Infomøde mandag den 2. september om tilkøb af hjælp
Bestyrelsen indkalder hermed til infomøde mandag den 2. september, kl. 19:30, i Pejsesalen, om nødvendigheden af tidsbestemt tilkøb af hjælp til regnskab og digitalisering.
Arbejdet med at forenkle vores opgave i forbindelse med digitalisering og tilpasning af administration og regnskab har vist sig at være større end først antaget.
Vores kasserer har fået fuldtidsarbejde og er blevet optaget på universitetet og kan dermed ikke afse den ekstra tid, færdiggørelsen af dette arbejde kræver.
SSF har behov for at få løst denne kritiske ekstraopgave på anden vis. Bestyrelsen vil derfor informere om de udfordringer, som dette giver, samt den løsning, bestyrelsen har fundet som den mest ansvarlige.