Lørdagens Melges 24 DM
NB! Foreløbige resultater fra lørdagens sejladser:
Den første start lørdag formiddag næsten præcis på slaget 10 blev cancelled, på grund af generel tyvstart. I anden start, med ‘Black Flag’ kort efter, stadig i blid brise fra SØ, fik Marc Wain en super start. Han endte dog lidt længere nede i feltet.
DEN 782 ‘Soffe’ med Kim G. Christensen vandt formiddagens sejlads, Peder Nedergaard i NOR 787 ‘Blow’ blev toer og Kris Houmann, DEN 612 ‘Melges.dk’, blev treer.
Den anden sejlads lørdag blev Kris Houmann, DEN 612 ‘Melges.dk’ første, Thomas Sørensen i DEN 358 ‘The Pimp’ anden og Peder Nedergaard, NOR 787 ‘Blow’, tredje.
Heldigvis blev der lige tid & lidt vind til en tredje sejlads lørdag, og her blev Jesper Bendix i DEN 684 ‘Elsa’ først, Allan Hansen i DEN 823 ‘NN’ toer og Stefan Schimkowski i GER 688 ‘IMMAC’ treer.
Jesper Bendix i DEN 684 ‘Elsa’ fører med 20 point, Kris Houmann i DEN 612 ‘Melges.dk’ er toer og DEN 823 NN med Allan Hansen ved roret ligger på tredjepladsen.
Søndag formiddag påstår fcco, at der bliver 6-8 meter i sekundet fra øst, og dmi.dk, at solen tæsker ned fra en skyfri himmel. Go’ fornøjelse på vandet!