Sankt Hans aften 2022

Sundby Sejlforening indbyder igen i år til Sankt Hans aften i det maritime ungdomshus. Traditionen tro medbringer alle sin egen mad, bestik og drikke til fællesspisningen. 
Grillen bliver gjort klar, således at man kan tilberede sin medbragte grillmad inden spisningen begynder kl. 18.30. 
Der vil være levende musik til underholdning. Ved ni tiden er der båltale, derefter antændes bålet ude på vandet, og vi istemmer alle fællessangen “Vi elsker vort land”. 
Vel mødt til en dejlig midsommeraften i sejlforeningens smukke omgivelser.