Ha’ båd uden at bli’ ruineret

Venedig 087

Foreningsaften om billigere vedligehold og optimering af din båd
torsdag, den 30. november, kl. 19, i Pejsestuen

Det er dyrt at være bådejer og sejler. Men der er masser af besparende tips til vedligeholdelse og forskønnelse af både, så sejlerdrømmen kan udleves.

På denne foreningsaften deler vi de tips, vi hver især har, til at mindske omkostningerne til vedligehold og forbedring af vore både og til at være sejler.

Aftenen styres af sejleren Peter Kragh, der har båd i Helsingør Lystbådehavn. For et par år siden købte Peter en sejlbåd, der trængte til en kærlig hånd. Han lærte hurtigt, at det er dyrt at have båd. Peter brugte sin ekspertise til at indsamle massevis af besparende og indkomstgenererende løsninger for bådejere. På aftenen deler han ud af tips inden for 8 områder:

  • Gør-det selv løsninger
  • Billigere bådbutikker
  • Alternativer til bådbutikker
  • Genbrug af bådting og bådmaterialer
  • Spar penge når båden bruges
  • Tjen penge som bådejer
  • Vær mentalt parat til at spare
  • Hjælpemidler til at spare penge

Ingen tilmelding. Du skal bare møde op til en sjov og inspirerende aften, så hver af os kan få mere ud af sejlsporten og optimere vore både på den mest økonomiske måde. Kom i god tid. Når lokalet er fyldt helt op, må du nøjes ned en lytter i det store lokale.

Husk det er sidste torsdag i måneden, hvor der er særpris på dagens menu til SSF medlemmer. Nyd middagen inden der startes.

På gensyn
Aktivitetsudvalget