Årets fiskekonkurence
Superfiskekonkurrencen er i år lørdag, den 24. august, med følgende program:
Kl. 08.00 Skippermøde i Fritidshuset på Nordre Mole med friskt morgenbrød, pålæg & en lille én eller to til halsen (husk selv kaffen!).
Kl. 09.00 Fiskekonkurrencen startes.
Kl. 14.00 Fiskekonkurrencen slutter. (Bemærk tidspunkt)
Kl. 14.30 Indvejning af de rensede fisk på prampladsen. (inkl. øl/vand)
Kl. 15.30 Præmieuddeling i fritidshuset. Præmier til alle deltagende børn.
Der bliver ikke indvejet før klokken 14.30!
Igen i år:
Årets fiskekonkurrence vil i år være opdelt imellem trollingbåde og deplacementsbåde. Nemmere fortalt, over og under 10 knobs fart.
Så har alle en fair chance, og det kan vi godt lide!
I begge bådklasser er der selvfølgelig masser af præmier, og, som altid, præmier til alle deltagende børn.
Og i år vil der være fine præmier til dem, der undlader elektronikken til at fange de stakkels fisk. Så måske skulle du overveje at pille fishfinderen / ekkoloddet ud af båden og gå efter disse præmier. Overskrævs på en olietromle, en kæp, en stump snor, og en krog, ja så kører det!
Regler:
Der må kun anvendes alm. fiskestang og snøre, bruges der andet, bliver du udelukket fra konkurrencen.
Ingen må være uden for molerne før kl. 09.00
Alle skal være inden for molerne senest kl. 14.00. (Bemærk tidspunkt)
Deltagergebyr 35,- kr. Alle kan deltage uanset forening.
Største fisk, flest arter, sjoveste fangst, godt sømandskab, mindste lovlige fisk, flest af en art, og mange andre sjove fangster kan udløse en præmie
Sponsor:
Men . . . Ja, vi taler ikke om, at medlemmerne og gæster selv skal medbringe præmierne, men derimod, at lige:
Det ur, du engang vandt og aldrig fik gået med, den fiskestang, du vandt og bare stillede ind i skabet, de gummistøvler, du vandt som var 2 numre for små.
Det beslag til påhængsmotoren, du vandt og din båd havde indenbords motor, osv.
Disse ganske fine ting, der bare står og samler støv, lad os få dem med på præmiebordet, og delt ud, så andre bliver glade.
Du kan kontakte mig på: Kim.andersen@greve-gym.dk, telefon 2015 9427.
Med sejlerhilsen
Kim”pisk”