Invitation til nye sejlere i SSF

Hvis du er ny sejler og har fået båd eller har planer om at købe båd, vil der være mange ting, du pludselig skal tage stilling til. Her kan det være rart at møde andre i samme situation – og dele nogle gode råd.

I januar 2019 vil Claus Rønnow over 3 mandage, kl. 19.00 – 21.00, igen holde sit populære kursus “Hjælp, jeg har fået båd”.

Indholdet, emnerne, vi tager op, vil afhænge af det behov, deltagerne har, så du får lejlighed til at spørge om netop det, du har behov for at vide!

Det kommer du til at lære
Vi tager udgangspunkt i deltagernes behov for viden, og kommer samtidig igennem disse emner:

7. januar:
Køb af båd
Forsikring
Havneplads
Vedligeholdelse
Anvendelse
Klubmedlemsskab

14. januar:
Brug af havnens udstyr og faciliteter
Sømandsskab
Bådudstyr
Sikkerhed

21. januar
Skipperrollen / Adfærd
Båd i vand
Båd på land
Jura: Søloven
Miljø

Sådan kommer du med
Du skal ikke tilmelde dig på forhånd; du møder bare op. Sæt kryds i kalenderen!