Sundby Sejlforening er en af stifterne og fortsat foreningsmedlem af foreningen Fugl & Fisk. Det betyder, at du som medlem af Sundby Sejlforening kan deltage i Fugl & Fisk’s aktiviteter til medlemspris.
Fugl & Fisk blev stiftet i 2009. Historien bag båden ”Flyvefisken” er, at en række institutioner og foreninger i Amager Øst gik sammen og søgte Amager Øst Lokaludvalg om støtte til køb af en båd, der kunne fungere som en forenings-delebåd for borgere og foreninger i bydelen. Ansøgningen blev godkendt og ”Flyvefisken* blev indkøbt, og den fik hjemhavn i Sundby Sejlforenings Havn.
Formålet med ”Flyvefisken” og foreningen Fugl & Fisk er med udgangspunkt i nærmiljøet, at give børn og voksne adgang til gode oplevelser og nye fællesskaber på havet.
Fugl & Fisk er driftsforening for og ejer af dele-motorbåden ”Flyvefisken”, der er en hurtigtgående speedbåd med plads til 10 personer.
Brugen af ”Flyvefisken” er primært rettet mod foreninger og borgere i bydelen Amager Øst, og kan benyttes af alle der er medlem af Sundby Sejlforening, eller som melder sig ind i foreningen Fugl & Fisk og disses eventuelle gæster.
Kun godkendte skippere må sejle båden.
Læs mere om foreningen Fugl & Fisk og hvordan du bliver skipper eller hvordan du tilmelder dig forenings ture med ”Flyvefisken” på hjemmesiden for Foreningen Fugl og Fisk – Delebåden Flyvefisken
TILMELD DIG TURE MED ”FLYVEFISKEN” VIA FACEBOOK
På Facebook-gruppen Fugl og Fisk annonceres nye ture, f.eks. nye fisketure, som du kan tilmelde dig.