Formøde til generalforsamlingen
Torsdag, den 22. marts, kl. 19.30, i Pejsestuen, afholdes formøde til generalforsamlingen i SSF.
På generalforsamlingen, den 25. marts 2018, skal vi bl.a. drøfte og stemme om bestyrelsens forslag til ændringer af foreningens vedtægter og reglementer.
For at give interesserede medlemmer en god mulighed for både at sætte sig grundigt ind i forslagene og spørge ind til begrundelserne for ændringerne heraf, indkaldes til dette åbne aftenmøde.
Bestyrelsen håber, at mange vil møde op, så der på selve generalforsamlingen er en større forståelse for både forslag og de dermed også totalt gennemskrevne vedtægter og reglementer. Disse er nu beskrevet som tingene bør foregår i praksis.