Indkaldelse til generalforsamling 2020
Der indkaldes hermed til Generalforsamling i Sundby Sejlforening, søndag, den 22. marts 2020, kl. 9.00, i klubhuset.
Dagsorden
- Valg af dirigent..
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
- Forelæggelse af budgettet for det igangværende år samt et estimat for det kommende år.
- Behandling af eventuelt indkomne vedtægtsændringsforslag.
- Behandling af eventuelt indkomne andre forslag.
- Fastsættelse af kontingenter, pladslejer og andre medlemsydelser.
- Valg af formand; Jørgen E Jensen – genopstiller ikke.
- Valg af kasserer; Dorthe Alvang fratræder, hvorfor der ekstraordinært skal vælges en kasserer/økonomiansvarlig for en et-årigt periode, dog jf. beslutning taget under punkt 5.
- Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.
- Valg af suppleanter til bestyrelsen samt andre tillidsposter.
- Valg af revisorer.
- Eventuelt.
Følgende er på valg under punkt 10-12:
Sekretær: Josephine Fock – fratræder, hvorfor der ekstraordinært skal vælges en sekretær for en et-årig periode.
Havneudvalgsmedlem: Jesper Lorents – genopstiller ikke, men stiller op til kapsejladslederposten.
Havneudvalgsmedlem: Claus Brask Thomsen – genopstiller ikke, men stiller op til formandsposten.
Sejlerskoleleder: Martin Clifforth – genopstiller ikke.
Ungdomsleder: Heidi Jørgensen – genopstiller ikke.
Kapsejladsleder: Tonny Pedersen – genopstiller ikke.
Bestyrelsessuppleant: Jørgen Valdsgaard.
Webredaktør: Svend Erik Sokkelund – fratræder, hvorfor der ekstraordinært skal vælges en webredaktør for en et-årig periode.
Statsautoriseret revisor: Inforevision, statsautoriseret revisionsaktieselskab
Intern revisor: Brian Frisendahl
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. marts 2020, kl. 9:00.
Umiddelbart efter generalforsamlingen indkaldes blivende og nyvalgte medlemmer til bestyrelsen til et kort konstituerende møde.
Med venlig hilsen
SSF Bestyrelse