Medlemsmøde d. 7. oktober
Torsdag den 7. oktober kl. 19:00-21:00, mødes SSF’s medlemmer og bestyrelse i klubhusets Store Sal.
SSF Kontoret holder derfor ekstraordinært lukket torsdag d. 7. oktober!
Ifm. medlemsmødet har Restaurant Sundby Sejl følgende medlemstilbud:
’Dagens ret + 1 øl/vand’ for 100,00 kr. Tilbuddet serveres i tidsrummet kl. 17:00 til 18:30.
Reservation hos restauranten er nødvendigt senest tirsdag d. 5. oktober.
Mødet vil blive afholdt iht. de anbefalinger som myndighederne har givet mht. covid-19, og bestyrelsen opfordrer alle til at overholde disse anbefalinger ved f.eks. at undgå fysisk kontakt, at holde afstand, brug af håndsprit, m.m.
På medlemsmødet er der i modsætning til på generalforsamlingen tid til at gå i dybden med de emner man ønsker at diskutere. Medlemsmødet kan ikke formelt beslutte noget, men de synspunkter der fremsættes og styrken af støtten til synspunkterne indgår som et vigtigt input til bestyrelsens beslutninger.
Bestyrelsen ønsker at høre medlemmerne holdning til følgende emner:
- I 2016 lavede en gruppe medlemmer et idekatalog over, hvordan de så SSF kunne udvikle sig i fremtiden. Mange af deres visioner er allerede blevet nået, så bestyrelsen vil i løbet af vinteren holde en visionsdag, hvor vi i bestyrelsen vil arbejde med visioner på alle foreningens områder.
Kom med dine ideer, ønsker og forbehold til hvilke muligheder du ser i de næste 5-10 år for SSF.
- Bestyrelsen ønsker på kort sigt at styrke aktiviteterne i Ungdomsafdelingen, Kapsejladsafdelingen og i Sejlerskolen f.eks. med anskaffelse af nyt materiel og bedre udnyttelse af det nuværende materiel.
Kom med dine input og giv din mening, ønsker og forbehold til kende, f.eks.:
- Ideer til hvordan vi får flere instruktører, trænere, hjælpere
- Ideer til finansiering
- Vil du hjælpe med i et sponsorudvalg?
- Ideer til nye aktiviteter
Alle medlemmer opfordres til udtrykke deres ønsker til nye aktiviteter og brugen af vores faciliteter, så vi fortsat kan udvikle vores dejlige forening og havn.
Med sejlerhilsen
SSF Bestyrelse
24-09-2021