der skal både slibes, males og poleres på bådene, hvilket helt naturligt giver en del affald. Vi skal i den forbindelse være opmærksomme på at reglerne for bortskaffelse af affald bliver stadigt strammere, ikke mindst for ”farligt affald” som maling, olie og kemikalier m.v. Det er derfor særdeles vigtigt, at vi alle sorterer vort affald korrekt og anbringer det i de rigtige affaldscontainere – eksempelvis til ”maling”, ”spraydåser”, ”elektronik” eller ”batterier”. 

(mere…)

Brug af borde, bænke, griller m.m.

På foranledning af henvendelser fra flere medlemmer har bestyrelsen diskuteret retningslinjerne for brug af private borde, bænke, griller og lignende, der er placeret på foreningens område.

Bestyrelsen har forståelse for, at nogle oplever, at vores område bliver ’oversvømmet’ af ikke-medlemmer. Det er imidlertid den nye virkelighed med de mange ny bebyggelser vest for Amager Strandvej og det er ligeledes fastslået i vores lejekontrakt med Københavns Kommune, at der skal være offentlig adgang i dagtimerne.

Bestyrelsen har besluttet at bibeholde hidtil gældende regler, der er som følger: (mere…)

Trin til ombordstigning

En del bådejere har monteret et hjemmelavet trin på molen for at gøre det lettere at komme til og fra borde. Dette er en udmærket løsning til gavn og glæde for de bådejere (og/eller gæster), som har vanskeligt ved at gå direkte til/fra borde.

MEN en del af disse trin er nu i så dårlig stand, at de udgør en risiko. Dette er måske ikke et problem for den enkelte bådejer, som kender sin bådplads og sit trins svagheder, men det kan være farligt for gæster og gæstesejlere m.fl., som benytter trinnet i den tro, at det er i orden. I fald der sker skade som følge af defekte trin, er det SSF’s ansvar og SSF bliver erstatningspligtig.

Alle bådejere med “hjælpetrin” monteret skal derfor kontrollere, at trinnet er løbende vedligeholdt og i forsvarlig stand. Havnechefen kan være behjælpelig med at fjerne trin, som er uforsvarlige eller uønskede.

Parkering på Sundby Sejlforenings område

Havneudvalget får et stigende antal henvendelser vedrørende problemer med parkering på foreningens område indenfor porten. Parkerede biler optager trailerpladser for andre medlemmer, blokerer for ud- & indkørsel af trailere, eller holder til gene for kranbiler, som skal søsætte både. (mere…)

Lån værktøj af havnefogeden

  • 3 Nilfisk støvsugere til afskrabning af bundmaling. Når du skraber bundmaling af, skal den afskrabede maling enten opsamles af støvsuger eller på en presenning lagt ud under båden og smides i beholderen for malingsaffald.
  • Buskrydder til vinterpladsen, der sikkert er groet godt til i den danske sommer: Honda med benzinmotor eller kraftig elektrisk Bosch.
  • Godkendt bådsmandsstol til det, du glemte oppe i masten.
  • Andet værktøj kan også lånes af havnefogeden: Vinkelsliber, rystepudser, batteriskruemaskine m.m.

Snak med Dan Trunjér på havnekontoret, tlf. 3258 1424, eller hans havnemobil 3060 1405.

Nattevagt – hvad er nu det og hvordan

Vagtordningen omfatter alle medlemmer over 18 år og under 70 år, der har plads på foreningens område i nattevagtsperioden. Dette gælder ejere af alle fartøjer (inkl. trailerbåde, joller, kajakker, osv.) med plads i havnen eller på land i vinterperioden, uanset om fartøjet rent faktisk er på havnens område.
Hvert medlem skal melde sig til to nattevagter, dog er medlemmer over 65 år fritaget for den ene.

Nattevagtsperioden starter 1. oktober og slutter 30. april. 
Du kan tilmelde dig dine nattevagter på 2 forskellige måder: (mere…)

Ny lås på mastekranen

Der er sat en ny lås på skabet med fjernbetjeningen til mastekranen. Fremover er der altså ikke en kodelås, men i stedet skal skabet åbnes med medlems­nøglebrikken (tilsvarende åbning af hovedporten).

Har du allerede en medlemsnøglebrik, kan du bruge denne. Hvis du ikke har en medlemsnøglebrik, kan du købe en i kontortiden den første og sidste torsdag i måneden, kl. 19:00-20:30. En nøglebrik koster 100 kr.

Hilsen
Havneudvalget

Ansøg om plads på land

Medlemmer af Sundby Sejlforening, der ikke allerede har en plads på land på havneområdet, og som ønsker en sådan plads, skal ansøge om en plads ved at sende en e-mail til havneudvalget med de oplysninger, der fremgår herunder.

Husk at skrive alle oplysninger korrekt. Det gælder især (mere…)

Sortering af affald

untitled

Du har måske bemærket, at vi har fået nye affaldscontainere. Som alle andre steder skal vi i SSF også sortere vores skrald, så så meget som muligt af den stadig voksende affaldsmængde kan genbruges.

Her kan du se, hva’ der skal hvor: (mere…)

Husk ved alle søsætninger i SSF

Din vognmand skal benytte ekstra plader under kranens støtteben ved alle bådløft!

Det er dit ansvar som medlem, at vognmanden overholder dette.
Det tager måske et minut mere, men det sparer mange skader på kajanlægget og huller på pladsen og dermed også mange penge!

Havneudvalget

Hvor finder jeg …

Kort_m_tal

Klik et par gange for større kort!

