Havnesjakket er genopstået

På medlemsmødet i januar stillede Eva fra Passat og de to IF-sejlere Morten & Jesper op og kundgjorde, at de savnede havnesjakket, så nu ville de, sammen med et par stykker mere, danne et sjak.P1000706h_sjak

Eva, komponist & musiker, Jesper, blikkenslager og elektrikeren Morten har allerede flere projekter på bedding. De yderste pæle ved indsejlingen kan godt bruge noget beskyttelse, især ved lavvande, hvor krydsende både nemt kan få en skramme. De kunne også godt tænke sig et køkkenbord med vask og rindende vand, som man har det i mange svenske havne. Gerne ved toiletterne (og grillen!) på søndre.

Jeg tror, der kunne komme flere til fra det gode skib Passat. Måske fotografen og redaktøren fra Sally II også kommer forbi engang imellem?
Der skal nok komme flere legekammerater til undervejs.