Husk pladsmærke/årsmærke, inden du sætter din båd i vandet

Alle både i vandet skal have påsat et gyldigt pladsmærke for 2017. Mærket skal altid kunne ses tydeligt fra land. Tilsvarende skal alle fartøjer og trailere på land senest den 1. juni have påsat et årsmærke for 2017. Og alle fartøjer – også joller, kanoer, kajakker og sejlbrætter – skal være tydeligt mærket med navn og hjemsted (SSF).

Det er dit ansvar som bådejer at afhente pladsmærke/årsmærke og sætte det på dit fartøj! Mangler pladsmærke/årsmærke efter den 1. juni, skal der ifølge vores havnereglement, § 7, betales et gebyr på 600 kr. til foreningen.

Du kan hente dit pladsmærke/årsmærke i kontorets sædvanlige åbningstid, den første og sidste torsdag i måneden, fra kl. 19:00-20:30. Kontoret holder dog åbent den 18. maj i stedet for den 25. maj, hvor kontoret er lukket.

Pladsmærke/årsmærke kan også hentes hos Kim Pladsmand i havnekontorets åbningstid. Og derudover vil Joan Høst ekstraordinært være på kontoret:

  • mandage og onsdage i april, kl. 10-12

Der er udelukkende åbent for udlevering af pladsmærker samt salg fra butikken af standere, bluser, kasketter m.v.

Husk!
Du skal fremvise forsikringspolice/kvittering for betalt ansvarsforsikring, før pladsmærke/årsmærke kan udleveres.

Havneudvalget