  1. Klubhus / Restaurant Sundby Sejl
  2. Skipperstuen, for medlemmer, gæstesejlere & deres medbragte mad. Tv & kaffemaskine.
  3. Toilet/bad
  4. Havnekontor med betalingsautomat for havnepenge; hjertestarter
  5. Dieseltank (automat), motorkran
  6. Miljøstation
  7. Havnefogedens værksted
  8. Porten, Amager Strandvej 15
  9. Slæbested, trailere
  10. Nedlagt bedding
  11. Det Maritime Ungdomshus
  12. Joller
  13. Kajakhuset
  14. Røgelauget, prampladsen
  15. Seniorerne, det røde fritidshus. Hjertestarter
  16. Sejlerskolen
  17. Masteplads m. kran & masteskur
  18. Græsplæne m. grill
  19. Skure
  20. Nyttehaver
  21. Haveaffald
  22. Parkeringsplads
  23. Legeplads for børn

Lån en redningsvest

… til svigermor, børnebørn eller din kammerat, der gerne vil med på vandet

SSF har etableret en indsamling af brugbare redningsveste, så du altid kan låne en ekstra vest, hvis du skal have gæster med på båden eller børn med på havnen.

Vestene hænger på garderobestativet i Skipperstuen. Her skal de også hænges pænt på plads efter brug.

Har du anvendelige veste, du ikke længere bruger, er du meget velkommen til at aflevere dem i Skipperstuen.

Nøgle til den automatiske port

NoglebrikRulleporten er automatisk og lukker selv uden for åbningstiden.
For at åbne den nye port skal du bruge en elektronisk nøglebrik.

Nøglebrikken koster 100 kr. og kan fås hos kassereren i kontorets åbningstid eller hos havnefogeden i arbejdstiden hvis du oplyser navn & medlemsnummer.

OBS! Du skal stadig bruge den gamle nøgle til de andre døre og indgange.

Hjertestarter

I vores havn er der hjertestarter i Skipperstuen i klubhuset og i det røde Fritidshus midt på nordre mole.

Haveaffald

Haveaffald ikke må blandes sammen med dagrenovation. På P-pladsen ud til Amager Strandvej er der en plads til haveaffald markeret med betonblokke.

Mastekranen

Mastekranen ved masteskuret og den lille bro på søndre mole er et mødested i foreningen, især forår og efterår, hvor vi hjælper hinanden masterne på og af. Her er der også rig lejlighed til at lære kunsten af de mere erfarne, inden du skal i gang med din egen mast.

Mastekranen er tungt grej og skal behandles med forsigtighed og respekt. Er du i tvivl om noget, er det velset at spørge sig frem.

Når operationen er vel overstået, er det kutyme, at bådejeren henter en håndfuld pilsnere i skivet til en sludder på molen, måske om hvad vi gjorde forkert denne gang. Måske sidder der et par gutter på bænken ovre ved hækken med et skævt grin…

Masteskuret

Masteskuret er tegnet af piratjollesejleren John Hessing Simonsen, der nu sejler folkebåd på Limfjorden.

Synes du, der er for lidt plads i gangene til at bære din store mast ind, kan jeg fortælle dig, der er lidt mere plads i det yderste skur.

Masterne ligger med toppen mod portene og mastefoden inde i mørket. Din bom og evt. stage skal ikke ligge på en hylde for sig, men på hylden for foden af din mast. Så er der plads til os alle.

Tag venligst hensyn til andres knæ og skinneben, når du placerer din mast: Det er ikke rart at ramme et topbeslag i mørket!

Lige uden for masteskuret er der faste bukke til klargøring: Vent venligst med at lægge din mast her ud, til du er klar til at gøre klar! Så vi alle kan komme til.

Medlemmernes skure

_PeterSpars_skur

Hvem kan købe et skur?

Kun A-medlemmer, der har fartøj på havnens område, har ret til at købe et skur. Køb og salg af skure kan kun ske til og fra foreningen; prisen for det enkelte skur fastsættes ved vurdering af havneudvalget inden for en minimum- og en maksimumsats fastsat af bestyrelsen. Bestyrelsen fører ekspektanceliste over medlemmer, der ønsker at købe skur. Placering på listen følger medlemmets anciennitet. For at blive optaget på ekspektancelisten skal ansøgning skriftligt meddeles bestyrelsen mellem den 1. januar og 1. marts hvert år. Hvert medlem kan højst disponere over ét enkelt- eller dobbeltskur, svarende til foreningens standardtegning. Skuret skal være forsynet med nummer, som påsættes af havneudvalget.

dsc_6829

Prisen

Prisen på et skur fastsættes ved vurdering af bestyrelsen, inden for en minimum- og en maksimumsats, som kan justeres hvert andet år. For skuret betales en årlig afgift, der fastsættes af generalforsamlingen. Ved omlægning af pladsen kan bestyrelsen forlange skure flyttet til anden anvist plads uden udgift for det enkelte medlem.

Vedligeholdelse

Det påhviler ejeren at vedligeholde skuret, dog leveres træbeskyttelsesmiddel af foreningen.

Hvor længe har man ret til et skur?

Har et medlem været uden fartøj i 3 år eller er overflyttet til B-medlem, har medlemmet pligt til at afhænde sit skur. Et A-medlem, der er folkepensionist, kan dog ansøge bestyrelsen om tilladelse til at fortsætte som ejer. Såfremt skuret ikke er afhændet senest 3 måneder efter medlemskabets ophør, tilfalder skuret og eventuelt indhold foreningen.