Ideer fra motorbådssejlermøde

Motorbådssejlerne (eller i hvert fald nogle af dem) mødtes i lørdags i Fritidshuset til et lille ”opstartsmøde”.
Hvad kunne vi godt tænke os af fællesskab mv.

Vi var i alt 15 fremmødte, og der var virkeligt mange gode indslag og ideer. Her er lidt af det, i blandet rækkefølge:

  • Kunne der afvikles 2 årlige fiskekonkurrencer?
    Ja, det kan vi sagtens arrangere.
  • Kunne vi have en fast mødedag?
    Ja, selvfølgelig, så det bliver den første lørdag i hver måned, kl. 10.
  • Kunne vi få besøg af en motormand, og fortælle lidt om diverse?
    Ja, dette er ved at blive undersøgt.
  • Kunne vi afholde fisketure, efter årstidens fisk?
    Ja, selvfølgelig.
  • Kunne der afholdes en eller anden form for pålidelighedssejlads?
    God ide.
  • Kan der afholdes fælles ture til nabohavnene?
    Super god ide.
  • Hvordan anløbes Saltholm den første gang? Således at man følges derover og ikke går på grund.
    Vi laver da bare en tur.
  • Hvad med den nye form for biodiesel? Vi vil gerne vide noget mere.
    Vi får da fat på en dieselmand, der kan fortælle lidt om dette.
  • Bliver slæbestedet/beddingen snart renoveret?
    Her ved jeg, at havneudvalget arbejder på dette.
  • Kunne vi lave en tur til Dieselhouse?
    Ja, helt klart et godt forslag.
  • Kan motorbådene hjælpe sejlerne til deres tirsdagssejlads?
    Ja, alle er velkomne hos sejlerne, både som evt. mærkebåd, eller andet. Blot mød op om tirsdagen ved sejlerne.

Og mange andre ting blev vendt. Ligesom der blev fortalt lystfiskerhistorier . . . . . dog med fotodokumentation. Ja, den var så stor . . . og hoppede lige af snøren.

Der var alt i alt rigtige mange gode ideer og forslag, så jeg tror det kommer til at virke med lidt fællesskab.

Så mød op den første lørdag i måneden, kl. 10 i Fritidshuset, og lad os sammen bygge et eller andet op.

Som visse andre ting går et sundt klubliv aldrig af mode. Tilpas doseret, i behageligt selskab med ligesindede og nydt med omtanke, er ethvert interessefællesskab moralsk opbyggeligt.

Hilsen Kim ”pisk”
Motorbådsrepræsentant, SSF